Delestillinger har en smertegrænse

De sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne huser ualmindeligt mange mennesker i delestillinger.

Ifølge rapporten ”Forskeres mobilitet mellem sektorer” fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er det tilfældet for halvdelens vedkommende.

Det gælder især for de kliniske lektorer, hvor andelen er oppe på 64 pct., men også hver tredje professor deler arbejdstiden mellem forskellige sektorer, fremgår det af rapporten, som indeholder tal for 2016 fra universiteterne.

Det store antal delestillinger, som rådet har undersøgt for første gang, var uventede.

”Vi var overraskede over tallene”, siger fuldmægtig Emil Hilton Saggau fra Sekretariatet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

”De er typisk fastansat på et hospital, og så er de honorarbetalt på universiteterne, hvor de f.eks. underviser, vejleder ph.d-studerende og forsker”.

Det giver god mening at spænde over flere sektorer på den måde, fordi meget sundhedsvidenskabelig forskning har brug for patienter, og dem har forskeren adgang til via sit kliniske arbejde.

Der er også en række ikkekliniske delestillinger på universiteterne. De drejer sig typisk om ansatte i f.eks. lægemiddelvirksomheder, som f.eks. er adjungerede lektorer på universiteterne.

Tidens løsen

Der er udsigt til endnu flere delestillinger. Snart sagt ethvert sygehus beliggende i et område med lægemangel forsøger at lokke læger til med løfter om, at det er muligt at kombinere klinisk arbejde med f.eks. forskning.

F.eks. forsøger Region Nordjylland aktivt at fremme rekrutteringen til Thisted Sygehus på den måde.

Men fænomenet kan godt tage overhånd. Især for de lægers vedkommende, der er under videreuddannelse. Først og fremmest kan det tage længere tid at tilegne sig den nødvendige kunnen.

”Der er rigtigt mange under uddannelse, som også forsker. Har man en halv stilling og derfor kun er eksponeret for faget på halv tid, så tager uddannelsen måske dobbelt så lang tid”, siger formand for Dansk Kirurgisk Selskab, Jesper Durup.

”Heldigvis er vores uddannelse meget kompetencestyret og ikke tidsafhængig, så man blive nødt til at forlænge hoveduddannelsen, fordi der er nogle kompetencer, som SKAL opnås. Kirurgi er et fag, hvor man skal have det i hænderne”, siger han.

For de færdige speciallægers vedkommende synes Jesper Durup ikke, delestillinger udgør et større problem.

”Der må man gå ud fra, at de har opnået de kompetencer, de skal have. Der vil vi være mere trygge ved sådan en ordning. Man kan sagtens have klinisk arbejde f.eks. halv tid og så bruge den anden halve tid til f.eks. forskning eller undervisning”, siger han.

Men der findes stadig en smertegrænse.

”Der skal være en vis vedligeholdelse af kompetencerne. Hvis man fortsat vil praktisere sin kirurgi, så er meget mindre end en halvtidsstilling ikke rimeligt”, mener Jesper Durup.

”Individuel vurdering”

Men så firkantet kan man ikke se på det, mener Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

”Det synes jeg er lidt af en arbitrær måde at se på kompetencer på. Jeg anerkender princippet om, at hvis man skal være god til noget, så skal man gøre det relativt regelmæssigt. Men det er meget individuelt, og at 50 pct. er smertegrænsen, kan jeg ikke tilslutte mig - det kan alt andet lige kun være en rettesnor”, siger han.

Hvad med læger under videreuddannelse?

”Dem er jeg ikke så bekymret for. Som Jesper Durup siger, så kan man jo forlænge tiden. Men jeg synes godt, man kan kigge på meritmulighederne”.

I dag kan man få merit i videreuddannelsen, hvis det, man laver deltid har relevans for uddannelsen. Men systemet er stift.

”Dilemmaet et, at man skal søge om det, inden man påbegynder delestillingen”, siger Mads Skipper.

Overordnet er Mads Skipper positivt indstillet over for delestillinger.

”Det overrasker mig, at der er så mange på universiteterne – jeg troede, tallet var mindre. Jeg troede ikke, vi havde så meget fleksibilitet. Det er positivt”.

Læs også: Behandlingsplan klar for Thisted Sygehus