Den Danske Kvalitetsmodel bliver mere »makro« end »mikro«

Efter to år med både ris og ros bliver Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) nu ændret. IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet - som er hjemsted for modellen, er i færd med at tage bestik af erfaringerne - herunder også den kritik, der har været.

»Vi er i gang med en tilretning baseret på de erfaringer, vi har fået. Og der er selvfølgelig blevet peget på nogle uhensigtsmæssigheder og noget, der er overflødigt, og noget, som tiden er løbet fra«, siger Jesper Gad Christensen, direktør i IKAS.

»Så i den kommende version bliver der skåret i antallet af standarder. Vi kommer ned i nærheden af 90 standarder. Jeg kan ikke sige tallet helt nøjagtigt. Der bliver også nogle enkelte nye. For eksempel en ny omkring blodtransfusion«, siger han.

P.t. omfatter DDKM 104 standarder fordelt på 37 temaer. Men der er også andre ændringer.

»Modellen bliver også enklere. Vi forsøger at sige, at modellen ikke er en rigid ting, men signalerer nogle hensigter. Nogle formål og hensyn. Langt hen ad vejen må man så selv finde vejen til målet. Den har faktisk altid været tænkt sådan. Men vi har ikke været dygtige nok til at forklare det. Vi har haft fokus på de mere tekniske aspekter«, siger han.

Så væk med f.eks. nidkære regler for, hvordan hospitalerne ansætter deres overlæger. Mere fleksibilitet i f.eks. hvordan hospitaler indretter reglerne for ledsagelse ved patienttransport. Og enkelte nye standarder.

Det kommer desuden til at fremgå tydeligere, at standarderne er afhængige af sammenhængen, som de indgår i.

»Hvis man f.eks. skal indføre kliniske retningslinjer på en stor hospitalsafdeling med masser af vikarer og stort gennemtræk, så stiller det anderledes krav til, hvordan du gør det, end på et lille privathospital med fire overlæger på skift«, siger Jesper Gad Christensen.

Endelig bliver den nye model enklere på den måde, at nationale kliniske retningslinjer nærmest pr. automatik bliver en del af den, efterhånden som de udvikles.

»I stedet for en positivliste, som remser op, hvad der skal gøres, vender vi den om til en generel standard, der handler om, at man skal henholde sig til det, der er den autoriserede faglige standard. Det kunne være nationale retningslinjer eller indberetning til NIP [Det Nationale Indikatorprojekt, red.]. Det er også for at undgå, at vi skal ændre vores standarder, hver gang der kommer en ændring«, siger Jesper Gad Christensen.

»Rent nonsens«

Nok er der metodefrihed og kontekstafhængighed, men den nye DDKM er ikke noget tagselvbord. Hospitalerne vil stadig blive målt på, om standarderne iværksættes, om der følges op, om de opnås, og hvad hospitalet gør, hvis det ikke er tilfældet.

Kritikken har gjort indtryk, hvad?

»Vi er i den grad modtagelige for konstruktiv kritik - men vi er trætte af kritik, der er decideret forkert, og som vist mest har et politisk sigte. Jeg har masser af eksempler på presseskriverier, og de er jo ikke rigtige. Jeg hører f.eks., at kvalitetsmodellen siger, at der skal vaskes gardiner. Eller at man skal på kursus i håndhygiejne og svare korrekt på 36 spørgsmål for at kunne få sit akkrediteringsbevis. Rent nonsens. Og kvalitetsmodellen har heller ikke forårsaget et eneste nyt registreringsbehov«.

Hvis den slags eksempler ikke stammer fra jer, hvor kommer de så fra?

»Det er formentlig en eller anden lokal regel eller procedure, som man har lavet på den afdeling. Jeg tror, at den slags er sket ude på arbejdspladserne, fordi man har skullet omsætte dette her til konkrete handlingsplaner. Det er i hvert tilfælde ikke på grund af os«.

Og alle de registreringer, læger tit klager over?

»Der er masser af ting, der kræver registrering - NIP, hele den økonomiske styring, LPR [Landspatientregisteret, red.]. Der er masser af registreringsopgaver i det danske sundhedsvæsen; det er bl.a. derfor, vi ikke kommer med nogen«.

Stadig kritik

Bestyrelsen i IKAS ventes at sige god for den nye model på sit møde i april, men hvis instituttet tror, at kritikken dermed ophører, tager man nok fejl.

Den afgående formand for Overlægeforeningen (foreningen valgte en ny den 8. oktober), Erik Kristensen, har aldrig lagt skjul på, at han synes, at DDKM ganske enkelt burde droppes.

»Det har jeg ikke ændret holdning til. De ændringer, der er foreslået, svarer ikke på mine to hovedanker - evidensgrundlaget for modellen og økonomiberegningerne, inkl. personalets tidsforbrug. Det burde man være kommet med først«, siger han.

Det er først og fremmest de mere administrative dele af DDKM, som ærgrer Erik Kristensen. Hvad angår selve behandlingen, synes han, at der nok skal testes kvalitet - men på resultatet.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal have kvalitetsarbejde, men der er mange modeller. Overlægeforeningens holdning er, at vi skal have nationale behandlingsvejledninger, og der er forskellige modeller til at teste det, der kommer ud af det«, siger han.

»Blot at skrive en frase om, at man skal leve op til dem, er sådan set ret intetsigende. Jeg sætter min lid til den nye regering, som i sit regeringsgrundlag skriver, at de vil have fokus på nytænkning, afbureaukratisering og effektivisering«.

For meget »makro«

Samtidig er der læger og andre kvalitetsfolk, som synes, at det kan gå over gevind at blive for meget »makro« frem for »mikro«.

»Man kan også tabe væsentlige pointer ved at være alt for rammesættende«, siger Hans Peder Graversen, afdelingschef for Kvalitet og Sundhedsdata i Region Midtjylland.

»Jeg kan frygte, at væsentlige indholdspointer kan gå tabt, hvis man har en overordnet ide om kun at være generel og rammesættende«, siger han om den nye DDKM.

Hans Peder Graversen sigter specielt til de sygdomsspecifikke standarder, hvor den nye DDKM fremover vil nøjes med at henvise til f.eks. nationale kliniske retningslinjer.

»Det vil jeg gerne advare IKAS om«.

Fakta

Det mener hospitalerneom Den Danske Kvalitetsmodel

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har gennemført en evaluering blandt sygehusene i foråret.

I alt 55 hospitaler ud af 88 svarede, og 74 pct. fandt de organisatoriske standarder brugbare, mens lidt færre - 64 pct. - sagde det samme om patientforløbsstandarderne. Meget få hospitaler kommenterede på de sygdomsspecifikke standarder.

Generelt gav hospitalerne bedømmelsen »Meget brugbare« til standarderne for kvalitets- og risikostyring, hygiejne, patientinddragelse og informeret samtykke, medicinering og observation, mens standarderne for økonomistyring, ansættelse af overlæger, vurdering af selvmordsrisiko og samarbejde med primærsektoren fik prædikatet »Mindre brugbare«.

Kilde: IKAS