Den danske middellevetid - hvad gør vi?

Middellevetiden spiller en væsentlig rolle i den danske sundhedsdebat. Dels fordi middellevetiden anvendes som en samlet indikator for befolkningens helbredstilstand og forebyggelses/behandlingsindsatsen i landet, men nok i særlig grad fordi Danmarks internationale placering i middellevetid ligger langt under »de lande vi normalt sammenligner os med«.

Middellevetiden, som i sundhedsdebatten opfattes som »hvor længe vi lever i gennemsnit«, er en ganske kompliceret størrelse. For det første er middellevetiden fiktiv; den angiver nemlig, hvor længe nyfødte danskere ville leve i gennemsnit, hvis de nuværende aldersspecifikke dødsrater forblev uændret i de næste godt 100 år. For det andet er middellevetiden en meget træg størrelse, hvor selv meget store forskelle i dødsrater kun giver anledning til små forskelle (f.eks. har mænd afhængig af deres alder en årlig dødsrisiko, der er 20-100% højere end kvinders, og alligevel er middellevetiden for kvinder kun ca. 5% længere end middellevetiden for mænd). Endelig er middellevetiden påvirket af så mange faktorer, både nuværende og tidligere, at en udredning af de enkelte faktorers indflydelse kun er mulig under en række forudsætninger, hvis validitet er vanskelig at vurdere.

Middellevetiden har ændret sig meget i løbet af de seneste 100 år i Danmark fra 50 år for mænd og 53 år for kvinder til nu 76 år for mænd og 80 år for kvinder. Denne fremgang skyldes langt overvejende faldet i børnedødelighed i den første del af det 20. århundrede, mens det i den anden halvdel hovedsagelig har været faldet i ældredødeligheden, som har været baggrund for stigningen. Faldet i ældredødeligheden kan være betinget af, at senere årgange af ældre har haft bedre opvækstforhold (inklusive intrauterine forhold), færre alvorlige infektionssygdomme i barndommen og mindre fysisk nedslidning. Andre vigtige faktorer er stadige fremskridt i forebyggelsen og behandlingen af især hjerte-kar-sygdomme, og at de ældre nu nyder godt af avancerede behandlinger i langt højere grad end tidligere årgange af ældre gjorde. Både kohorteeffekter (»arven« fra ens livsforløb, inklusive rygehistorie) og periodeeffekter (det vi gør nu, inklusive behandling) påvirker middellevetiden. Blandt ældre synes især periodeeffekter at gøre sig gældende [1, 2].

Internationale sammenligninger viser, at verdensrekorden i middellevetid er vokset lineært gennem de seneste 150 år med i gennemsnit tre måneder om året, og at japanske kvinder nu er førende med en middellevetid på godt 85 år [3]. De lande, der har store sociale forskelle, klarer sig ikke godt i de internationale sammenligninger. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Danmark - som er blandt de lande med mest ligelig fordeling af goderne (målt f.eks. ved gini-indeks) - ikke klarer sig bedre i middellevetidssammenligninger, men ligger tæt på lande som f.eks. USA.

Hvad er det, vi gør så dårligt? I dette nummer af Ugeskriftet anvender Juel de danske og svenske dødsårsagsregistre til at belyse baggrunden for, at middellevetiden i Danmark er tre år kortere end middellevetiden i Sverige, og konkluderer, at en meget stor del af overdødeligheden i Danmark i forhold til i Sverige kan relateres til rygning og alkoholforbrug [4]. At ændre danskernes livsstil er ikke en ny udfordring, og initiativerne har været længe undervejs, men den nye rygelov og forskningsprogrammer som Inter-99 og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), hvor man fokuserer på forebyggelse og livsstil, er aktive skridt i den rigtige retning.

Et andet stort emne i middellevetidsdebatten er det relativt beskedne danske nationale budget til forebyggelse og behandling af sygdomme. Sundhedsøkonomer diskuterer, om det overhovedet er muligt på aggregerede nationale data at slutte noget om sammenhængen mellem sundhedsudgifter og middellevetid. Det er imidlertid svært at forestille sig, at den markant bedre overlevelse i Sverige end i Danmark efter en kræftdiagnose [5] skulle være helt uafhængig af diagnostik og behandling, selv om studier af behandlingseffekter viser dår-ligere resultater for rygere og alkoholmisbrugere. Ligeledes forekommer det usandsynligt, at behandlinger, der i klinisk randomiserede undersøgelser giver forbedret overlevelse for hyppigt forekommende sygdomme, ikke også ville kunne bidrage positivt til udviklingen i middellevetid - om end beskedent for hver enkelt behandling og sygdom.

Middellevetiden er træg at påvirke, og ønsker vi i Danmark at komme tilbage i det internationale førerfelt mht. middellevetid, skal vi satse bredt: på sundere livsstil, øget forebyggelse og bedre behandling - og med indsatsen mod dødsfald relateret til rygning og alkohol højt prioriteret.

Korrespondance: Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, DK-5000 Odense C. E-mail: kchristensen@health.sdu.dk

Interessekonflikter: Ingen