I Region Midtjylland er rejsen med MidtEPJ ud til alle regionens hospitaler slut. I dag anvender
næsten 20.000 hver dag den fælles patientjournal, og sammen med FMK har det blandt andet løftet kommunikationen med de praktiserende læger om de fælles patienters medicinering.
En dag i 1998 besluttede politikerne i Århus Amt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at udvikle en elektronisk patientjournal. 15 år senere, i sommeren 2013, tog regionshospitalerne i Viborg og Skive i al stilfærdighed som de sidste MidtEPJ i brug, og hermed var en lang rejse slut. Et af Danmarks største, mest komplekse og undervejs meget udskældte offentlige it-projekter var nået til vejs ende – sådan da. For selv om personalet på alle Region Midtjyllands hospitaler nu har elektronisk adgang til de samme patientoplysninger, er der fortsat en plan for udbygning og forbedringer, og nye funktioner vil løbende blive implementeret.
Rejsen har været stormfuld, men selv de meste kritiske på hospitalerne medvirkede til at få rettet til, hvor der skulle rettes til. Kritikken blev konstruktiv og taget alvorligt, og MidtEPJ kom helskindet i havn. Men hvordan går det så? Hvad siger de for eksempel i Randers, hvor de for tre år siden måtte tage den barske tjans som løftestang, da regionshospitalet som det første fuldt og helt overgik til EPJ? Og hvad siger eksterne samarbejdsparter som de praktiserende læger? Har de overhovedet nogen glæde af MidtEPJ?
Overlæge på Medicinsk Afdeling, Klaus Roelsgaard, Regionshospitalet Randers, var én af dem, der oprindeligt lige som mange af sine kollegaer havde en sund skepsis. Ville systemet for eksempel være sikkert nok? I Randers/Grenaa satte de alle sejl til for at vise, at det kunne lade sig gøre, og det var erfaringerne derfra, der fik politikerne til at tage den endelige beslutning om at indføre MidtEPJ på alle hospitaler.
I dag betegner Klaus Roelsgaard den elektroniske patientjournal som noget, der bare er der som en del af hverdagen:
»Jeg tror ikke, du kan finde nogen hos os, der vil tilbage til papirjournalerne. Vi har vænnet os til det, og overordnet set fungerer det godt. Det betyder ikke, at det ikke kan blive bedre, og der er stadig børnesygdomme, der skal kureres«.
Men hvor er det så vigtigst med en indsats for at få systemet forbedret? Hvad er det største problem? Klaus Roelsgaard er ikke i tvivl:
»Stabiliteten. Det kan stadig ske, at vi er nede i en halv eller en hel time, og sidder man for eksempel i ambulatoriet med ventende patienter, er det jo helt uholdbart. Jeg har forstået det sådan, at systemet snart flyttes over på en anden platform, og det skulle gerne løse dette problem. Derudover er der selvfølgelig enkeltfunktioner, der kan blive bedre, lige som det har trukket for meget ud med at få FMK opdateret til at blive en effektiv og integreret del af EPJ«.
Netop det fælles elektroniske medicinkort, FMK, er den vigtige elektroniske kobling til og fra de praktiserende læger. Regionshospitalet Randers tog i maj som det første af regionens hospitaler FMK i brug på alle relevante afdelinger som en del af EPJ, og midt i oktober var foreløbig halvdelen af de praktiserende læger i hospitalets optageområde gået over til at bruge FMK.
»Som praktiserende læger oplever vi vigtige sidegevinster ved hospitalets brug af MidtEPJ uden at være en del af det«, siger praktiserende læge Svend Kier, Randers.
»Når vore patienter udskrives efter indlæggelse på hospitalet i Randers, er det med information om patientens medicinering. Det er ikke nogen selvfølge, for sådan var det ikke altid før. Nu har de imidlertid med EPJ fået et system, der er så firkantet, at de er nødt til at skrive det på, ellers virker det ikke. Så nu får vi altid informationerne, og det er et klart kvalitetsløft. Til gengæld har vi det problem, at nogle hospitalslæger ikke får den aktuelle medicinering afstemt i FMK. Dermed står der nogle informationer i udskrivningsbrevet og andre i FMK, og det går jo ikke. På samme måde skal vi praktiserende læger huske at afstemme og opdatere medicinforbruget i FMK ved henvisning af en patient, så de på hospitalet altid har de korrekte oplysninger«.
Som praksiskoordinator har Svend Kier drøftet emnet med hospitalet, og man er blevet enige om gensidigt at »hanke op i hinanden«, så der altid står det rigtige i FMK. Kun på den måde kan gevinsterne i form af større patientsikkerhed og ens medicinsk behandling på tværs af sektorerne høstes.
De digitale løsninger med EPJ og FMK giver nem adgang til relevante oplysninger på hospitalerne, og det styrker kommunikationen mellem sektorerne. Men der er stadig et stykke arbejde at gøre:
»Ja, vi skal blandt andet have FMK-systemet indrettet, så det kan håndtere, at vi på hospitalet registrerer medicin i milligram, mens man hos de praktiserende læger registrerer den samme medicin i antal tabletter«, siger overlæge Klaus Roelsgaard.
