Den faglige udvikling i almen praksis

En af de centrale værdier i almen praksis i Danmark er, at vi er organiseret som selvstændige erhvervsdrivende. Det giver gode betingelser for, at vi selv kan tilrettelægge dagligdagen, og det er af betydning for de fleste af os at have »foden under eget bord«. Det er også glædeligt, at vi har fået følgeskab af Norge, som med deres fastlægereform har indført et system med privat lægepraksis baseret på en kontrakt, der til forveksling ligner den danske. Reformen har medført, at rekrutteringen til almen praksis er blevet endog betydelig forbedret selv i de tyndt befolkede områder.

Det liberale tilsnit betyder også, at vi har et ansvar for, at alle forhold i en praksis fungerer. Det gælder selvfølgelig den kliniske hverdag, men også arbejdsgiverfunktion, økonomi og meget mere. Ansvaret for at praksis udvikler sig og følger med tiden ligger også hos os selv og er en af vore kerneværdier, og det bliver stadig vanskeligere at løfte denne opgave i den enkelte praksis. Mængden af information og nye metoder vi skal forholde os til er stærkt stigende. Omgivelsernes forventninger til os er store og kravet om åbenhed er stigende: praksisdeklarationer, certificering, diagnoseregistrering, interesseområder og akkreditering for blot at nævne nogle af tidens krav.

For den enkelte læge er det uoverkommeligt at forholde sig til det hele og håndtere de mange forventninger. Det er derfor nødvendigt, at vi også bruger vores fællesskab i P.L.O. og i DSAM til at løfte disse opgaver. Almen praksis har brug for at udvikle vores faglighed og holde fast i, at vi er blevet et speciale. Høj faglighed skaber respekt om vores praksis og giver os indflydelse på vores pa-tienters vegne. Ved at løfte sammen har vi også den fornødne ballast til at sikre os at nye metoder og krav modelleres, så de passer til praksis og bringer noget fornuftigt med sig. Kvalitetsudvikling skal fx medføre bedre kvalitet og opleves meningsfuldt for praksis. Det handler ikke om at indføre metoder, som blot er en legitimering af et populistisk krav om patientoplysninger. Det bliver let til en gabestok for læger, som fx var tilfældet i den afskygning af patientdeklarationer, som Forbrugerrådet for nylig lancerede.

Den nye landsoverenskomst har derfor også et stort element af fagligt indhold. Fra begge parter var rejst krav relateret til kvalitetsudvikling, efteruddannelse, faglig udvikling og forskning. Forhandlingsresultatet er fortrinsvis endt med, at der er aftalt målsætninger for de næste par års arbejde, og der er aftalt en struktur for arbejdet. Der er samtidig sikret midler til at dygtige praktiserende læger kan inddrages i arbejdet. Såvel P.L.O. som DSAM er blevet centralt placeret i arbejdet med den danske model for kvalitetsudvikling på praksisområdet, og alle forhold, der vil få indflydelse på praksis, skal forhandles konkret inden det indføres. DSAM's arbejde med kliniske vejledninger er blevet sikret med midler, og der bliver tilført et pænt ekstrabeløb til vores efteruddannelse.

Det er i høj grad gennem vores aftale med amterne og sundhedsmyndighederne, at vi får indflydelse på, hvordan udviklingen i vores fag skal forme sig. Og ikke mindst hvordan udviklingen skal indpasses i den kliniske hverdag. Det er ret enestående, at P.L.O. og Sygesikringen sammen driver institutioner og ordninger, der både understøtter forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis. Det er også ret unikt, at der har været et så forbilledligt samarbejde om den nye speciallægeuddannelse - ikke mindst for almen praksis. Linjen fortsættes med den nye landsoverenskomst, hvor vi selv har en høj grad af indflydelse på dagsordenen for det faglige arbejde i den nære fremtid. Det er også det, vi skal bruge vores fælleskab og forhandlingsret i P.L.O. til.

Og P.L.O. skal bruge sit gode samarbejde med DSAM til at fylde ud.