Skip to main content

Den fikse, den afslappede og »konferencejakken«

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

15. maj 2006
5 min.

Pause i Lægemødet i Odense for nylig: Et sandt lægemylder indtager konferencestedets foyer - der er hundredvis af forskellige mennesker med hver deres smag, stil og særpræg. Ren stilforvirring. Og så alligevel nogle fællestræk.

For eksempel er der flest mænd, og det er nemt at se, at der ikke er tale om forretningsmænd.

»Der er ikke mange jakkesæt. Og der er næsten ikke nogen, der har slips på«, konstaterer kontaktdirektør Hanna Lilienfeldt Schierbech som er ansvarlig for sundhedsområdet hos reklamebureauet Nørgård Mikkelsen i Odense, og som Ugeskriftet har sat stævne for at snakke om signaler og ordløs kommunikation.

»Og hvis der er nogen, der har jakke på, så er det i hvert tilfælde til cowboybukser. I almindelighed har læger ikke brug for jakkesæt i hverdagen, men mange har en jakke hængende. Det er konferencejakken«, siger hun.

Praktiserende læge i Aalborg, Eddie Nielsen, er netop en sådan læge, der efter eget udsagn som regel går afslappet klædt i cowboybukser i sin praksis, men som tænker over det med jakken i andre sammenhænge.

»Hvis jeg f.eks. skal til møde med administrationsfolk, tager jeg gerne jakke på. Så står vi lige«, siger han.

Og helt uimodtagelig for moderigtige tendenser er Eddie Nielsen ikke. Da han for nylig skulle have nye briller, blev det f.eks. et meget smart og moderne sæt.

»Ja, det skyldes lidt min kone og min brillemand, som syntes, jeg skulle prøve noget nyt. Og så faldt jeg for dem her«, siger han.

Strømpekonkurrence

Andre blandt lægerne er endnu mere bevidste om tøj og stil.

Det gælder f.eks. ørelæge Helle Collatz Christensen fra Gentofte Amtssygehus nord for København.

På arbejde har hun mest operationstøj på. Men selv med sådanne begrænsninger tænker hun faktisk over, hvordan hun går klædt på jobbet. For eksempel går hun gerne i kjole. Så kan hun nemlig vise sine strømper frem.

»Der må gerne være sjove figurer på. For eksempel findes der nogle med dyr. Det kan aflede opmærksomheden hos selv det mest nervøse barn«, siger hun.

»Sammen med sygeplejerskerne har vi også en strømpebuksekonkurrence om, hvem der er mest fiks«, siger hun.

Og endelig peger Helle Collatz Christensen på den indflydelse, patienterne har.

»Vores patienter er rasende trendy«, som hun siger.

Det kunne godt betyde, at man har lyst til - eller tillader sig selv - at klæde sig anderledes i f.eks. Gentofte end så mange andre steder.

»Der skal nok være noget geografi i det«, siger Hanna Lilienfeldt Schierbeck.

»Man skal helst være i øjenhøjde med patienten. Men hvis man f.eks. har en patient med en alvorlig sygdom, må man heller ikke være alt for tjekket - det kan lægge afstand til patienten«, siger hun.

Dermed er også sagt, at det ikke bare er useriøst tant og fjas at beskæftige sig med, hvad man har på, og hvilken slags tilbehør man bærer. Kommunikation er ikke bare noget med ord.

Skuffens gemmer

Men den mest fremherskende »type« hos lægerne - i det mindste dem på Lægemødet - er nok »den afslappede«.

Tag nu f.eks. Preben Larsen fra lungemedicinsk ambulatorium på Odense Universitetshospital, som ikke selv er lægepolitiker men med som gæst.

»Jeg tænker ikke over det. Det kommer an på, hvad der ligger i skuffen eller skabet«, siger han om sit valg af f.eks. sweater. I dag er den rød.

Han tror ikke, at det betyder noget for patienterne, hvordan han ser ud i tøjet. Han har jo normalt også hospitalstøj på. Til gengæld har han et smykke om halsen, som godt kan bidrage til kommunikationen med patienten - et lille isbjørnehovede, som han har købt på Grønland.

»De fleste patienter kan genkende mig på isbjørnen. De siger tit noget om Grønland. Det gælder specielt de patienter, der selv har været der«, siger han.

»Det kan godt være en indgang«.

Akademiker fy-fy

Generelt signalerer de mange afslappede, at de ikke går vældigt meget op i tøj, og det er der en grund til.

»De er jo akademikere, og beskæftiget i et miljø, hvor tøjet ikke betyder så meget som f.eks. i erhvervslivet«, siger Hanna Lilienfeldt Schierbech.

Men det kan godt være på vej til at ændre sig. Ikke bare fordi der kommer flere og flere kvindelige læger, som vel nok har mere tradition for at være interesserede i den slags ting, men også fordi de tilhører de yngre generationer.

»I dag må man godt være akademiker og gå op i tøj«, siger Hanna Lilienfeldt Schierbeck.

Og samtidig er der andre tendenser i lægeverdenen, som kan trække i samme retning.

»Privatpraktiserende specialister skal præsentere sig ordentligt. Lokalerne betyder noget. Der er nok af uspændende venteværelser med gamle ugeblade og lettere ramponetet legetøj. Det handler om at gøre praksis attraktiv«, siger hun.

Ditto med tendensen til, at de praktiserende læger i stigende grad slår sig sammen i lægehuse. Især hvis der er kvindelige læger iblandt.

»Kvinder tænker mere over, hvordan der ser ud. Om der er legetøj til børnene f.eks. Det skal gerne udtrykke noget ordentligt«, siger hun.

Det gælder også ting som f.eks. information til patienterne, som Hanna Lilienfeldt Schierbeck synes er et underprioriteret område.

»Der kunne f.eks. være et meget bedre samarbejde med patientforeningerne eller lægemiddelindustrien, som ofte har masser af materiale. Nogle gange er det de mest basale ting, der mangler - både på hospitaler og i praksis«, siger hun.

Så hvem ved - måske vil der på et tidspunkt komme f.eks. kurser i indretning, farvelære og imagehåndtering for læger. Hvad enten man hører til de fikse, de afslappede eller dem med konferencejakkerne.