Som formand for Den Regionale Pandemigruppe i Nordjylland og lægefaglig chef for Den Præhospitale Virksomhed indtager Poul Anders Hansen en særlig rolle i samarbejdet med hospitalerne, kommunerne, almen praksis, politiet og beredskabet.
Hans fornemste opgave er at sikre, at Den Præhospitale Virksomhed, herunder AMK Vagtcentralen, er i sync med planerne på regionens tre hospitaler.
AMK Vagtcentralen i Nordjylland er en del af Danmarks første fælles vagtcentral, der også huser Nordjyllands Beredskab, Aalborg Kommune og Falck Brand, og som i de øvrige regioner er den akutmedicinske koordinering, AMK, Sundhedsstyrelsens indgang til det regionale sundhedsberedskab.
Selv om corona har ryddet dagsordenen og Poul Anders Hansens kalender, udsat operationer og rokeret om på afdelinger og personale, skal det vanlige flow af tilskadekomne og alvorligt syge 1-1-2 patienter, for hvem indgangsportalen til hospitalet er AMK, tages vare på som før den historiske undtagelsestilstand: »Og det bliver de også«, lyder det fra Poul Anders Hansen, der fortsætter:
»Det her er det mest voldsomme, jeg har oplevet i mit mangeårige præhospitale lægevirke. Ikke målt på farlighed, men fordi det er en ny virus.I 2009, i forbindelse med svineinfluenzaen, nåede patienterne ikke at komme, og det store spørgsmål nu er jo, om patienterne kommer i det flow, vi regner med og i forhold til forventet niveau for, hvornår epidemien peaker midt i april«.
Sammen med politiet og det øvrige beredskab holder Den Præhospitale Virksomhed øvelser cirka seks gange årligt, hvor diverse krisescenarier øves.
»Men det vi oplever nu, overgår det, vi har øvet.
Desuden er det svært at øve noget, der strækker sig over så lang tid, som corona ser ud til at vare«, siger Poul Anders Hansen
Podning på plejehjem
I sine første år i Den Præhospitale Virksomhed handlede scenarierne om at forberede sig på fly- tog-, motorvejs- og brandulykker.
»Først i de senere år har infektioner taget fart, og vi har mange planer for at kunne håndtere en epidemi.
Det, vi forberedte os på specielt i 2009, er nu blevet virkelighed, og det er planerne fra dengang, vi nu justerer, så de passer til den aktuelle situation.
Det er ikke nyt eller svært at skulle håndtere en patient med en infektion, der smitter, men udfordringen er at håndtere den nye virus i forhold til, hvordan vi gør det bedstog indrette os ud fra det«, siger Poul Anders Hansen.
For at lette trykket af måske indlægningskrævende coronasmittede patienter har AMK i Nordjylland netop indført, at paramedicinere rykker ud til borgere i de tilfælde, hvor vagtlægen er i tvivl om, hvorvidt den pågældende skal ind og vurderes på hospitalet.
»Ude hos borgeren konfererer paramedicineren med en lungemediciner på hospitalet, hvilket har betydet, at vi alene de første to-tre dage efter vi satte det i værk den 16 marts, har sparet 21 patienter for at skulle ind og undersøges på hospitalet.
Vi har også planer om at tilbyde plejehjemmene, at vi kan pode i de tilfælde, hvor personalet er i tvivl om, hvorvidt en beboer er smittet med corona eller ej«, siger Poul Anders Hansen, som Ugeskrift for Læger træffer midt imellem videomøde nummer fire og fem denne torsdag middag i uge to af epidemien.
Dagens første møde var i AMK, det næste med den sundhedsfaglige taskforce, så med den regionale pandemigruppe og senest med den regionale krisestab. Senere på dagen venter et videomøde med kommunerne.
»Det er kommunerne, der tager imod de sårbare patienter, og på mødet skal vi aftale, hvordan vi bedst bistår hinanden, når køen af patienter bliver lang«.
Hvordan skal plejehjemmene håndtere borgerne?
»Vi vil også få brug for, at kommunerne aflaster os i forhold til ikke-corona-patienter, som vi vil kunne få brug for at sende tidligere hjem, ligesom vi i øvrigt løbende holder møder med de praktiserende læger, og hvor vi bl.a. aftaler behandlingsansvaret i netop de tilfælde, hvor vi kan være nødt til at sende patienter tidligere hjem.
Fyrværkeribriller som værnemiddel
Fordi AMK Vagtcentralen er meget følsom for sygdom, gøres der meget ud af at beskytte personalet ved f.eks. at have sygeplejerskerne fordelt på to lokationer, og indtil videre er ingen af akutlægerne blevet ramt.
Er den største udfordring logistisk, kommunikativ eller noget helt tredje?
»Der er selvfølgelig altid en kommunikativ udfordring i forhold til befolkningen, men den er også stor i forhold til personalet.
På hospitalerne er der stor forskelle blandt de ansatte: Nogen synes, vi lukker for meget ned, mens andre mener, vi skal være mere restriktive, end vi er«.
Hvad har været det sværeste indtil nu?
»Det er en udfordring at koordinere beredskabet og de løbende planer vedrørende en ny virus på tværs af landet og lokalt hos os i regionen, da den har greb ud i hele sundhedsvæsnet. Dertil kommer, at vi løbende skal forholde os til mulig mangel på værnemidler. Mange værnemidler bliver lavet i Kina, som ikke har været så leveringsdygtige på det seneste.
Det har betydet, at vi har måttet økonomisere med det, vi har, og at vi har udstedt instrukser for at begrænse brugen af værnemidler.
Et simpelt indgreb på en patient fordrer ikke nødvendigvis, at man anvender en FFP3-maske, men kan nøjes med et kirurgisk mundbind, ligesom vi har måttet udarbejde instrukser, der begrænser brugen af den type masker i ambulancerne.
Det har også været en udfordring at skaffe visirer. En medarbejder fik derfor den geniale idé at henvende sig til den lokale fyrværkerifabrik for at høre, om vi der kunne skaffe nogle fyrværkeribriller. Det kunne vi, og det har vist sig at være en både god og kreativ løsning, der også er infektionhygiejnisk godkendt«.
Oplever du at have en særlig ballast efter at have været læge i beredskabet i snart 30 år?
»Jeg har været i det her game så længe, at jeg kender alle vores samarbejdspartnere på hospitalerne samt i kommunerne, politiet, forsvaret og beredskabet, hvilket letter samarbejdet«.
Poul Anders Hansen er også medlem af den regionale epidemikommission og den regionale krisestab, som regionen har nedsat i anledning af coronaepidemien.
Krisestaben, der har repræsentanter for alle relevante sundhedsaktører og regionsdirektøren som formand, kaldes sammen, når tingene spidser til, og man f.eks. bliver nødt til at nedlukke afdelinger.
I sidste uge deltog Poul Anders Hansen i det første og foreløbig eneste møde i den regionale epidemikommission, hvor lægerne er repræsenteret ved Poul Anders Hansen og en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
»Det var mestendels et orienterede møde, eftersom Folketinget har vedtaget hasteloven, hvorefter sundhedsmyndighederne bl.a. kan tvangsundersøge, tvangsbehandle eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte af coronavirus. En lov, der nærmest har sat epidemiloven på standby«, siger Poul Anders Hansen.
Beredt til eskalering
Da da det stod klart, at COVID-19 også kom til Danmark, blev denregionale pandemigruppe, som Poul Anders Hansen som nævnt også er formand for, indkaldt.
Pandemigruppen, der har til opgave at sikre, at regionen er rustet til en pandemi og skal koordinere samarbejdet mellem myndighederne, består overvejende af læger, ligesom Beredskabscentret, kommunerne, politiet og regionen er repræsenteret.
Hospitalerne forbereder selv deres indsats, som f.eks. hvor der kan indrettes isolationsafdelinger, hvordan patientflowet skal være samt bemandingsplaner.
Herunder at den bygning, der allerede i forbindelse med svineinfluenzaen i 2009 var udset til at være pandemiafdeling på Aalborg Universitetshospital, nu skulle etableres.
Pandemibygningen i tre etagerstod klar i begyndelsen af marts og har plads til 50 COVID-19-smittede. Senere er det besluttet også at etablere pladser på regionshospitalet i Hjørring ogi Farsø, hvor hele sygehuset nu er reserveret coronasmittede, der ikke er afhængig af en respirator.
»Vi opererer med i alt syv eskaleringstrin. Nu (den 21. marts, red.) er vi på trin to. Senere kan der blive brug for at gøre plads til indlægningskrævende smittede på matriklerne i Frederikshavn og Thisted.
Udover at gøre pladserne klar har Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet i Hjørring de seneste dage uddannet mere end 100 sygeplejersker fra andre specialer i at pleje patienter med coronainfektion.
Vi er en lille region med kun 580.000 indbyggere samt en lav befolkningstæthed, og vi er foreløbig ikke hårdt ramt. Men vi er beredt«.
OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk
