Den grænseløse patient

Det er langt billigere og hurtigere at flytte data om en patient til lægen end at flytte patienten til lægen - eller lægen til patienten. Det er telemedicin kogt ned til sin essens. Jo længere afstand mellem patient og læge, jo større fordele. Med projektet Baltic eHealth, der er støttet af EU-midler, tager man nu skridtet hen mod en egentlig international, medicinsk arbejdsdeling: Læger i Estland og Litauen skal deltage i diagnosticeringen af danske patienter ved at beskrive røntgenbilleder fra patienter på Sygehus Fyn.

»Vores projekt er det første af sin art, hvor man etablerer et egentligt sundhedsdatanet til udveksling af patientdata og -billeder mellem forskellige lande,« siger projektleder Henning Voss, Center for Sundhedstelematik. For at kunne etablere et sådant net skal en lang række tekniske, medicinske og juridiske problemstillinger afklares: Hvordan skaber man tilstrækkelig datasikkerhed mellem alle deltagerlande? Hvordan sikrer man, at den medicinske standard i de deltagende lande er tilstrækkelig høj? Hvem har ansvaret, hvis noget går galt i et behandlingsforløb, hvor røntgenbilleder er blevet beskrevet i et andet land? Og skal patienterne overhovedet informeres om, at deres røntgenbilleder beskrives i udlandet? For at nævne nogle enkelte af mange spørgsmål.

Ønske om rigtige samarbejdsaftaler

På chefgangen hos Sygehus Fyn, en af projektets danske aktører, er der store forventninger til Baltic eHealth:

»Projektet kan være med til at imødegå den udbredte speciallægemangel, ikke mindst inden for radiologien. Ved at lade læger i andre lande foretage bestemte typer røntgenbeskrivelser, får vi nedbragt ventelisterne, samtidig med at de spændende og svære opgaver bliver hos de danske læger,« siger Peder Jest, cheflæge i Sygehus Fyn. Ifølge Peder Jest vil projektet også kunne medvirke til at holde de baltiske læger hjemme, frem for at de rejser til udlandet for at tjene penge.

»De baltiske læger er lige så dygtige som de danske, men de tjener ikke så mange penge, og derfor er det fristende for dem at rejse udenlands. Hvis vi begynder at lægge opgaver ud til dem i deres hjemland, kan det måske være med til at forhindre, at de baltiske lande bliver tømt for dygtige speciallæger.«

Peder Jest ser store perspektiver i fremtidige forretningsmodeller, hvor offentlige sundhedsaktører etablerer nye samarbejder på tværs af landegrænser. Hvis Baltic eHealth falder vellykket ud, er Peder Jest en af de sygehusledere, der gerne vil fortsætte med rigtige samarbejdsaftaler, hvor balterne overtager opgaver fra hospitaler i den kommende Region Syddanmark.

»Hvis det kan betale sig, vil vi gerne afprøve det i den virkelige verden,« siger han.

Stigende behov for billeddiagnostik

Overlæge Leslie Christensen, der er specialeansvarlig for mammadiagnostik på Sygehus Fyn Svendborg, men også varetager den interne PACS-forbindelse til Ærø, er en anden af deltagerne i Baltic eHealth-projektet. Han mener, at den største udfordring ved at lave en international arbejdsdeling inden for radiologien er at garantere den fornødne medicinske kvalitet:

»Udenlandske læger er generelt ikke dårligere eller bedre end danske læger. Det ved vi allerede fra de danske hospitaler. Men der er både kultur- og sprogproblemer. Mellem danske sygehuse er der jo også forskel på, hvordan man uddanner radiologer, og hvordan man beskriver billeder. Fra vores dagligdag med udenlandske læger på danske sygehus ved vi endvidere, at der er sprogproblemer, som man skal være opmærksom på. Hvis man outsourcer billeddiagnostik til udlandet, bliver man nødt til at opbygge nogle kvalitetsstyringssystemer og foretage løbende stikprøvekontrol,« siger han.

Til gengæld er han ikke bekymret for, at danske radiologer kommer til at mangle arbejde, fordi man sender visse billedbeskrivelser til udlandet.

»Alt peger på, at behovet for billeddiagnostik vil stige de kommende år. Tal fra USA siger 4-5 procent årligt, og stigningen i antallet af nyuddannede radiologer vil ikke være nær så høj, så der bliver ikke mangel på arbejde til os lige foreløbig,« siger han. Derfor advarer han også arbejdsgiverne mod at tro, at der er store besparelser at hente ved at flytte billedbeskrivelser til udlandet.

»Manglen på radiologer er ikke kun et dansk fænomen men gælder i en række europæiske lande, samtidig med at vi ser en eksplosion i behovet for alle mulige former for billeddiagnostik. Derfor kan man ikke regne med, at der er billigere radiologer med en masse ledig kapacitet i andre lande. Manglen på speciallæger kan kun afhjælpes ved at uddanne flere læger, og ved at teknologien udvikles til at understøtte billedbeskrivelserne,« siger Leslie Christensen. Han peger dog også på nogle mulige fordele ved en outsourcing af billedbeskrivelser:

»For det første ser vi en mulighed for at sende basisydelser som knæ, rygsøjle og thorax udenlands og selv beholde de mere udfordrende opgaver. For det andet giver teknologien mulighed for at støtte mindre, lokale sygehuse ved at stille kompetence til rådighed for dem. Meningen med Baltic eHealth-netværket er at koble minimum 200 hospitaler i regionen sammen, herunder en del universitetshospitaler og andre med specialistviden. Teknologien kan således tilskynde en udvikling, hvor læger deler mere ud af deres viden til kollegaer, og det kan måske indirekte afhjælpe lægemanglen,« siger han.

Forbillede for hele EU

Baltic eHealth-projektet, der løber til og med 2007, er nu ved at have fået etableret den tekniske infrastruktur, juraen er ved at være på plads, og de baltiske lægers faglige kvalifikationer er blevet testet på en workshop. Den viste, at standarden hos balterne er lige så høj som blandt danske læger.

I næste fase af projektet skal man bl.a. have uddannet baltiske lægesekretærer til at kunne oversætte de danske henvisninger fra dansk til estisk og litauisk - og tilbage igen, og her ligger ifølge Henning Voss en potentiel fejlkilde, som man er meget opmærksom på. Derfor skal der en lang række kliniske afprøvninger til, hvor de baltiske læger skal beskrive røntgenbilleder, der allerede er beskrevet af danske radiologer. Kun hvis afprøvningerne entydigt viser, at fejlrisikoen er minimal, vil lægerne i Estland og Litauen få lov at beskrive billederne uden deltagelse fra dansk læge. Dog vil det være et krav fra dansk side, at alle billeder beskrives af mindst to udenlandske læger, og da dette ofte ikke er tilfældet i Danmark, er det forventningen, at de baltiske billedbeskrivelser vil være af endnu højere kvalitet end de nuværende danske.

Ud over den baltisk-danske forbindelse har Baltic eHealth en norsk-svensk akse, hvor norske læger i Trondhjem skal agere second opinion til svenske ultralydskanninger af gravide med tilknytning til Universitetshospitalet i Umeå.

»Den del af projektet tager udgangspunkt i, at det er svært at skaffe tilstrækkelig med kvalificerede jordemødre til yderområderne i Sverige, og derfor er det nødvendigt at jordemødre i Umeå kan få en second opinion fra de norske læger,« fortæller Henning Voss. Her skal man i det videre projektforløb have etableret en synkron forbindelse mellem svenskere og nordmænd, så de norske læger sidder klar til at give en umiddelbar tilbagemelding til deres svenske kollegaer.

»Hvis vi med Baltic eHealth kan opbygge et system, der virker, kan det måske blive en model for telemedicin og teleradiologi i hele EU,« siger Hen-ning Voss om perspektiverne.

Teleradiologi i nye regioner

Projektleder Lars Hulbæk, Center for Sundhedstelematik, deltager i det forberedende arbejde, der skal føre til et teleradiologisk samarbejde i den kommende Region Syddanmark. Han mener, at teleradiologien - og telemedicinen i det hele taget - kan få en forstærket rolle at spille, når de nye regioner skal have deres sundhedsvæsen etableret.

»Det er oplagt at bruge teknologien til nogle af de sundhedsopgaver, som regionerne skal løse. De nye regioner kræver, at man i højere grad end tidligere udveksler patientbilleder og -data på tværs af gamle skel. Ud over de tekniske forbindelser kræver det konkrete samarbejdsaftaler mellem kliniske afdelinger og røntgenafdelinger. Nogle patienter får måske også længere afstand til det behandlende sygehus, og der kan teleradiologi og telemedicin få en øget betydning,« siger han.

Lars Hulbæk advarer dog om, at teknologien rummer en risiko for et anarki, hvor læger udveksler billeder på kryds og tværs af hospitaler og landegrænser.

»En ting er de teknologiske muligheder for nemt at udveksle billeder, men en anden er den organisatoriske ramme, det foregår inden for. Hvis man skal have et effektivt sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at man følger de retningslinjer, der i øvrigt gælder for behandlingen af patienterne, herunder nogle lighedsprincipper om ensartet adgang til behandling af samme behov. Man kan jo ikke sende hvert eneste tilfælde af røde knopper af sted til verdens bedste dermatolog. Telemedicinen og teleradiologien må underordne sig nogle overordnede visitationsprincipper,« siger han.

Fakta

Baltic eHealth

Baltic eHealth er et af de hidtil største internationale telemedicinske projekter med dansk deltagelse. De øvrige lande er Norge, Sverige, Estland og Litauen. Formålet er at skabe både et lægeligt, teknisk og juridisk grundlag for telemedicinske løsninger på tværs af landegrænser. Projektet er støttet af EU med omtrent to mio. euro. Projektet slutter med udgangen af 2007. På projektets hjemmeside kan man bl.a. downloade en rapport om de juridiske aspekter af det grænseoverskridende samarbejde.

www.baltic-ehealth.org

Fakta

Bestemmer sundhedsudbud bopæl?

Som led i Baltic eHealth-projektet vil man også undersøge, hvilken betydning udbuddet af sundhedsydelser har for, hvor befolkninger vælger at bosætte sig.

»Vi vil undersøge, om der er sammenhæng mellem telemedicinske ydelser og folks bopælspræferencer. Vi antager i projektet, at telemedicin kan være med til at forbedre sundhedsudbuddet i yderområder, og at sundhedsudbuddet kan være med til at determinere, hvor folk vælger at bo. Spørgsmålet er, om denne antagelse faktisk holder vand, og dette har vi fået Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter til at undersøge,« fortæller projektleder Henning Voss.

www.cful.dk

Fakta

Ja til udenlandske røntgenbeskrivelser

Et stort flertal af danskere, nemlig 71 procent, synes det er i orden, at deres røntgenbilleder bliver beskrevet af læger i andre lande. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Vilstrup blandt 1.000 repræsentativt udvalgte borgere. Til gengæld er et flertal på 56 procent ikke trygge ved, at en lægekonsultation foregår via en videotelefon i stedet for en almindelig konsultation.

Kilde: Center for Sundhedstelematik

Links

Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin: www.e-health.dk

Dansk Radiologisk Selskab: www.drs.dk/teleradiologi.htm

Telekol-projektet: www.phanareth.dk

Nasjonalt senter for telemedisin: www.telemed.no

Nordic Telemedicine Association: www.nordictelemed.org

International Society for Telemedicine and eHealth: www.isft.net