Den kliniske ledelse skal i fokus

»Der er brug for fokus på ledelsesopgaven på det kliniske niveau på sygehusene - afdelinger, afsnit, team, klinikker osv. Det er i krydsfeltet mellem patient, den faglige kunnen og de professionelles indsats, at sygehusenes ydelser skabes. Det er først og fremmest den ledelsesopgave, det er vigtigt at få indkredset og udviklet for at få løst problemerne i sygehusvæsenet.«

Nyt selskab

Det siger Peder Jest , cheflæge i Sygehus Fyn, om det initiativ til et nyt selskab, som han sammen med en række andre med interesse for ledelse på det kliniske niveau på tværs af landet arbejder på at få dannet. Selskabet - som foreløbig hedder Dansk Selskab for Klinisk Ledelse - planlægger at indkalde til stiftende generalforsamling til efteråret.

»I øjeblikket forstås ledelsesopgaven i sygehusvæsenet først og fremmest som noget økonomisk-administrativt, dvs. ressourceoptimering gennem fx udmelding af rammer, ændring af strukturer, kontraktforhandlinger og økonomi-modeller. De øverste ledelseslag sætter dagsordenen for den samlede organisation med nogle prioriteringer, som ikke opleves som løsninger i forhold til problemerne i den kliniske hverdag med patienterne, og som derfor er svære at få gennemført. Ledelsesudvikling er i øjeblikket især udvikling af det administrative og øverste professionelle ledelseslag.«

Rammer og motivation

»Der er brug for et andet fokus i diskussionen om ledelse. Opgaven inden for sygehusvæsenet handler først og fremmest om at kunne omsætte den faglige kunnen til gavn for patienterne. Om at kunne skabe rammer og motivation, så de mange professionelle trækker på samme hammel og oplever ledelse som et relevant og nærværende bidrag til at optimere samarbejdet om patienterne. Professionelle er engagerede individualister - udfordringen er at få al deres energi til at arbejde konstruktivt sammen om patientopgaven, få synergi mellem fagfolkene i en gruppe, et afsnit eller en afdeling.

Der er mange andre sektorer ud over sygehusvæsenet, hvor fagprofessionelles indsats er grundlaget for virksomheden, men der er få organisationer, hvor der er så mange forskellige fagprofessionelle med hver sin stærke kultur på én gang. Klinisk ledelse kræver på én gang faglig gennemslagskraft, klassiske lederevner og -erfaring og evne til at kunne håndtere de meget forskellige værdisæt, som gælder i henholdsvis den kliniske verden og i det politisk-administrative system.

I sygehusvæsenet er det først og fremmest på det kliniske ledelsesniveau, der er brug for at få defineret rollen og få igangsat ledelsesudvikling.«

Topstyrede initiativer suger energien

Efter Peder Jests opfattelse er der for mange topstyrede initiativer, som igangsættes uden fornemmelse af, om de løser problemerne, og om hvordan de skal kunne omsættes i praksis. »Ventelisteproblemet bliver jo ikke løst af en rapport fra et 100-dages udvalg, som viser, at der ikke er nogen overenskomstmæssige barrierer for mere aktivitet i sygehusvæsenet og så i øvrigt sige, at resten sidder mellem ørerne.«

Et yderligere problem ved de topstyrede initiativer er ifølge Peder Jest , at de suger energien ud af det klinisk-administrative lag og fjerner fokus fra ledelsesopgaven på afdelingen eller klinikken.

Opgaven må definere medlemskredsen

»Efterhånden er der mange, der har ledelseserfaring fra både den politisk-administrative og den kliniske verden. Jeg er selv en af dem, der har arbejdet i begge lejre, og jeg kender til hudløshed alle fjendebillederne om henholdsvis bureaukrater med universelle management-modeller, og om klinikere der slet ikke kan se ledelsesopgaven for bare faglighed. Der er brug for at få afbalanceret ledelsesdiskussionen med et forum, hvor alle, der beskæftiger sig med klinisk ledelse, frit kan melde ud og modtage inspiration, og hvorfra der kan udgå initiativer til projekter, undersøgelser og gradvis systematisering af ledelsesudviklingen på det kliniske niveau.«

Selskabets grundide er, at man skal inspirere ledende klinisk personale gennem dokumenterede og evidensbaserede projekter fremlagt i foredragsform eller publikationer.

Initiativtagerne bag oprettelsen af det nye selskab omfatter en række sygehuslæger med ledende funktioner fra hele landet, men også ledende personale fra andre faggrupper. Initiativtagerne ønsker ikke at forbeholde selskabet for bestemte faggrupper - »det må være de opgaver, selskabet beskæftiger sig med, der definerer medlemskredsen.« Man vil heller ikke deltage i diskussionen om entydig ledelse eller bestemte faggruppers ledelsesmæssige placering.

Brug for flere

»Der er så rigeligt andet at tage fat på i forbindelse med klinisk ledelse end bestemte faggruppers ledelsesmæssige placering. Vi opfatter udfordringerne på det kliniske ledelsesniveau som fælles for mange faggrupper, og vi ønsker ikke at lukke diskussionen inde i en enkelt faggruppe og give den logepræg eller snuble i uenigheder mellem faggrupper. Dertil er opgaven alt for vigtig at komme i gang med.«

Peder Jest slutter med at understrege, at det nye selskab ikke er et alternativ til allerede eksisterende fora og foreninger for ledelse i sygehusvæsenet. »Vi vil beskæftige os med ledelse på det kliniske niveau - ledelse af afdelingen, teamet, afsnittet. Andre beskæftiger sig med den overordnede ledelse, og det er ikke vores fokus. Der er brug for begge dele, men indtil nu har der været alt for lidt fokus på den kliniske ledelsesdimension.«

Dansk Selskab for Klinisk

Ledelse er åben for ideer til grundlaget for selskabet og til opgaver, selskabet skal tage op. Henvendelse kan ske til:

Peder Jest

Sygehus Fyn

Vilhelmkildes vej 1 E

5700 Svendborg

pje@shf.fyns-amt.dk

6320 1001

Henvendelse kan også ske til:

Else Marie Damsgaard, Claus Manniche, Erling Birk Madsen, Bjørn Christau, Arne Høst, Torben Mogensen, Søren Aggestrup, Flemming Knudsen, Hanne Kjærgaard Nielsen, Marie Nonnemann, Knut Borch-Johnsen, Allan Kofoed-Enevoldsen.