Den medicinske behandling sat tilbage

Seksuelle problemer hos kvinder har eksisteret i mange år, og hidtil har behandlingen primært været individuel terapi eller parterapi. Det afspejler, ifølge 1. reservelæge Annamaria G. Elena Giraldi, Sexologisk Klinik, H:S Rigshospitalet, den måde som man har forstået de seksuelle problemer på.

»Seksuelle problemer hos kvinder er gennem mange år blevet forstået som noget, der er psykisk betinget. Uden fysiske årsager, og derfor har behandlingen været terapi. Denne holdning er ved at ændre sig, på samme måde som holdningen til erektionsproblemer hos mænd med diabetes. For 20 år siden blev denne gruppe mænd fortalt, at deres rejsningsproblemer skyldtes psykosomatiske årsager som følge af bevidstheden om at leve med en kronisk sygdom. I dag ved vi, at deres problemer skyldes læsioner af kar og nerver som følge af diabetes.

Vi er langsomt ved at erkende, at kvinders problemer ikke alene har psykosomatiske årsager. Det skyldes, at der i dag er et mere bredt fokus på problemet, fordi nye forskere fra andre specialer også er gået med i arbejdet. Man kunne ønske sig, at næsten alle lægelige specialer ville beskæftige sig med sexologi, da det er relevant for de fleste specialer«, siger Annamaria G. Elena Giraldi.

Genbrug af præparater til mænd

Hidtil har det især været farmakologiske stoffer, der har vist deres effekt over for behandling af mænds rejsningsproblemer, der har været undersøgt for deres eventuelle virkning over for seksuel dysfunktion hos kvinder. Det er der umiddelbart en logisk forklaring på, for mange af de fysiske mekanismer i seksuel ophidselse er de samme hos de to køn. Øget fugtighed i skeden er basalt set det samme som erektion hos manden og en konsekvens af, at der løber mere blod til.

»Det, der har vist sig som et vidundermiddel til behandling af mænds rejsningsproblemer, har vist sig ikke at virke hos kvinder. Det giver øget fugtighed i skeden hos kvinder, men det forbedrer ikke kvindens seksuelle oplevelse og hendes seksuelle lyst. Det kan hjælpe en kvinde, der isoleret set har fugtighedsproblem i skeden, men det afhjælpes lige så godt med glidecreme«, siger Annamaria G. Elena Giraldi.

En anden medicinsk vej, der har været forsøgt, er hormonbehandling enten gennem en kombination af østrogen og testosteron eller stofferne givet enkeltvis.

»Østrogen har en positiv effekt, og vi ved også, at testosteron stimulerer den seksuelle lyst. Men over for dette står erkendelsen af de alvorlige bivirkninger, en langtidsbehandling med hormoner giver. Nu ser vi de første resultater af langvarig østrogenbehandling, og vi kender ikke konsekvensen af langtidsbehandling med testosteron. I USA er testosteronbehandling meget brugt mod manglende seksuel lyst. Men testosteron virker ikke alene; det kræver tilstedeværelse af østrogen«, siger Annamaria G. Elena Giraldi.

Langt fra en forståelse af seksuel lyst

Det har været nødvendigt først at afprøve, om lægemidler, der har effekt over for mænds rejsningsproblemer, også har positiv effekt mod kvinders seksuelle dysfunktion, mener Annamaria G. Elena Giraldi. Men forskerne er ad denne vej nu nået frem til, at det har været en blindgyde. For det væsentligste seksuelle problem hos kvinder er den nedsatte seksuelle lyst og kvindens subjektive oplevelse, og det kan ikke behandles med farmakologiske stoffer, der virker perifert. Derfor mener Annamaria G. Elena Giraldi, at forskningen nok i fremtiden vil rette sig mod de centrale mekanismer og de transmittere, der i hjernen har betydning for lyst og den seksuelle oplevelse.

»Hvis vi skal udpege receptorer i hjernen, der har betydning for den seksuelle lyst, så ved vi, at dopaminreceptorerne har en betydning. Men vi er endnu langt fra en forståelse. De anstrengelser, der er gjort, har ikke ført frem til nogle umiddelbare resultater, men vi har lært en masse der vil kunne bruges i det fremtidige arbejde«, siger Annamaria G. Elena Giraldi

Behandling moraliseres

»Jeg synes, at det er meget forkert at kalde lægemidler til behandling af både seksuelle problemer og depression for livsstilsmedicin. For denne betegnelse har et negativt præg. Man kan diskutere, hvor mange kvinder der har seksuel dysfunktion, men ikke om problemet eksisterer. Vi tillægger ikke seksuelle dysfunktioner samme betydning som for eksempel forhøjet blodtryk, og kalder det derfor et livsstilsproblem. Men vi ved, at seksualiteten har stor betydning for menneskers livskvalitet, hvilket igen har betydning for menneskers helbred og overlevelse. Alt for ofte moraliseres der over, om mennesker med seksuelle problemer overhovedet har et problem, og om hvilken behandling de bør tilbydes. Og selvom industrien har en interesse i at udvikle nye produkter, så er seksuel dysfunktion hos kvinder et reelt problem. Seksuelle problemer mødes med en moralsk overbygning og slås ofte hen med, at de skyldes alderen, eller alene er psykisk betingede. Jeg synes, at man skal passe på med i sit ordvalg at fornægte, at patienterne har et problem, hvis de selv oplever at have det. Det er så op til os fagpersoner at vurdere, hvilken behandling der er bedst«, siger 1. reservelæge Annamaria G. Elena Giraldi, Sexologisk Klinik, H:S Rigshospitalet.

Fakta. Tal med kvinderne

Preben Hertoft, professor, dr.med. og tidligere chef for Sexologisk Klinik, H:S Rigshospitalet, mener, at seksualiteten er alt for kompleks til alene at kunne behandles medicinsk.

»Jeg ville ønske, at man talte mere med kvinder, der giver udtryk for, at de har manglende seksuel lyst. For hvis man taler dybere med dem, så vil man erfare, at de giver udtryk for en række forskellige faktorer, som fx træthed, vrede, utilfredshed og skuffelse, der i lige så høj grad som en mulig ubalance i nogle transmittere, kan forklare deres manglende lyst. Erfaringerne fra den medicinske behandling af mænds rejsningsproblemer viser også, at det ikke handler alene om et medicinsk problem. Flere mænd har kun brug for den medicinske behandling til at få deres egen tro tilbage på, at det kan lykkes. Seksualitet er meget kompleks, og kvinders seksualitet er mere kompleks end mænds. Der er klart, at medicinalindustrien vil forsøge at udvikle en medicin, der kan afhjælpe problemerne, det er der jo ikke noget uhæderligt i, men jeg tror, at de vil ende med at blive skuffede«, siger Preben Hertoft.