Den nære sundhed styrket i sundhedsreform

En styrket almen praksis, flere praktiserende læger, sundhedsfællesskaber og inddragelse af de praktiserende speciallæger i det nære sundhedsvæsen.

Det er nogle hovedpunkterne i regeringens udspil til en sundhedsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede onsdag sammen med innovationsminister Sophie Løhde (V), finansminister Kristian Jensen (V), socialminister Mai Mercado (K), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Reformen skal skabe mere nærhed via en nærhedsfond på 6 mia. kr., sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

”De penge skal gå til at opkvalificere personale, flere skal ansættes og uddannes, og der skal bygges sundhedshuse. I takt med at vi gør det, kan kommunerne løfte den opgave,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Der er tale om en udviklingsplan, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet. Planen skal tage fat om de udfordringer i det danske sundhedsvæsen.

”Alt for mange skal rejse for langt for behandlinger, og udredning, behandling og patientrettigheder tolkes forskelligt fra region til region, blandt andet i forhold til kræftbehandling,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Baggrunden for reformen er, at der, ifølge regeringens tal, i løbet af de næste 10 år vil komme en kvart million flere mennesker over 75 år, og at flere vil rammes af kronisk sygdom.

Styrket almen praksis

For at få et styrket almen praksis vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal se på almen praksis og komme med bud på, hvordan man kan ruste almen praksis.

På den måde er der tale om en ”strukturudvikling i almen praksis over tid,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Han sagde, at praktiserende læger skal have mere tid til kerneopgaven, og der skal uddannes flere almenmedicinere.

Det drejer sig om i alt 160 hoveduddannelsesstillinger frem mod 2020.

Sundhedspersonalet ikke berørt

Sundhedspersonalet vil ikke blive berørt, sagde Lars Løkke Rasmussen.

”Langt de fleste vil ikke bliveberørt ansættelsesmæssigt. Vi ændrer ikke ved det, der allerede fungerer. Planen rummer ambition om, at I skal have flere kolleger, det har I brug for. Det er umuligt at opdrive en ledig sygeplejerske, så vi skal udddanne flere sygeplejersker og have mere personale,” sagde Lars Løkke Rasmussen henvendt direkte til sundhedspersonalet.

I hvor høj grad skal læger være involveret i ledelsen af de 21 sundhedsfællesskaber?

”De skal være en del af sundhedsfællesskabet, der er bygget op som et partnerskab, der tager sit afsæt i et samarbejde, hvor patienten i stedet for at forsvinde i Bermudatrekanten, så skal vi sikre, at Bermudatrekanten er samlet rundt om bordet for at give fælles løsninger. Ledelsen af sundhedsfællesskaber vil være forankret i akutsygehusene. Og så er det et partnerskab imellem kommunerne og de praktiserende læger i et samarbejde,” sagde innovationsminister Sophie Løhde.

”Det er sygehusene, der sidder for bordenden af sundhedsfællesskaber,” fastslog statsministeren.

Sophie Løhde forklarede efter pressemødet, at sundhedsreformen er en indholdsreform.

"Reformen er ikke en kæmpe strukturreform. Og ud af de godt 140.000 ansatte i regionene vil sundhedsreformen kun få direkte betydning for mellem 500-800. Det drejer sig primært mennesker, der er ansat i fagadministrationen."

Kvalitet og ensartethed

Ellen Trane Nørby forklarede på pressemødet, at kvalitetsplaner skal sikre ensartet behandling.

”Regeringen vil lægge minimumsstandarder en ny kvalitetsplan, hvor man sikrer høj kvalitet i hele landet,” sagde Ellen Trane Nørby.

Kvalitetsplanen indeholder bindende kvalitetskrav, der gælder for det nære og skal give sikkerhed for, at kommunerne løfter opgaverne.

Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, siger, at hun er bekymret for, at spredning af opgaverne kan føre til ringere kvalitet i behandlingen:

”Regeringen fokuserer på, at der ikke er tilstrækkelig ensartethed i de regionale tilbud til patienterne. Nu spreder man en stor del af ansvaret ud på 21 sundhedsfællesskaber og 98 kommuner i stedet for fem regioner. Hvordan det skal give større ensartethed i behandlingen står ikke ganske klart for mig. Vi kan risikere, at kvaliteten i behandlingen svækkes. Samtidig vil gennemførelsen af reformen sluge utroligt mange ressourcer. Det vil trække kræfterne væk fra det allermest væsentlige i sundhedsvæsenet: Patienterne,” siger Lisbeth Lintz i en pressemeddelelse.

Læger positive

Lægeforeningen, Yngre Læger, Overlægeforeningen og PLO er tilfredse med, at regeringen i sin sundhedsreform med 21 nye sundhedsfællesskaber vil styrke det nære sundhedsvæsen.

”Vi står i dag med åbenlyse problemer, når det gælder kapacitet, kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Udspillet viser, at regeringen har forstået det, og det er positivt. Vi er tilfredse med, at udspillet prioriterer at få større kapacitet og flere læger i almen praksis og speciallægepraksis, og at fastholde dem, der er. Det er helt afgørende”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

De fire foreninger peger også på vigtigheden af, at læger og andre sundhedsprofessionelle får den nødvendige indflydelse i den nye organisering af sundhedsvæsenet.

”Det er helt afgørende, at læger får en central plads i ledelsen af fællesskaberne. At sikre prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløb på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner er en kompleks opgave. Derfor bør der være folk med lægefaglig indsigt med i ledelsen. Uden de kompetencer vil fællesskaberne blive en overflødig og bureaukratisk konstruktion”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.