Den nødvendige viden om køn og kønsforskelle

I den dybtgående svenske disputats »Mellan ansvar & magt« følges en række kvinders liv og helbred [1]. En af disse oplever på vej hjem fra arbejde smerter, der stråler ud i ryggen og en træthed så stor, at hun hellere vil sætte sig i sneen end gå videre. Hun tvang sig videre for, efter et hvil, at lave mad til familien. Som altid. Da hun stadig havde ondt i ryggen næste dag gik hun til lægen, som behandlede for en ryglidelse. Først efter lang tids klager fandt man ud af, at hun havde haft et hjerteinfarkt. Et af disputatsens vigtige fund er, at læger tænker i køn ud fra en traditionel opfattelse af de to køn. Har en kvinde i 60-års-alderen ondt i ryggen tænkes på osteoporose, mens det ofte glemmes, at også mænd kan have osteoporose. Har en mand ondt i brystet tænkes straks på en hjertelidelse, mens der hos kvinder, trods øget opmærksomhed på kvinders hjertelidelser, tænkes på ryglidelser. Måske tænker vi også alt for snævert, som anført i Bartels et als artikel i dette nummer af Ugeskriftet, når vi diagnosticerer fibromyalgi, og overser at flere mænd har disse lidelser [2]. Ligesom der, som det anføres, stadig ikke er nogen sikker forklaring på, hvorfor der er en så stor overvægt af kvinder med disse lidelser.

Det er ikke ukendt, at vi ved alt for lidt om mange forhold omkring den normale krop. Det gælder for både mænd og kvinder.

Bartels et als artikel omhandler kønsforskelle hos patienter med fibromyalgi, der invaliderer mange, flest kvinder. Men hvad ved vi egentlig om mange mænds liv, ud over at vi stadig laver satiriske fortællinger om mænd, der kommer hjem fra arbejde og lægger sig på sofaen, mens hustruen knokler med børn og huslige pligter? Kunne det tænkes, at der ikke blot er tale om et gammeldags kønsrollemønster, hvor mænd kan gøre, hvad de vil, men at disse mænd faktisk er udtrættede, men ikke vil være ved det, fordi de i deres selvopfattelser tilhører det stærke køn?

Det er først i de senere år, at det for alvor ser ud til, at det er ved at gå op for lægestanden, at der er store kønsforskelle på en lang række felter. Og at man ikke alene kan udtale sig om køn og kønsforskelle blot ved at bruge mænd og kvinder som forskningsparametre, som det ofte sker i den epidemiologiske forskning, men at det er nødvendigt at indtænke både biologi, kultur, kønsrolleopfattelser og psykosociale forhold [3].

Den manglende viden har mange implikationer, ikke bare medicinske, men også sociale i forhold til sygemeldinger, sociale ydelser og udstødning fra arbejdsmarkedet. Ugeskriftet tog i 2007 for alvor fat på at fokusere på kønsforskelle. I et af de første større arbejder omkring kønsforskelle indtog antallet af danske epidemiologiske artikler den absolutte førsteplads [4]. Måske kan det fokus på kønsforskelle, som Bartels et als artikel er et eksempel på, være medvirkende til, at danske forskere også bliver førende på andre felter inden for denne så nødvendige kønsforskning.

Korrespondance: Birgit Petersson, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, DK-1014 København K.

E-mail: B.Petersson@pubhealth.ku.dk

Interessekonflikter: Ingen