Den nye specialeuddannelse i almen medicin

Speciallægekommissionens betænkning (SKB) fra maj 2000 har medført travlhed og uddannelsesmæssige forandringer for samtlige lægelige specialer - i høj grad også for almen medicin! - idet SKB's anbefalinger nu er på vej til at blive realiseret.

Først og fremmest anbefalede SKB, at uddannelsen af speciallæger blev forbedret, at fremtidige speciallæger skulle beherske hele 7 lægeroller (se senere) og alle specialer skulle lave nye målbeskrivelser, der skulle definere hvilke minimumskompetencer en færdig speciallæge skulle besidde - og for hver kompetence skulle angives relevante lærings- og evalueringsstrategier.

I almen medicin anbefalede SKB herudover meget store uddannelsesmæssige ændringer: uddannelsen burde forlænges fra 3 til 5 år efter gennemført turnusuddannelse - og forlængelsen skulle bruges til en styrkelse af den del af uddannelsen, der foregår i almen praksis. DSAM og P.L.O. støttede disse forslag kraftigt. Begge organisationer har også aktivt støttet processen med at producere en ny målbeskrivelse gennem de sidste par år - og er fortsat meget aktive i arbejdet med at omsætte alle de fine ord til virkelighed.

DSAM's Uddannelsesudvalg har haft ansvaret for at skrive den nye målbeskrivelse, men mange gode kolleger uden for udvalgets kreds har bidraget til det store arbejde.

Den nye målbeskrivelse (MB) for specialet almen medicin blev godkendt af Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse lige før jul 2002, og MB kan læses på Sundhedsstyrelsens og på DSAM's hjemmeside (www.dsam.dk). MB for almen medicin blev i øvrigt rost fra alle sider i forbindelse med godkendelsen - specielt blev det fremhævet at specialet havde formået at give en god beskrivelse af alle 7 lægeroller.

Vi vil gerne præsentere nogle af elementerne i den nye MB - men læs den gerne i sin helhed! Vi mener, at MB og den nye specialeuddannelse i almen medicin danner et godt fundament for uddannelsen af vores fremtidige kolleger. Vi er sikre på, at de får en bedre uddannelse, end den vi har tilbudt indtil nu - og vi mener, at den danske specialeuddannelse i almen medicin bliver blandt de allerbedste uddannelser i almen medicin i Europa (den bedste?).

De 7 roller og de 119 mål

SKB importerede en canadisk model til beskrivelse af de forskellige kompetenceområder, som en speciallæge burde besidde - det er på dansk blevet til de 7 roller:

• rollen som professionel

• rollen som kommunikator

• rollen som leder/administrator

• rollen som samarbejder

• rollen som sundhedsfremmer

• rollen som akademiker

• rollen som medicinsk ekspert.

I vores MB har vi for hver af de 7 roller beskrevet et antal mål eller kompetencer, som den færdige speciallæge i almen medicin skal besidde. Det er blevet til i alt 119 mål. Disse 119 mål er således de minimumskompetencer, som en speciallæge i almen medicin skal beherske. De 119 mål er ikke nogen fuldstændig dækkende beskrivelse af en almen mediciner - en almen mediciner er andet og langt mere end det! - men målene repræsenterer væsentlige dele af vores arbejdsområde.

For samtlige mål er anført læringsstrategier og læringssted:

• skal lægen opnå målet ved klinisk arbejde i almen praksis?

• ved et teoretisk kursus?

• ved ansættelse på en hospitalsafdeling?

• eller ved en kombination af disse og andre metoder?

Ligeledes er der for samtlige 119 kompetencer anført én eller flere evalueringsstrategier. Det beskrives således, hvilken evalueringsmetode tutorlægen i praksis (eller en hospitalskollega) skal anvende for at vurdere, om uddannelseslægen har opnået den pågældende kompetence.

Praktisk vil det blive sådan, at når en kompetence er opnået, skal såvel den uddannelsessøgende som den uddannelsesgivende skrive under på dette i uddannelseslægens logbog.

Logbogen er i øvrigt et helt nyt uddannelsesværktøj, som vi skal til at lære at udnytte bedst muligt. Logbogen for uddannelsen i almen medicin er færdig - men er endnu ikke tilgængelig på internettet. Der arbejdes nemlig lige nu centralt med en elektronisk logbog for alle specialer - tanken er, at den personlige logbog for hver enkelt uddannelsessøgende bliver elektronisk og baseres på pc-teknik, på internetteknik, på teknikken fra en håndholdt computer eller en kombination af disse muligheder. Signaturen for en given kompetence skal i givet fald også være elektronisk.

Man bliver først speciallæge i almen medicin, når alle 119 mål er opnået, og man har gennemført de planlagte ansættelser og øvrige moduler i uddannelsen (se senere). Et par eksempler på kompetencer med tilhørende lærings- og evalueringsstrategier fremgår af Fig. 1.

Den kliniske uddannelse

Fig. 2 viser en skematisk oversigt over den nye uddannelse. Uddannelsestiden efter gennemført turnus bliver 5 år (som for langt de fleste øvrige specialer - enkelte får 6-års forløb). Halvdelen af uddannelsen skal fremover være i almen praksis, så der er her tale om en meget markant styrkelse af kernen i vores uddannelse. »Almen medicin læres naturligvis i almen praksis - der, hvor man møder de almenmedicinske problemstillinger«.

Det første nye element bliver den ½-årlige introduktionsstilling i almen medicin - andre specialer anvender 1-års introduktionsstillinger, men vi finder, at specialevalget bør kunne tages efter ½ år, idet alle uddannelseslæger jo også har været praksisresevelæger kort tid forinden. I dette halve år skal den uddannelsessøgende altså blive helt klar over specialeønsket - og sammen med tutorlægen skal det så vurderes, om man er egnet for specialet almen medicin. Det er således, at 7 af de 119 mål skal opnås i løbet af dette halve år.

Herefter ansættes den uddannelsessøgende i en 4½-års blokstilling og starter som praksisamanuensis, fase 1 i sin »stampraksis«. Denne praksis bliver fikspunktet for de næste 3½ års uddannelse og tutorlægen tiltænkes en mentorlignende funktion for den uddannelsessøgende. I løbet af de indskudte 2½ års hospitalsansættelse kommer den unge læge tilbage til sin praksis på månedlige returdage og arbejder her. Efter hospitalsdelen kommer den uddannelsessøgende tilbage til stampraksis som praksisamanuensis, fase 2. Vi kender denne del af modellen fra de sidste års trinvise revision af uddannelsen.

De 2½ års hospitalsansættelse kan sammensættes med lidt variation fra amt til amt inden for disse rammer:

• Kirurgiske specialer: 4-6 mdr. (fokuseret ophold på ortopædkirugisk afdeling/skadestue kan være aktuel)

• Intern medicin: 10-14 mdr.

• Pædiatri: 4-6 mdr.

• Gynækologi/obstetrik: 4-6 mdr.

• Psykiatri: 4-6 mdr.

Samlet hospitalsansættelse udgør dog maksimalt 30 mdr. Pædiatrisk ansættelse er tilføjet som et nyt element.

Uddannelsen afsluttes med 1-års ansættelse som praksisamanuensis fase 3. Dette skal være i en anden praksis end »stampraksissen«. Vi håber, at denne nyskabelse vil medføre, at den unge speciallæge efter afsluttet uddannelse vil føle sig bedre rustet og parat til at nedsætte sig som praktiserende læge. Erfaringen i dag både her og i udlandet er, at alle nyuddannede speciallæger i almen medicin ikke er parate til dette. Englænderne taler om at føre uddannelseslægen »from competent to confident«. Tanken med dette element er dels en bedre faglig forankring i specialet, men også en bedre træning i de administrative og ledelsesmæssige funktioner, der af mange opleves som (for) udfordrende som nynedsat praktiserende læge.

Den længere uddannelsestid i specialet og et øget antal uddannelsessøgende bevirker, at behovet for tutorlæger vil stige meget kraftigt - og det meget, meget snart! Der er behov for, at alle praktiserende læger løfter deres del af denne uddannelsesopgave.

Den teoretiske uddannelse

Som det fremgår af Fig. 2 er den teoretiske uddannelse med regionale og amtslige kursusdage også struktureret lidt anderledes. Som et nyt element planlægges også tværfaglige kurser. Det drejer sig om kurser for alle specialer i kommunikation, pædagogik og ledelse/administration. Den største nyhed bliver dog det 12-ugers forskningstræningsmodul. Dette modul bliver også gældende for alle specialer - men indholdet bliver med udgangspunkt i en specialespecifik problemstilling. Uddannelsessøgende i almen medicin får dette 12-ugers modul fordelt ud over store dele af det 4½-års hoveduddannelsesforløb, og det indebærer bl.a. træning i litteratursøgning og evidensbaseret medicin og i gennemførelse af et mini-projekt (fx forskningspilotprojekt eller kvalitetsudviklingsprojekt). Dette miniprojekt skal sluttelig fremlægges for fx kolleger og i øvrigt også bedømmes af en ekstern bedømmer. De tre almenmedicinske miljøer (institutter og forskningsenheder) i København, Odense og Århus er allerede godt i gang med planlægningen af dette element.

Hvornår starter vi så?

De nye blokstillinger på 4½ år starter efter årsskiftet 2003/2004, som det er tilfældet med de nye uddannelser i de øvrige specialer. Da vi i almen medicin hidtil ikke har haft nogen egentlig introduktionsstilling, er vi nødt til at starte lidt før de øvrige specialer med uddannelsesreformen - og det gør vi gerne! Der vil således blive opslået nye ½-årlige introduktionsstillinger i almen medicin efter sommerferien 2003, således at læger ansat i disse introstillinger er i stand til at starte i de nye blokstillinger i 2004.

I samtlige amter er der praktiserende læger ansat som uddannelseskoordinatorer, og disse koordinatorer vil virke som fødselshjælpere for alt det nye - som tutorlæge kan du hente yderligere information og hjælp hos disse. En oversigt over uddannelseskoordinatorerne finder du på www.dsam.dk.

Der er mange udfordringer i den nye specialeuddannelse til os alle, men først og fremmest finder vi, at der er udsigt til en ny, spændende og god uddannelse til vores fremtidige kolleger. Vi glæder os!