Den nye speciallægeoverenskomst som bro mellem sygehus og speciallægepraksis

For blot 10-15 år siden var det et udbredt synspunkt i amterne, at den ambulante aktivitet i løbet af en kort periode ville blive samlet på sygehusene i takt med ansættelsen af flere fastansatte speciallæger - og speciallægepraksis vil dermed ophøre med at eksistere.

- Det grundlag, sygehus- og speciallægepraksissektoren nærmer sig hinanden på, er i den seneste tid ændret, fordi styringen af sygehusvæsenet nærmer sig den måde, praksissektoren styres på med forskellige former for aktivitetsbestemt finansiering - pengene følger patienten osv., sagde kontorchef John Erik Pedersen, Indenrigs- og sundhedsministeriet.

- I den nye speciallægeoverenskomst er der et protokollat om, at man i speciallægepraksis kan varetage sygehusopgaver, og at amterne kan indgå aftaler med praktiserende læger f.eks. speciallæger, som har den sædvanlige overenskomst, om at de skal varetage sygehusopgaver.

Tidligere kunne praktiserende speciallæger, som allerede havde en kollektiv aftale om honorering af sygehusopgaver, ikke indgå i en aftale på andre vilkår som led i fx afvikling af ventelisteopgaver. Det er der nu løsnet op for, så praktiserende speciallæger med almindelig overenskomst kan varetage sygehusopgaver for amtet på andre vilkår.

Puljen til meraktivitet

Puljen på 1,5 mia. kr. til meraktivtet indebærer, at ydelser i speciallægepraksis, som er sammenlignelige eller svarer til ydelser, som også ydes til sygehusvæsenet, kan indberettes og indgå i opgørelse af meraktivitet, som udløser tilskud fra staten til det pågældende amt. Det har betydet en øget interesse fra nogle af amternes side for, hvad der bliver lavet i speciallægepraksis, og det er måske en yderligere positiv bivirkning ved ordningen.

Også i sygehusvæsenet er der set eksempler på meget konkret brobygning mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis i form af merarbejdsaftaler med de ansatte sygehuslæger, som er baseret på honorar fra sygesikringsoverenskomsten.

Frit sygehusvalg -nye regler

Ordningen, som trådte i kraft i sommer, om udvidet frit sygehusvalg til sygehuse og klinikker, indebærer, at hvis der er udsigt til mere end 2 måneders ventetid i sygehusvæsenet, og amtet ikke kan anvise noget i sygehusvæsenet inden for den frist, så er der frit valg også til private sygehuse og klinikker og sygehuse i udlandet. Betingelsen er, at det pågældende private sygehus eller klinik har en aftale med amterne, dvs. i praksis med Amtsrådsforeningen, om vilkårene - herunder selvfølgelig taksterne.

- Jeg mener, det er en banebrydende principielt vigtig ændring i forhold til den hidtidige måde, vi har styret sundhedsvæsenet på. Der er tale om en ren aktivitets-baseret finansiering uden nogen form for rammer eller loft. Det er en meget liberal ordning - om end endnu i sin vorden. Ca. 80 sygehuse og klinikker er under ordningen, herunder nogle af dem i udlandet.

Det er en ny sektor i sundhedsvæsenet med helt nye spilleregler og det spørgsmål, man må stille er: Hvad er egentlig det fornuftige i, at vi nu har to ordninger, når navnlig ambulant speciallægehjælp betales af det offentlige og i privat regi. Og hvad er det fornuftige i, når ordningen i sygehusvæsenet under sygehuslovgivningen er mere liberal og mindre bundet af rammer end i sygesikringen?

Er der nogen grund til, vi stadigvæk har en sygesikringsordning på speciallægeområdet - kunne de ikke alle sammen være private klinikker under sygehuslovgivningen? Måske er den nævnte speciallægeoverenskomst i 2005 med sygesikringen den sidste overenskomst?

Under alle omstændigheder mener jeg, at de to sektorer er konvergeret, fastslog John Erik Pedersen.

Registrering

I den nye speciallægeoverenskomst er der protokollat om, at man skal se på aktivitetsregistreringen med henblik på at få en ensartet registrering i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet.

Nu er registrering til Landspatientregistret kontaktbaseret, man kan ikke se, om de forskellige ambulante besøg og indlæggelser knytter sig til samme sygdomsforløb eller ej. En aktivitetsregistrering i speciallægepraksis kunne ske på samme måde og efter samme metoder som i sygehusvæsenet, der er på vej til forløbsregistrering.

Han var helt enig med Kjeld Møller Pedersen i, at kravet vil være, at speciallægepraksis skal kunne dokumentere sin kvalitet på samme måde, som man i fremtiden skal kunne i sygehusvæsenet. Der er besluttet en dansk model for kvalitetsvurdering, og på sigt vil det givetvis være et krav, at speciallægepraksis er med i det.

- Det er det problem i dag, at den praktiserende speciallæge ikke er omfattet af Patientforsikringens ordning, men det bliver der nu åbnet for med den nye finanslovsaftale, hvor der er afsat penge til, at det kan realiseres, sagde John Erik Pedersen.