Den nye speciallægeuddannelse i Almen Medicin

I princippet starter en helt ny speciallægeuddannelse den 1. januar 2004. Uddannelsesreformen er resultat af mange års arbejde.

Med Speciallægekommissionens betænkning, som udkom maj 2000 som grundlag, er der udarbejdet nye retningslinjer for alle specialer og for turnus.

For de fleste specialer er der tale om en afkortning af perioden, mens der for almen medicin er tale om en forlæn-gelse. Derved bliver specialeuddannelsen i almen medicin meget lig den for de andre specialer.

For almen medicin og for turnus er ansvaret for den nye uddannelse amtslig, for resten af specialerne er ansvaret regionalt.

I Region Øst er der nedsat et uddannelsesråd for hvert speciale. Jeg er udpeget af Vestsjællands Amt til at sidde i rådet.

Rådene skal tage sig af den præcise udformning af uddannelserne i regionen og søge at løse de mange problemer, der dukker op i forbindelse med omlægningen af specialeuddannelserne.

Beskrivelsen af uddannelsen gøres gennem målbeskrivelser. Sundhedssty-relsen har givet en række retningslinjer for, hvordan disse målbeskrivelser skal være.

I stedet for at være tidsbestemte er uddannelserne nu bestemt af, at man skal kunne en række kompetencer. Når man har lært disse kompetencer (og gennemført en hvis minimumstid) er man færdiguddannet. Hvis man mangler en kompetence, er man ikke færdig.

Målene - kompetencerne er opdelt på syv roller. Det er en model, der er taget fra Canada, og som også bruges i en række andre lande.

De syv roller er:

Lægen som

medicinsk ekspert,

kommunikator,

professionel,

sundhedsfremmer,

samarbejder,

leder og administrator,

akademiker.

DSAM har stået for udarbejdelsen af målbeskrivelsen til almen medicin. To gennemgående personer holdt møder med grupper af praktiserende læger rundt omkring i landet. De forsøgte at finde frem til, hvad er det mindste man skal kunne for at kunne fungere som praktiserende læge. Det er blevet til 119 kompetencer. Resultatet ser meget omfattende ud, men når man går ind i det, kan man se, at det ikke er andet end, hvad en praktiserende læge normalt kan.

Det er minimumskompetencer, dvs. at man skal mindst kunne det der står. Endvidere går man ud fra, at hvis du ved hvordan du skal behandle et knæ og har lært det undervejs, så ved du også, hvordan du fx skal behandle en ankel. Hvis alt skulle skrives op, ville det blive helt uoverskueligt.

Fordelingen af målene på de forskellige perioder i uddannelsen er ikke afgjort endnu. Det vil blive afgjort i løbet af efteråret. Da de første er startet i introduktionsstillinger i Region Syd, er det bestemt, hvilke mål der er i den periode.

Et eksempel fra målbeskrivelsen på et af de syv mål, som indgår i introduktionsammanuensistiden (se Tabel 1).

Som det kan ses, er der et overordnet mål og en række delmål. Samtidig er angivet læringsmetoder og nok så vigtigt evalueringsmetoder.

På nogle af målene ser det meget kompliceret ud, og logikken er ikke altid helt klar, men i det store hele giver det en god hjælp.

Generelt set, skal målbeskrivelsen betragtes som en hjælp og en præcisering af, hvad de fleste allerede har gjort med deres bloklæger. Nu får vi bare et meget bedre redskab til at se, om vi kommer rundt om alle emner, og om det bliver gjort godt nok. Samtidig vil der blive en specificering af, hvilke mål der skal læres hvornår, om de skal læres i praksis eller på en hospitalsafdeling.

Målbeskrivelsen kan i sin fulde længde læses på DSAM’s hjemmeside. Der sker fortsat ændringer, så den er ikke blevet trykt endnu.

Den er tænkt som primært at være en elektronisk udgave, så man kan køre frem og tilbage i den. Det kan man dog ikke i den udgave, der ligger på DSAM’s og på Sundhedstyrelsens hjemmesider.

Den kan nu ses i den form på logbogen www.telemed.dk/logbog eller www.telemed.dk/syv-roller.

Logbogen er også et nyt begreb, som kommer med reformen. Det er tanken, at de uddannelsessøgende skal skrive op, hvad de ser, lærer, og hvilke tanker de gør sig. Mig bekendt er det kun logbogen til almen medicin, der er færdig endnu. Den er elektronisk og er koblet sammen med målbeskrivelsen, således at godkendelsen af kompetencerne også skal foregå der.

Den ligger på en internetserver og består af to dele. En åben fælles del, som både tutorlæge og uddannelseslægen kan se, og en lukket del som er beregnet til uddannelseslægens egne no-tater.

Det er jo altid noget man gerne vil holde for sig selv i første omgang – personlige tanker, fejl, eller noget man er usikker på. Tutorlæge og uddannelseslæge får hver deres koder. (I demoversionen udd. læge max – kode max og tutorlæge Tom – kode tom.)

Sammensætningen af uddannelsesforløbet bliver

6 mdr. introduktionsamanuensistid.

6 mdr. praksisamanuensisfase 1

30 mdr. hospitalstid fordelt på:

kirurgi,

medicin,

pædiatri,

gynækologi og psykiatri.

(Vi regner med, at det bliver 6 mdr.s ophold på hver afdeling. Den endelige afgørelse og rækkefølge er ikke vedtaget, og beslutningen er amtslig, om end vi tilstræber den bliver ens i hele regionen).

6 mdr. praksisamanuensisfase 2

12 mdr. praksisamanuensisfase 3.

Som det er nu, er det kun de sidste 2

der skal være i forskellige praksis

(se Tabel 2).

Det er, som det ser ud lige nu. Forde-lingen på praksis/sygehus ligger helt fast. Fordelingen på sygehusene ligger nogenlunde fast. At de teoretiske kurser skal ligge i praksisamanuensisfase 1 + fase 2 ligger fast. Men præcis hvor mange dage, det drejer sig om, ligger ikke helt fast.

De tværfaglige kurser ligger ikke helt fast, og det gør forskningstræningen heller ikke.

Forskningstræningen er en nyskabelse i forhold til uddannelsesstillin-gerne i almen medicin, og det formaliserede i dem er også nyt i de andre specialer. Det er målet, at uddannelseslægen får indsigt i en mere videnskabelig tilgang til faget. Man skal have bedre evner til fagligt at vurdere oplysninger fra artikler, medicinalfirmaer o.l., samtidig med at man har bedre forudsætninger for at strukturere sin faglige forankring. Der er i alt afsat 3 mdr. til det, fordelt over formentlig ca. 2 år.

Stillinger der slås op i 2004 skal følge de nye retningslinjer. Dvs. at stillinger der opslås i efteråret 2003 ikke nødvendigvis behøver at følge dem. I Vestsjæl-lands Amt vil de første introduktions- stillinger starte februar/marts 2004, og det vil så først være til efteråret, at det bliver muligt, at ansøgere til blokstillinger kan forventes at have været introduktionsamanuenser.

Begreberne omkring læringsstrategier og evalueringsstrategier vil kræve mere uddannelse af tutorerne. Det samme vil forskningstræningen, og der er kurset i kritisk litteraturlæsning en god mulighed for at få ny indsigt.

Generelt vil den nye uddannelse kræve mere af os som tutorer, men vi vil også få meget bedre redskaber til at lave et bedre arbejde. Forhåbentlig vil det resultere i, at vi senere vil få nogle gode rigtig veluddannede kolleger.