Den nyfødte og hepatitis B

Det er en tragedie, hver gang et sundt og nyfødt barn begynder tilværelsen med at pådrage sig en kronisk hepatitis B-virusinfektion. Det er utilladeligt, at det i Danmark sker igen og igen, når vi i 15 år har vidst, hvorledes den vertikale smitte fra mor til barn kan forebygges.

Problematikken er enkel: En gravid, der er kronisk hepatitis B-bærer, dvs. er fundet positiv for hepatitis B-surface -antigen (HBsAg) ved en blodprøve, kan overføre virusinfektionen til barnet på fødselstidspunktet. Det nyfødte barn vil i over 90% af tilfældene selv blive kronisk hepatitis B-bærer med de følger, dette medfører: risiko for smitte af andre børn i børnehaven, stigmatisering, smitte af senere seksuel partnere og
efter 30-40 år 20% risiko for at få cirrose og 5% risiko for
at få hepatom. Menneskeligt og økonomisk er vi ikke i
småtingsafdelingen.

Det glade budskab er, at infektionen hos den nyfødte kan forebygges, hvis man inden for 24 timer efter fødslen giver barnet 1 ml immunglobulin med antistoffer mod HBsAg og første hepatitis B-vaccination efterfulgt af tre yderligere vaccinationer, når barnet er en måned, to måneder og 12 måneder gammel. Forudsætningen for at gennemføre denne forebyggelse er, at man gennem screening for HBsAg af alle gravide har identificeret hepatitis B-bærerne.

Det mindre glade budskab er, at vi i Danmark endnu ikke har fået indført generel screening af alle gravide for HBsAg, men foretager selektiv screening. Dette nummer af Ugeskriftet indeholder en publikation om hepatitis B-screening af gravide og vaccination af nyfødte født af hepatitis B-bærere i Københavns Amt, og dette arbejde er det fjerde i rækken af publicerede undersøgelser, der er foretaget i Danmark og viser, at den selektive screening af gravide for HBsAg ikke fungerer [1-4]. Den foreliggende undersøgelse viser, at 40% af de gravide, der burde have været undersøgt for HBsAg ifølge bare et enkelt af Sundhedsstyrelsens kriterier for selektiv screening, ikke blev screenet. Den efterfølgende vaccination af de børn, der blev født af HbsAg-positive mødre, var ligeledes mangelfuld. Undersøgelsen konkluderer med anbefalingen »at screene alle gravide for hepatitis B for dermed at sikre, at de eksponerede børn bliver vaccineret på fødselstidspunktet«. Den samme konklusion og anbefaling blev også givet i det tidligere arbejde fra H:S Hvidovre Hospital i 2001 [3] og fulgt op i en
leder [5].

Det er derfor glædeligt, at Sundhedsstyrelsen i juli 2003 fremsendte »Forslag om indførelse af generel hepatitis B-screening af gravide« til Indenrigs- & Sundhedsministeriet.

I forslaget - der bl.a. bygger på et notat fra Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, fremsendt i marts 2002 -
bliver det fremhævet, at undersøgelse af de ca. 65.000 graviditeter årligt kun vil koste ca. 2 mio. kr. Grunden til, at gene-rel screening af alle gravide kan udføres for dette meget beskedne beløb, er, at alle gravide ved første svangerskabskontrol hos egen læge i dag får taget en blodprøve, der i det lokale blodbanklaboratorium undersøges for blodtype og irregu-lære antistoffer. Disse laboratorier undersøger i forvejen ca. 400.000 portioner donorblod for HBsAg. Det betyder, at undersøgelsen for hepatitis B kan udføres på den blodprøve, der allerede i dag sendes til laboratoriet, og en generel screening af alle gravide kan gennemføres inden for de allerede eksisterende logistiske systemer og laboratoriefaciliteter.

Hvert barn, der pådrager sig en kronisk infektion med hepatitis B ved fødslen, kan påføre sundhedsvæsenet betydelige økonomiske omkostninger gennem mange år. Og hvad
er svaret på spørgsmålet: »Kan børn, født og smittet under
den dokumenterede ikkefungerende selektive screening, få erstatning?«

Det haster med at få indført generel screening af gravide for hepatitis B. Vi må håbe, at de politisk ansvarlige myndigheder hurtigt får omsat Sundhedsstyrelsens forslag til handling.

Korrespondance: Bent Faber Vestergaard , Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut, DK-2300 København S.
E-mail: bfv@ssi.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet