Skip to main content

Den personlige læreplan er landet

Af formand for DSAM, Søren Friborg og formand for P.L.O., Jørgen Lassen

2. nov. 2005
2 min.

Holdningsenqueten 2001 viste, at 2 ud af 3 alment praktiserende læger ikke finder, at der skal stilles krav om kontinuerlig efteruddannelse i bestemte emner for at bevare anerkendelsen som speciallæge i almen medicin. Og 7 ud 10 finder ikke, at der skal stilles krav om kontinuerlig efteruddannelse i bestemte emner for at bevare ydernummer og overenskomst med sygesikringen.

Alternativet til denne »certificerings-tankegang« er, at efteruddannelsen tilrettelægges, så den opfylder det individuelle behov for efteruddannelse.

Det rejser en række spørgsmål. Hvordan griber man bedst den udfordring an? Hvordan kan den enkelte praktiserende læge sikre sig, at efteruddannelsen bliver effektiv? Hvordan finder den enkelte ud af, hvor de stærke sider er - og behovet for efteruddannelse på dette område mindre? Og hvordan lokaliserer man de svage sider af ens faglige profil?

Det er der mange gode folk, som nu har sat sig for at komme med kvalificerede bud på. Det er helt essentielt for vores fag, at vi hele tiden udvikler os. Et af de stærke bud er nu den konkrete og håndterbare håndbog i den Personlige Læreplan, PLP, som er udviklet af nogle af efteruddannelseskonsulenterne og Amadeus. Dermed ikke være sagt, at det er den endegyldige og eneste måde at få overblik over sin efteruddannelse på, men det er et interessant værktøj, som vi håber, mange vil tage til sig.

Set i lyset af den bevågenhed, efteruddannelse af os har, er det vigtigt, at vi selv står for udvikling af metoder. Vi forudsætter, at man selv identificerer sine behov for efteruddannelse og deltager motiveret, frem for at sidde på skolebænken, fordi man forventes at opfylde visse certificeringskrav.

En metode til det vil være at anvende PLP i den form som Efteruddannelsesvejlederne har udviklet, og som nu er tilgængelig for alle, som gerne vil prøve redskabet. Metoden er allerede prøvet med succes hos nogle af vores kolleger. En god idé til at få indblik i - og erfaring med PLP - vil være at afprøve og diskutere den i ens lokale decentrale efteruddannelsesgruppe. Efteruddannelsesvejlederne står til rådighed med hjælp og vejledning, for de, der måtte ønske det; der kan I også få eksemplarer af håndbogen.

Det er vores håb, at denne metode vil vise sig at være et naturligt redskab for en god individuel efteruddannelse for praktiserende læger. Hvis dette håb bliver til virkelighed, tror vi også på, at det skal lykkes at få økonomiske ressourcer til at sikre dette element af efteruddannelsen.