Skip to main content

Den postgraduate kliniske lektors funktioner i relation til den nye speciallægeuddannelse

Uddannelsesansvarlig overlæge Peder Charles, Medicinsk-endokrinologisk Afdeling, Århus Sygehus. E-mail: charles@aas.auh.dk
4. nov. 2005
05 min
Status

PKL'en har indtil nu hovedsagligt haft praktiske opgaver med planlægning af uddannelsesprogrammer og kurser, men vil fremover få opgaver i form af kvalitetssikring af uddannelsen, forskning inden for kliniske/pædagogiske metoder og netværksdannelse. Kvalitetssikring af uddannelsen må foregå i et samarbejde mellem de p.t. tre regioner. For gennemførelse af udviklingen og forskning inden for kliniske pædagogiske metoder kunne det være et ønske, at man opretter postgraduate medicinske institutter ved alle tre universiteter. Når der er oprettet postgraduate kliniske lektorstillinger i alle regionerne, er det vigtigt, at disse danner et netværk med erfaringsudveksling for at optimere kvaliteten af den nye speciallægeuddannelse.

Den nye speciallægeuddannelse blev implementeret med start af turnusuddannelsen 1.11.2003. I foråret er fulgt introduktionsuddannelsen i de fleste specialer samt hoveduddannelsen i Almen Medicin. Fra den 1.9.2004 implementeres endelig hoveduddannelsen i de resterende specialer. I forbindelse med denne omlægning af uddannelsen er der blevet nedsat en række rådgivende råd for Yngre Lægers videreuddannelse (Det Nationale Råd, De Regionale Råd, følgegrupper/de specialespecifikke råd m.m.). Endvidere er der i Region Nord og i Region Syd ansat regionale postgraduate akademiske lektorer. I Region Nord er de postgraduate kliniske lektorer specialespecifikke og kombinerer pædagogisk ekspertise med stor lægelig gennemslagskraft. Dette anses for at være vigtigt i implementeringsfasen. I Region Syd er de postgraduate kliniske lektorer først og fremmest pædagogiske konsulenter, og det er her, de speciale-specifikke følgegrupper findes, der har den største indflydelse på, hvilke afdelinger der indgår i forskellige uddannelsesprogrammer.

Hvad er en postgraduat klinisk lektor (PKL)?

PKL'en er dels ansat med universitære funktioner, hvor han/hun refererer til de kliniske professorer, indtil der bliver oprettet et regulært postgraduat medicinsk pædagogisk institut. Vedrørende de rådgivende funktioner refererer PKL'en til Det Regionale Råd for yngre lægers videreuddannelse og videreuddannelsessekretariatet. De postgraduate kliniske lektorer skal bistå ved sikring og udvikling af den kliniske videreuddannelseskvalitet samt være bindeled mellem de kliniske afdelinger og de regionale råd samt videreuddannelsessekretariatet. Lektorernes funktion er primært af rådgivende og vejledende karakter inden for målbeskrivelsens rammer, beskrevet af de videnskabelige selskaber og uddannelsesbestemmelser fastlagt af Sundhedsstyrelsen.

De postgraduate kliniske lektorers opgaver er derfor primært følgende:

  • Uddannelsesplanlægning

  • Bistand ved kursusaktivitet

  • Metodeudvikling

Uddannelsesplanlægning

PKL'en skal rådgive regionale råd og videreuddannelsessekretariat vedrørende godkendelse af uddannelsessteder. Man ser her på sammensætning og godkendelse af uddannelsesforløb og uddannelsesprogram samt evaluering af disse. PKL'en skal endvidere forestå vurderingen af uddannelsesafdelinger samt godkende eventuelle individuelle uddannelsesforløb og godkende disse. I forhold til den enkelte uddannelsesafdeling skal PKL'en rådgive vedrørende udarbejdelse og implementering af uddannelsesprogrammer og gennemførelse af den kliniske uddannelse. Nøgle-personen i den nye speciallægeuddannelse er stadigvæk den uddannelses-ansvarlige overlæge i afdelingen, og PKL'en skal i dialog med denne diskutere, hvilke kliniske/pædagogiske undervisnings- og indlæringsmetoder, der er relevante. Det er også blevet mere og mere klart, at der skal lægges vægt på evalueringsmetoder som et redskab til at sikre kvalitet i uddannelsesprogrammet, til at motivere den uddannelsessøgende læge og til at målrette, hvad disse lærer [1].

Endelig skal PKL'en involveres ved utilfredsstillende uddannelsesforløb. Det er i den forbindelse lidt besynderligt, at »utilfredsstillende forløb« fylder meget i diskussionen om Yngre Lægers videreuddannelse. I England fandt man, at alvorlige problemer med uddannelse forekom i 1,2% af tilfældene, og at kun i halvdelen af disse, dvs. 0,6%, medførte dette, at den yngre læge måtte afbryde uddannelsen.

Bistand ved kursusaktivitet

PKL'en skal identificere og formidle uddannelsesbehov. Skal endvidere deltage i planlægning, undervisning, evaluering/opfølgning på kurser. PKL'erne i Region Nord har allerede deltaget i en lang række kurser i regionen (vejlederkurser, kommunikationskurser, kurser i pædagogik), og der har endvidere været nedsat udvalg til beskrivelse af de generelle kurser. Her har de postgraduate lektorer også være involveret i planlægningen. Kurserne i relation til forskningstræning er endnu ikke planlagt. Der er fortsat diskussion om økonomien i disse kurser, men fra en PKL's synspunkt er forskertræningen særdeles vigtig for fremtidens speciallæge. Der er i Region Nord iværksat et arbejde for at fremskaffe tilstrækkeligt mange undervisere til de fremtidige obligatoriske kurser, og man trænger her til en national erfaringsudveksling med diskussion af kursernes indhold og afvikling. Det må dog anses for væsentligt, at der er lægefaglig deltagelse i ledelsen af disse kurser.

Metodeudvikling

PKL'en er sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger ansvarlig for, at der sker en udvikling og formidling af læringsmetoder som en integreret del af uddannelsesprocessen.

Hvordan optimerer man læringsmetoder i dagligt klinisk arbejde? Og hvordan påvirker man Yngre Lægers kultur mht. engagement i selvstændige uddannelsesaktiviteter? Disse to spørgsmål hænger nok meget sammen med strukturen af den fremtidige portefølje, samt hvordan man giver feedback og evaluerer i det daglige kliniske arbejde. Dette medfører, at PKL'en skal være med til at udvikle metoder og have kendskab til, hvorledes de uddannelsessøgendes forudsætninger kan afdækkes, således at der i daglig praksis konstant kan arbejdes med både overordnede uddannelsesmål opstillet for et helt uddannelsesforløb og konkret afgrænsede uddannelsesmål tilpasset afdelingens daglige aktiviteter. Dette kan eventuelt foregå ved hjælp af læringskontrakter. Det er i den henseende vigtigt, at der appliceres læringsmetoder, hvor den uddannelsessøgende aktiveres i læringsprocessen. En elektronisk portefølje kan sørge for dokumentation af gennemførelse af udannelses-aktivitet, og dette kan være medførende til at optimere den uddannelsessøgendes læringsproces. Det er her vigtigt, at alle kliniske vejledere giver feedback i det daglige arbejde og helst i umiddelbar relation til den kliniske aktivitet.

De nye uddannelsesprogrammer med læringsmetoder og evalueringsmetoder føles af mange ikke særligt relevante. Det er her PKL'ens opgave at medvirke til revision af målbeskrivelse og uddannelsesprogrammer.

Arbejdet for de PKL'er har indtil nu været meget fokuseret på praktiske gøremål så som deltagelse i pædagogiske kurser, planlægning af uddannelsesprogrammer, planlægning af generelle kurser, besøg på afdelinger samt erfarings-udveksling. PKL'erne inden for de store specialer som medicin og kirurgi har haft et netværk, hvor man har diskuteret de problemer, der måtte opstå. PKL'erne for de mindre specialer har savnet dette netværk. PKL'er er en ny figur, der blev indført sammen med den nye speciallægeuddannelse. Denne er sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge nøglepersoner i den nye speciallægeuddannelse.

Implementeringen af den nye speciallægeuddannelse står nu for døren, og det kan her undre, at man har gjort mentorbegrebet frivilligt, idet en sådan karrierevejleder må anses for at være en vigtig person.

PKL'ernes vigtigste opgaver inden for det næste år er følgende:

  • Uddannelse af de uddannelsesansvarlige overlæger

  • synliggørelse af den uddannelsesansvarlige overlæge og PKL'ens funktion for speciallægeuddannelsen

  • hvordan evalueres de uddannelsessøgende læger?

  • forskning inden for kliniske/pædagogiske metoder

  • kvalitetssikring af den nye special-lægeuddannelse i samarbejde mellem de tre regioner.

Personligt har jeg fundet arbejdet som PKL de sidste tre år både udfordrende og spændende. Arbejdet har indtil nu især bestået af praktiske opgaver med planlægning af uddannelsesprogram og kurser. Jeg ser frem til arbejdet med kvalitetssikring af uddannelsen og forskningen inden for klinisk/pædagogiske metoder.

Referencer

  1. Shumway JA and Harden RM. The Assessment of learning outcomes, Amy Education Guide no. 25.
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen