INTERVIEW - Region Sjælland skiftede som den eneste region partipolitisk farve ved det seneste regionsrådsvalg. Nu sidder en Venstre-politiker på formandsposten. Mere privat foretagsomhed i sundhedsvæsenet er i vente.
Der mangler stadig at blive hængt et par lamper op i Jens Stenbæks (V) nye kontor i Region Sjællands hovedkvarter i Sorø, så vi får tusmørkekaffe, selv om det er tidligt på morgenen, mens den nye regionsformand smører sig en halv bolle med ost.
Ingen mandsopdækning i form af embeds- eller pressefolk. Det behøves ikke, fornemmer man. Jens Stenbæk har været næstformand i regionen siden 2009, og nu er han så blevet formand. Big deal.
Der er også tradition for bredt samarbejde i regionen, og måske indebærer magtskiftet fra Socialdemokraterne til Venstre på posten heller ikke nogen kæmpe ændring – og så alligevel, for konstellationen er anderledes.
Hvis det er sådan, at de evalueringer, der er i gang, viser, at det var en dum beslutning, så laver vi den om.
Som det allerførste peger Jens Stenbæk på, at hele 35 ud af de 41 regionsrådsmedlemmer tilhører partier, der bakker op om den nye konstitueringsaftale. Kun Enhedslisten og SF står udenfor.
Region Sjælland har som den eneste region en såkaldt strategisk partner i form af et privat konsortium, og den nye konstitueringsaftale lægger tydeligvis op til øget privat involvering.
”Det er en videreførelse af tankegangen. Vi har fjernet det loft over samarbejdet med private, som var der før. Men det er ikke en holdningstilkendegivelse af, at det private er bedre end at udvikle den offentlige sektor. Tværtimod er det vigtigt med den fortsatte udvikling af det offentlige sundhedsvæsen, men hvor man i forskellige sammenhænge godt kan se samarbejde med det private som et godt supplement”, siger Jens Stenbæk.
Hvordan?
”Vi går lidt og afventer. Vi har lavet et 100 dages program, som har deadline 10. april, og der er ni indsatsområder, hvor vi beder administrationen om at komme med nogle handlemuligheder”.
Det strategiske partnerskab er ikke blevet til så meget – en smerteklinik og lidt diagnosticering?
”Det kom langsomt i gang. Det er muligt, når vi får de nye initiativer præsenteret (efter de 100 dage, red.) at der så vil ligge nogen, som kræver, at vi udnytter de rammer, der ligger. Men vi har gjort en del brug af partnerskabet i efteråret, hvor vi har brugt det for at overholde udredningsgarantien”.
Faktaboks
Hvad med almen praksis?
”Almen praksis i den form, vi kender, er stadig vores første valg, og vi har sat penge af i 2014 til at udvikle almen praksis. Der kan komme en situation med andre aktører, men det vil alene være der, hvor vi må give op i forhold til lægedækningsproblemer, og hvor det system, som vi helst ser, ikke slår til”.
Hvad med jeres egen drift – I har en række regionsklinikker?
”Flere steder fungerer de faktisk bedre og bedre. Vi er kommet i en lidt mærkelig situation i Kalundborg, hvor borgerne fortrække at blive i regionsklinikken, selv om der nu er læger, der har åbent for adgang. Men vi kan jo ikke tage det væk, at vi har nogle udfordringer i forhold til generationsskifteproblemer. Jeg tror, vi har en vifte af muligheder. De ligger både i den nye sundhedslov og i den eksisterende overenskomst”.
Rekruttering er i det hele taget et problem for jer - hvordan vil I løse det?
”Vores hjemtagestrategi er også den, som skal få dygtige læger til at søge til Region Sjælland. Vi har et en effekt på at tiltrække læger, der hvor det er lykkedes at få tiltrukket nogle af de mere højtspecialiserede områder”.
Er det også derfor, I går så stærkt ind for akutte blodpropoperationer i Roskilde?
”Det er meget principielt for os. Dels ud fra, at vi ikke kan forstå den ulighed i sundhed, der skal være for vores borgere, som ikke får behandling inden for de anbefalede tider, men også for stadig at kunne udvikle vores faglige miljøer”.
Det er mest fra Region Hovedstaden, I hjemtager – men de støtter ikke her?
”Vi oplever egentlig, at de gør det. F.eks. var der fuld opbakning til, at vi tog leukemi hjem. Sundhedsstyrelsen havde ikke givet os lov, hvis ikke hovedstaden havde bakket op. Hvad angår de akutte blodpropper i Roskilde er vi nu i gang med at planlægge et fælles udviklingsprojekt, hvor vi vil søge at udføre operationerne i samarbejde med hovedstaden. Vi ser det som en bølgebryder for at få det permanent, men det afhænger af resultaterne”.
Region Hovedstaden smitter af på mange måder – 1813 akutsystemet er f.eks. blevet beskyldt for at dræne jeres region for børnelæger?
”Det har jeg drøftet med Sophie Hæstorp (ny regionsrådsformand for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden, red.). Faktuelt har vi ikke kunnet se nogen flugt fra Region Sjælland, men der er ingen tvivl om, at konkurrencesituationen bliver forværret, hvis de ansætter flere børnelæger i en situation, hvor vi har mangel på dem. Jeg tror – håber – på en normalisering af samarbejdet med de praktiserende læger, og at 1813 vil blive justeret. Det skal vi ikke blande os i, men jeg håber, at følgevirkningerne af 1813 for vores muligheder for at rekruttere vil gå over, så snart man finder hinanden igen”.
I jeres region har den største anstødssten i forholdet mellem region og læger været det præhospitale, hvor I som den eneste region droppede lægerne i akutbilerne?
”Vi tror, vi har valgt en god løsning, men hvis det er sådan, at de evalueringer, der er i gang, viser, at det var en dum beslutning, så laver vi den om. Indtil videre har vi ikke belæg for at sige, at det var en forkert beslutning. Men der fremlægges evalueringer i april. Der er dog noget, som ikke bliver færdigt til april. Vi har taget initiativ til et fælles kvalitetsprojekt med andre regioner, som nu bliver sat i gang. Men vi arbejder også selv på at få et langt bedre statistisk grundlag. Vi har over et år monitoreret kørsler til to sygehuse, hvor der til det ene har været mulighed for at disponere en læge – den eneste akutlægebil vi har, som er placeret i Slagelse – og et andet, hvor der ikke har været den mulighed. Men jeg kender ikke resultaterne endnu”.
Dagens Medicin ”kårede” jer sidste år som landets dårligste region – hvordan går det med kvaliteten?
”Vi ligger bedre. Men de andre bliver jo også bedre. Vi har været bagud i forhold til den struktur, som Region Sjælland har, hvor vi ikke har haft det store universitetshospital som udgangspunkt for udvikling i vores region. I kampene om specialer er vi bagud, og det smitter også af på vores muligheder for at opnå topresultater. Men det nye universitetssygehus i Køge kører efter planen. Det skal stå færdigt i 2021”.
