Den psykiatriske udrykningstjeneste i Storkøbenhavn fungerer efter hensigten

Den psykiatriske udrykningstjeneste (UT) i København tilbyder som den eneste på landsplan udrykkende psykiatrisk lægefaglig hjælp til borgere, der har en svær psykiatrisk lidelse og som pga. manglende sygdomsindsigt, svær angst eller psykose er ude af stand til selv at opsøge den fornødne psykiatriske hjælp.

UT hører organisatorisk under Akutafdelingen på Psykiatrisk Center København og blev i sin oprindelige form etableret den 1. juli 1997, hvor den opererede i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dengang var den betjent af en læge og et udrykningskøretøj, der var stillet til rådighed af Københavns Brandvæsen. I det nye årtusinde blev den psykiatriske UT’s dækningsområde udvidet til også at omfatte det tidligere Københavns Amt. I forbindelse hermed dækkes UT i visse perioder af to læger: I tidsrummet kl. 17-02 på hverdage og i tidsrummet kl. 12-02 i weekender og på helligdage er der to læger på vagt.

Den psykiatriske UT opererer i tidsrummet kl. 16-08 på hverdage og er døgndækkende i weekender og på helligdage. UT betjener et optageområde med ca. 1,28 mio. mennesker. Lægerne i den psykiatriske UT har vagt fra hjemmet, UT er selvvisiterende og kan aktiveres telefonisk af lægevagtsordningen, politiet eller den sociale døgntjeneste.

I øjeblikket er der ni speciallæger i voksenpsykiatri ansat i UT. Det er karakteristisk, at såvel de ansatte læger som det kørende personel fra Københavns Brandvæsen for en meget stor dels vedkommende har været i tjenesten siden dens oprettelse i 1997. Der er således gennem årene oparbejdet en betydelig kompetence i tjenestens arbejde.

METODE

Der er udarbejdet en evalueringsrapport over den psykiatriske UT’s arbejde [1]. Rapporten bygger på indsamling og gennemlæsning af udrykningsjournaler, som altid skrives i forbindelse med, at UT har været aktiveret. Der er således tale om en kvantitativ såvel som en kvalitativ opgørelse. Denne artikel er en forkortet gennemgang af rapporten.

ARBEJDET

Figur 1 viser fordelingen af henholdsvis telefoniske ydelser og udrykningsydelser. Det ses, at tjenesten i 2010 og 2011 havde henholdsvis 808 og 845 ydelser, heraf henholdsvis 395 og 394 udrykninger samt henholdsvis 413 og 451 telefonydelser. Fordelingen er jævn over tid; der var samlet set blot 5% flere henvendelser i 2011 end i 2010, hvor der i 2010 var hele 35% flere henvendelser end i 2009.

Der ses i såvel 2010 som 2011 en tendens til, at udrykninger i højere grad, dvs. i ca. en tredjedel af tilfældene, resulterede i indlæggelse, end de telefoniske henvendelser gjorde, idet disse kun i ca. en femtedel af tilfældene førte til indlæggelse. Foruden indlæggelse og indbringelse til vurdering på psykiatrisk skadestue, foretages der i den psykiatriske UT dispositioner såsom henvisning til ambulant psykiatrisk behandling i ca. en tredjedel af tilfældene, henvisning til fortsat opfølgning hos egen læge eller privatpraktiserende psykiater i ca. en sjettedel af tilfældene, og kun for ca. en tyvendedel af patienterne afsluttes behandlingen uden yderligere opfølgning.

Henholdsvis 154 og 148 af indlæggelserne i 2010 og 2011 er foregået imod patientens vilje, svarende til knap 20% af indlæggelserne begge år. Hovedparten er foregået i henhold til loven om anvendelse af tvang i psykiatrien, dvs. enten som tvangsindlæggelse på fareindikation eller på behandlingsindikation i et omtrent ligeligt forhold.

De øvrige ufrivillige indlæggelser har været tilbageførsel af allerede tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter samt indlæggelse af patienter med en psykiatrisk behandlingsdom, hvor man har foranlediget dommen aktiveret.

Kvalitativt fremgår det ved gennemlæsning af udrykningsjournalerne, at UT ved hjælp af speciallægeekspertise formår at skabe en behandlingsalliance og at indlægge patienter frivilligt i situationer, hvor tvang ellers ville være påkrævet. Den psykiatriske UT bidrager hermed til reduktion i anvendelse af tvang i det operationelle område.

Omvendt må man konstatere, at mange af de patienter, der bliver indlagt, burde have været indlagt tidligere. Ofte har de været syge og dysfungerende i måneder til år inden kontakten til den psykiatriske UT. Egen læge eller vagtlæge har måske ikke ment, at patienten opfyldte lovens kriterier for tvang, politiet har ikke ment, at de havde lovhjemmel til imod vedkommendes vilje at tage patienten med til undersøgelse i psykiatrisk modtagelse, og naboer eller andre pårørende har ikke vidst, hvor de skulle henvende sig. Ovenstående tyder på, at opkaldene til den psykiatriske UT udtrykker et udækket behov.

Det fremgår af rapporten, at UT’s arbejde hovedsagelig udføres i de befolkningstætte og socialt belastede områder. Eksempelvis gives der i indre by, brokvartererne, Nordvest, Brønshøj, Amager og Sydhavnen, hvor indkomsten er lav og befolkningen tæt, ca. en ydelse pr. 1.000 indbyggere, mens der i områder med høj indkomst og lav befolkningstæthed som Gentofte, Hellerup, Skodsborg og Kgs. Lyngby gives ca. to ydelser pr. 10.000 indbyggere.

PATIENTERNE

Den psykiatriske UT’s patienter fordelte sig i 2010 og 2011 aldersmæssigt med flest, ca. 20%, i aldersgrupperne 18-30 år og 41-50 år, ca. 15% i aldersgrupperne 31-40 år og 51-60 år. Kun ca. 5% af patienterne var under 18 år, og oftest var disse børn hos voksne, som kunne transportere dem til relevant hjælp, så egentlige børnepsykiatriske udrykninger foregik oftest til børn, der boede på psykiatriske bosteder.

I både 2010 og 2011 var børn til stede i hjemmet som pårørende ved knap 8% af henvendelserne, hvor man fandt det nødvendigt at foretage henholdsvis 12 og 21 indberetninger til de sociale myndigheder. I langt hovedparten af tilfældene var der med sikkerhed ikke børn i den voksne patients varetægt.

Der ses en marginal overrepræsentation af kvinder i materialet, 51% i 2010 og 54% i 2011. Det er et velkendt fænomen, at kvinder har større sociale kompetencer og evner til at søge hjælp, end mænd har, og der er da også generelt overvægt af kvindelige patienter i psykiatrien [2]. En forholdsvis høj andel af mandlige patienter kan derfor ses som et tegn på, at UT når sin målgruppe.

70% af henvendelserne i 2010 og 80% i 2011 drejede sig om patienter, som var kendt i det psykiatriske system. Alligevel er der en slående lille frekvens af gengangere i UT.

Figur 2 viser, hvilke problemstillinger UT aktiveres til og løser. Der kan være tale om flere problematikker i den enkelte ydelse, men her er der kun illustreret hovedårsagernes fordeling, altså én årsag pr. henvendelse.

Enhver henvendelse til UT kodes med en aktionsdiagnose inden for det psykiatriske kapitel (DF-) eller en rådgivningskode (DZ-) i WHO’s ICD-10-klassifikation. I ca. 30% af ydelserne er der mere end én diagnose pr. individ. Langt størstedelen, knap halvdelen, af henvendelserne drejer sig om aktionsdiagnoser inden for det skizofrene spektrum, dernæst kommer misbrugsdiagnoser efterfulgt af affektive lidelser og nervøse eller stressrelaterede lidelser (herunder angst), herefter personlighedsforstyrrelser og organiske lidelser (herunder demens).

Ved en kvalitativ gennemgang af udrykningsjournalerne er omfanget af medicinsvigt, som har medført psykiatriske tilstande, der har nødvendiggjort, at UT blev involveret, blevet vurderet. I 2010 var der medicinsvigt i 25% af tilfældene, mens der i 2011 var medicinsvigt i godt 40% af tilfældene. Samtidig var UT’s forbrug af medicin forsvindende lille: Der er ved knap 1% af udrykningerne givet enten antipsykotisk, som oftest olanzapin peroralt, beroligende, som oftest oxazepam peroralt og i to tilfælde midazolam som injektion.

Langt hovedparten af udrykningerne foregår til patienter, som bor i eget hjem. En væsentlig andel, dvs. godt 25% bor dog på et socialpsykiatrisk bosted, bofællesskab eller plejehjem. Kun en beskeden del, under 5% af kontakterne, er med borgere uden bolig.

REKVIRENTERNE

Rekvirenterne af den psykiatriske UT fordeler sig på vagtlægeordningen med ca. 75% og politiet med ca. 20%. Den sociale døgntjeneste står for ca. 2% af hen-vendelserne. I de sidste 3% af tilfældene er UT aktiveret af akutbilen og ambulancetjenesten samt andre, f.eks. psykologer, læger i de psykiatriske centre mv. Fordelingen af rekvirenter har ikke ændret sig nævneværdigt i forhold til den seneste opgørelse i 2004, bortset fra, at politiets andel er øget lidt.

Kontakten til rekvirenterne af UT blev oftest, i lidt over en tredjedel af tilfældene, taget af patientens pårørende. Næsthyppigste kontaktsøgende var personale f.eks. på et bosted eller i hjemmeplejen. Patienten selv tog kun i ca. 16% af tilfældene kontakt til en rekvirent af UT. Ca 10% af henvendelserne foranledigedes af andre, såsom DSB- eller hotelpersonale, tilfældige fremmede i det offentlige rum eller psykologer.

Konklusion

Den psykiatriske UT:

– synes at ramme målgruppen for dens virke og udfylde det ambulante tomrum, der er uden for almindelig arbejdstid på hverdage samt i weekender og på helligdage.

– har gennem tiden udviklet og opnået et betydeligt kompetenceniveau i samarbejde med Københavns Brandvæsen til gavn for både patienter, pårørende, politi, vagtlægeordning, personale på de sociale psykiatriske botilbud og de sociale myndigheder.

– servicerer i stort omfang den andel af kroniske patienter, som opholder sig på de socialpsykiatriske botilbud. Det er indtrykket, at problemstillingerne ofte er sammenfaldende med medicinsvigt hos denne særlige patientpopulation.

– kommer i kontakt med borgere, som har alvorlige psykiatriske lidelser og ikke er kendt i det etablerede psykiatriske behandlingssystem, og sørger for at få etableret en sådan nødvendig kontakt med disse borgere.

– er ofte involveret i problemstillinger, hvor selvmord og trusler om selvmord, vold, trusler om vold og sindssygelige tilstande kræver akut løsning af problemstillingerne.

KORRESPONDANCE: Ane Storch Jakobsen, Schønbergsgade 13, 3. th., 1906 Frederiksberg C. E-mail: ane_jakobsen@hotmail.com

ANTAGET: 3. januar 2013

FØRST PÅ NETTET: 22. april 2013

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">

1. www.psykiatri-regionh.dk/menu/Sygdom+og+behandling/Akut+hjaelp/Psykiatr… (15. aug 2012).

2. www.psykiatriskforskning.dk/registre/psykiatrisk-centralregister/aarsta… (15. aug 2012).