Skip to main content

Den sorterende læge

Journalist Morten Andersen

22. jun. 2007
5 min.

Fremtidens læge får flere teknologiske værktøjer. I stedet for at lægen selv opstiller hypoteser for, hvad der er årsagen til patientens symptomer, vil diagnosen blive stillet af udstyret, hvorefter lægen kan vælge mellem forskellige forslag til behandlinger.

»Det vil gøre vores arbejde meget lettere. Men samtidig stille høje krav til lægens faglighed. Man skal være i stand til at fange det, hvis en diagnose alligevel er forkert, eller systemet spiller ud med forkerte forslag til behandling«, siger lektor, dr.med. Jesper Brahm, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet.

Han tilføjer, at udviklingen inden for blodprøver giver en forsmag:

»I gamle dage bestilte vi 2-3 blodprøver ud fra en hypotese. Hvis prøverne ikke viste noget, ville vi bestille et nyt sæt. I dag er vi heldigere stillet. Vi får jo en hel palet af resultater ud fra en enkelt blodprøve. Det sparer tid«.

Fremtidens mere præcise og tidligere diagnoser er dels et resultat af bedre medikoteknisk udstyr, dels den støt stigende indsigt i de molekylærbiologiske årsager til sygdom.

»Fremtidens læge vil være højt specialiseret inden for et lille område. I gamle dage valgte mange at have intern medicin som speciale eventuelt med et subspeciale. Så havde man en god base. I dag specialiserer folk sig mere, og der god grund til at tro, at den udvikling vil fortsætte. Samtidig stiller det store krav til evnen til at kommunikere. Man skal stadig kunne snakke med andre i sundhedsvæsenet, der ikke har specialiseret sig, og med patienterne selvfølgelig«, siger Jesper Brahm.

Akademisk rolle under pres

Ud over at være læge er Jesper Brahm merkonom i innovation og har tidligere været med til at starte en konsulentvirksomhed, der rådgav virksomheder om innovation og kreativitet.

Det er nærliggende at spørge ham, om lægeverdenen vil blive præget af andre kulturer som for eksempel erhvervslivets?

»Med min baggrund er jeg ikke afvisende over for djøf'isering. Der er selvfølgelig en afart, hvor man udelukkende tænker på økonomi, som man skal være på vagt over for, men grundlæggende er det kun positivt at få entydige forretningsgange«, svarer Jesper Brahm og tilføjer:

»Traditionelt tænker vi læger meget fagligt, men vi har jo allerede blødt op. De fleste læger er med på, at værdier fra andre områder som kommunikation og organisation er nødvendige for at opnå de ønskede resultater«.

Den udvikling kan ses tydeligt i den model, som er vundet frem i de seneste år, der udpeger syv funktioner, en læge skal udfylde: medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, samarbejdende, professionel, leder og administrator, og akademiker.

Jesper Brahm, der også er studieleder for medicin på Københavns Universitet, peger på, at lægeuddannelsen er ændret:

»Der er kommet meget mere fokus på det kliniske aspekt. Det ser jeg på med glæde. Det er vigtigt, at de studerende oplever, at deres teoretiske undervisning er integreret med klinikken. Men samtidig skal man passe på, at den akademiske rolle ikke bliver forsømt«.

Fem nye kræftpatienter årligt

Han henviser til, at mængden af videnskabelig litteratur er enorm i dag.

»Fremtidens læge får i høj grad rollen som den, der sorterer store mængder information. Tag diagnosticering af kræft som eksempel. I gennemsnit ser hver praktiserende læge i Danmark fem nye kræftpatienter om året. Samtidig er der en lang række forskellige kræftsygdomme, og symptomerne varierer. Derfor er det virkelig svært at fange patienterne tidligt og få dem henvist rigtigt«.

»Samtidig bliver lægens kritiske vurderingsevne i stadig højere grad sat under pres. En ny behandling bliver måske omtalt som dobbelt så god som den hidtidige behandling. Men hvis det betyder, at fire procent af patienterne mod tidligere to procent oplever en bedring - er det måske slet ikke værd at gå efter. Den slags eksempler har vi allerede, og der vil komme støt flere. Det viser for mig at se, hvor vigtigt det er at bevare det akademiske indhold i faget«.

Kort sagt skal lægen altså udfylde alle sine syv vigtige funktioner, mens kravene til specialisering og til akademisk aktivitet stiger. Spørgsmålet er, om man efterhånden får læsset så mange byrder på, at ryggen knækker?

»Det går nok«, mener Jesper Brahm:

»Hvis man kigger på andre erhvervsgrupper, skal de også kunne en hel masse ting på samme tid. Men det kan da godt være, at jeg tager fejl. Der er jo ikke noget mere uforpligtende end at være fremtidsforsker!«

morten.andersen@journalist.dk
Det digitale anatomiske atlas

»Mulighederne for at 'kigge ind i kroppen` med forskellige metoder er allerede store, men mængden af information er ofte uhåndterbar. Derfor ligger der en stor opgave i at give lægerne et grundlag at sammenligne skanningsbillederne med«, siger lektor Rasmus Larsen, Institut for Informatik og Matematisk Modellering (IMM) på Danmarks Tekniske Universitet. Han uddyber:

»I fremtiden vil skannerne automatisk kunne sammenligne de nye billeder med tidligere cases fra en slags computerbaseret anatomisk atlas. Ud fra de tidligere patienters diagnoser og prognoser vil man kunne få forslag til behandling for den nye patient«.

Rasmus Larsen og hans kolleger samarbejder med læger i en række projekter. Blandt andet indgår IMM i et stort europæisk projekt, hvor hjerneskanninger af 700 ældre sammenlignes med kliniske observationer. Formålet er at etablere sammenhænge mellem karakteristiske afvigelser i hjernen og nedsat funktion af tale, hukommelse og motorik. Forsøget ledes i Danmark af professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar, Rigshospitalet, og overlæge, dr.med. Egill Rostrup, Hvidovre Hospital.

Informations- og billedteknologi bruges også til at måle hjertets slagvolumen i 3D MR-skanninger gennem hjertets cyklus eller blodgennemstrømning i alle punkter i hjertemusklen.

»Vi ser et stort potentiale i at lave projekter i samarbejde med sundhedssektoren. Tendensen er jo, at sundhedssektoren på den ene side skal overkomme mere - fordi der bliver flere ældre, og vi generelt stiller større krav om at blive behandlet - men på den anden side skal gøre det for de samme penge. Sektoren er altså nødt til at øge sin produktivitet. For at gøre det må man kunne stille korrekte diagnoser tidligere«, siger Rasmus Larsen.