Den store tvivl

Der passerer sjældent en uge, uden en ny advarsel popper op i den offentlige debat: Der er giftstoffer i småbørnenes dukker og badedyr. Hårbalsam og hudcremen har spor af farlige kemikalier. Solcremen gør måske mere skade end gavn. Tyskerne finder gift i æbler og babymad. Og nu skal alle teflonbelagte stegepander smides langt væk.

Stoffer med hormonlignende virkninger er overalt i vores omgivelser. Og sammenholdt med talrige meldinger om mænds dårlige sædkvalitet tegner der sig et uhyggeligt fremtidsperspektiv af en befolkning, der på grund af giftstoffer i miljøet får sværere ved at reproducere sig selv.

Men efter 10 års forskning og fokus på de hormonlignende stoffer og deres effekter på forplantningsevnen er det fortsat sparsomt med sikker viden.

Overlæge, dr.med. Jens Peter Bonde, Århus Kommunehospital, der er klinisk professor i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet, er blandt de forskere, som reagerer med en vis portion skepsis, når han ser en avisoverskrift om nye fund af hormonlignende stoffer. Mens folketingspolitikere og forbrugere kræver produkter med de potente stoffer fjernet fra hylderne i samme sekund, resultaterne af et nyt forsøg eller en ny analyse finder vej til offentligheden, tager Jens Peter Bonde som regel overskrifterne med et gran salt. Som arbejdsmediciner vurderer han, at der formentlig skal meget store doser til, før hormonlignende stoffer overhovedet har en effekt på menneskers forplantningsevne.

»I betragtning af, at man har talt om hormonforstyrrende stoffer i 10-15 år, er det forbavsende lidt viden, der er. Og hvis man gennemgår den viden, der er i befolkningsundersøgelser om, hvorvidt hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en rolle, så er der på ingen måde tale om en sammenhængende viden, der peger i én retning«, siger Jens Peter Bonde.

Han har selv med sit forskerteam gennemgået otte studier, der fokuserede på sammenhængen mellem sædkvalitet og udsættelse for østrogenlignende påvirkninger i fostertilværelsen. Flere af studierne var behæftet med metodemæssige problemer, og kun et enkelt var kvalitetsmæssigt godt nok. To studier kom til modstridende resultater. De omhandlede mænd født af mødre, der under graviditeten havde været udsat for det stærke, syntetiske hormon DES, der i 70'erne blev taget af markedet, fordi døtrene fik en forhøjet risiko for at udvikle vaginalcancer. Hvad drengebørnene angik, blev det undersøgt, hvorvidt de som mænd fik nedsat sædkvalitet efter den hormonlignende påvirkning i fostertilværelsen. I det ene studie var sædtallet ikke påvirket. I det andet, hvor koncentrationen af DES var højest, blev sædtallet påvirket.

Men udsættelsen for DES i fostertilværelsen havde ingen indflydelse på ventetiden på graviditet, da mændene var blevet voksne. DES anslås at være op til en million gange kraftigere end de østrogenlignende stoffer i eksempelvis metaller og plastvarer, som i dag er undersøgt på grund af mistanken om deres hormonforstyrrende egenskaber.

Ligeledes gennemgik forskerne et studie fra Taiwan, hvor der i 1979 fandt forurening sted med madolie, PCB, og her kunne man ikke påvise nogen afgørende ændring af sædtallet mange år efter hos de voksne mænd.

Tvillinger ikke påvirket

Efter gennemgangen af de epidemiologiske studier kastede Jens Peter Bonde sig sammen med ph.d., læge Lone Storgaard over et tvillingestudie for at undersøge tvillingedrengebørns sædkvalitet som voksne. Det er påvist, at tvillinger under fostertilværelsen udsættes for et forhøjet niveau af kvindens naturlige østrogener - et potent hormon, der ifølge Jens Peter Bonde er 1.000-10.000 gange stærkere end eksempelvis de svært nedbrydelige stoffer som DDT og phtalater, der mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter.

»Tvillingedrenge udsættes for halvanden til to gange mere østrogen end enkeltfødte - så spørgsmålet var, om tvillingedrenge har dårligere sædkvalitet end drenge født en for en. Men det har de slet ikke. Selv om vi her taler om naturlige østrogener, som er langt mere potente og optræder i langt større mængder end de miljøgifte, vi taler om«, siger Jens Peter Bonde.

Den eneste måde, forklarer han, at den såkaldte østrogenhypotese kan hænge sammen på, er, hvis der sker en potensering af stofferne. At mennesket ikke bare påvirkes af hvert enkelt stof lagt oven på hinanden, men at de forskellige hormonlignende stoffer ligefrem kan forstærke hinandens virkning.

»Der er jo tale om ekstremt svage stoffer, men man kan forestille sig, at der er en samvirkning af forskellige stoffer. Der er studier, hvor man har fundet potenserende effekter - men igen, der er også eksempler på, at man ikke finder noget. Så det er for tidligt at sige, at her virkelig er et stort problem«, siger Jens Peter Bonde.

At han anlægger en mere kritisk vinkel på østrogenhypotesen end andre forskere hænger formentlig sammen med Jens Peter Bondes udgangspunkt som arbejdsmediciner:

»Jeg tror bestemt min vurdering er influeret af, at jeg er arbejdsmediciner og i mange år har studeret forplantningsevne i forhold til arbejdsmiljø. De eksponeringer, man er udsat for i arbejdsmiljøet, er typisk af en helt anden størrelsesorden end den, man som borger er udsat for i det ydre miljø«, siger Jens Peter Bonde.

Gartnere, metalarbejdere, plastarbejdere og bønder - alle er erhvervsgrupper, der er undersøgt på kryds og tværs, fordi man ved, at de på hver deres måde har været udsat for relativt høje påvirkninger af bestemte stoffer, som man fra laboratorieforsøg har påvist de skadelige virkninger af.

Kun beskedne fund

»Vi har lavet så mange undersøgelser, hvor man forinden har forventet, at her må da for pokker ske en påvirkning af sædkvaliteten. Og så finder man meget lidt - eller slet ikke noget som helst. Den viden og proportion har jeg med, når jeg vurderer på miljøstofferne, hvor vi er nede i helt andre små mængder«, siger han.

Landmænd har i dag en »tindrende normal sædkvalitet«, forklarer Jens Peter Bonde. Metalarbejdere og i særdeleshed svejsere har tidligere været udsat for mange af de farlige metaller, men det problem er stort set elimineret i dag gennem arbejdsmiljøforanstaltninger.

At der gennem befolkningsundersøgelser kun er fundet få sikre »beviser« for effekten af de hormonforstyrrende stoffer, er dog langtfra ensbetydende med, at risikoen ikke er til stede - eller at området ikke bør have forskningsmæssig eller politisk opmærksomhed, understreger Jens Peter Bonde. Selv er han i øjeblikket i gang med det omfattende EU-baserede forskningsprojekt Inuendo, der undersøger, hvordan udvalgte befolkningsgrupper er påvirket af potentielle hormonforstyrrende stoffer.

Men set med Jens Peter Bondes øjne er det vigtigt, at hormonhypotesen ikke stjæler hele opmærksomheden fra andre forskningsfelter, som kan fremme den generelle befolkningssundhed - herunder forskning i andre teorier om nedsat forplantningsevne:

»Hormonhypotesen har haft en stor gennemslagskraft, for selv om der ikke er så meget sikker viden, står vi over for et virkeligt skræmmende scenarie, hvis det er rigtigt, at mænds sædkvalitet er blevet halveret, og det har noget med de kemiske stoffer i miljøet at gøre«, siger Jens Peter Bonde:

»Mange forskere har ment, at det var vigtigt at promovere problemet, men når noget får meget stor offentlig bevågenhed, er der en risiko for kortslutning. Jeg er selv på forskersiden, men ud fra et forskningspolitisk synspunkt er det uheldigt, hvis politikerne kører derudaf på en opportunistisk dagsorden, og den normale proces med at udvælge og støtte de bedste forskningsideer kort- sluttes. Det er helt oplagt, at der findes andre store opgaver inden for public health, som også er vigtige«, siger han.

Eksempelvis er der teorier om, at rygning under graviditeten kan udgøre langt større risiko for drengefostrenes sædkvalitet som voksne end de omtalte stoffer i miljøet.

Skræmmende meldinger

At mistanken om de hormonforstyrrende stoffer har haft en stor gennemslagskraft i den offentlige debat, efterlader et udpluk af presseomtaler blot inden for det seneste år ingen tvivl om:

- Juni 2003: Forbrugerne advares imod at bruge teflonstegepander på grund af risiko for udskillelse af PFOA-syre - et stof, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og have hormonlignende egenskaber.

- Februar 2003: Efter pres fra Forbrugerrådet trækkes en brystvortecreme tilbage fra markedet. Cremen er mistænkt for at indeholde butylparaben, der står på EU's liste over stoffer, der muligvis kan forstyrre forplantningsevnen.

- November 2002: SF fremlægger forslag om at oprette et Center for Miljø og Sundhed, og partiets miljøordfører, Jørn Jespersen, fastslår, at »de hormonforstyrrende stoffer skal vi ofre al den opmærksomhed, der tænkes kan, og vi bør i udstrakt grad bruge forsigtighedsprincippet for at få dem forbudt«.

- August 2002: Amerikanske miljøorganisationer tester i samarbejde med det amerikanske sundhedsministerium en række hudprodukter og parfumer og finder phtalater i tre ud af fire. I Danmark kræver flere partier totalforbud mod stoffet. Samtidig opfordrer WHO i en rapport til, at landene hurtigst muligt går i gang med forskning på området.

- April 2002: Forud for en høring i Folketingets Miljøudvalg om hormonforstyrrende stoffer tilkendegiver den radikale miljøordfører, tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, at hun nu ikke længere »vover at bruge hverken sæbe eller shampoo« til sit syv måneder gamle barn på grund af mistanken til stofferne.

Jens Peter Bonde advarer imod, at skrækken griber om sig - uden dokumentation:

»Man kan ikke lave om på, at journalister altid vil forsøge at viderebringe ny viden til befolkningen. Men det er vigtigt, at offentligheden ikke bibringes skræmmescenarier. Folk skal være klar over, hvad vi tror, vi ved. Og hvad der er mere eller mindre hypotetisk«, siger han:

»Mit indtryk er, at mange tror, at det er et faktum, at mænds sædkvalitet er blevet så dårlig. Men det er stadigvæk noget, man kan stille spørgsmålstegn ved. Vi ved i dag, hvad vi ikke vidste for 15 år siden: At en relativ stor del af den mandlige befolkning, 20-25 procent, har en sædkvalitet, som er forbundet med lettere eller sværere forplantningsproblemer. Men det er usikkert, om det er noget, der har ændret sig, og om danske mænd generelt har en dårligere sædkvalitet end tyskerne og franskmændene«.

Hormonforstyrrende stoffer er én brik, der skal undersøges - men den bør ikke få al opmærksomhed, fremhæver Jens Peter Bonde.

Eksempelvis har et studie belyst, at finske mænd tilsyneladende har en bedre sædkvalitet. Samtidig har det været fremme, at finske kvinder også under graviditeten ryger mindre end de danske - hvilket kan have betydning for drengefostrene og sædcellekvaliteten.

»Her har man fat i en faktor, som vil have en enorm betydning, hvis teorien viser sig at holde stik. Rent toksikologisk og biologisk er det mere plausibelt, at de ekstremt høje påvirkninger, man er udsat for gennem rygning, har større effekt frem for phtalater i en blesnip«.

Uanset, om det er de hormonforstyrrende stoffer eller andet, der bærer hovedansvaret for danske mænds lave sædtal, har mistanken en fremtrædende plads i regeringens nye strategiplan for bedre miljø og sundhed. Danmark deltager i EU-arbejdet med at teste udvalgte stoffers virkninger, og som det fremhæves i strategiplanen, kan de hormonlignende stoffers skader på forplantningsevnen på længere sigt udgøre »et meget væsentligt samfundsproblem«.