Skip to main content

Den vanskelige samtale

Jesper Poulsen

1. nov. 2005
3 min.

Det hører med til lægegerningen at tage den vanskelige samtale. Også den vanskeligste af dem alle: budskabet til patienten og de pårørende om, at en sygdom har udviklet sig så alvorligt, at behandling er udsigtsløs. Dødsdommen, for nu at udtrykke det, som de fleste føler. At læger ikke altid består prøven med at overbringe alvorlige budskaber, fremgår bl.a. af temaet i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Det er også fremgået af det arbejde med de mellemmenneskelige relationer, som er foregået over det sidste par år mellem en lang række aktører på sundhedsområdet, bl.a. Lægeforeningen.

Et arbejde, der i sommer førte til en række anbefalinger, der skal indgå i den kommende danske kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet.

De mellemmenneskelige relationer omtales også ofte som »de bløde værdier«, og formålet med at formulere en række anbefalinger var at gøre dette noget uhåndgribelige begreb »operationelt«, dvs. at gøre det til en del af den forbedrede kvalitet af patientbehandlingen. Det er blevet til 20 anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet i patientens møde med sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om sundhedspersonalets evne til at kommunikere, give den rigtige patientinformation, medinddrage patienten i behandlingsforløbet og tilstræbe, at patienterne bliver mødt med veltilrettelagte, sammenhængende og gennemskuelige behandlingsforløb.

Blandt den lange række af anbefalinger er, at afdelingen udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang, og at afdelingen prioriterer kontinuerlig supervision, vejledning, træning og uddannelse af sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder. Det anbefales videre, at sundhedspersonalet tilpasser formidlingen til den enkelte patient, at sundhedspersonalet sikrer, at patienten har forstået den givne information, og at sundhedspersonalet supplerer den mundtlige indformation med relevant skriftlig information.

Specielt med hensyn til den personlige samtale og overbringelse af alvorlige budskaber slås det fast, at en god dialog forudsætter, at sundhedspersonalet har forberedt sig på samtalen før mødet med patienten, og at nogle samtaler er så personlige, at de ikke bør finde sted, hvor andre kan høre med eller forstyrre.

Det anbefales derfor, at afdelingen udarbejder retningslinjer for, hvor og hvordan samtaler skal finde sted, at sundhedspersonalet sikrer, at samtalen kan foregå, uden at den overhøres eller afbrydes af andre, at sundhedspersonalet sætter sig ind i patientjournalen og andet relevant materiale før mødet med patienten, at personalet sammen med patienten planlægger formålet med samtalen og beder patienten have en pårørende med, hvis det kan være en støtte.

Det anbefales, at afdelingen udarbejder retningslinjer for, hvordan alvorlige budskaber overbringes, og at sundhedspersonalet sikrer, at overbringelsen af et alvorligt budskab suppleres af et opfølgende møde. Overbringelsen af et alvorligt budskab sker altid personligt, og bruges telefonen, elektronisk eller skriftlig post som nødløsning, skal det straks følges op med en personlig kontakt. Disse anbefalinger og den lange række af øvrige punkter i anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet indgår som et indsatsområde i Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, der skal føre til Den Danske Kvalitetsmodel. Det betyder, at sygehusenes kvalitet også vil blive målt på, hvordan de tackler den svære opgave med den vanskelige samtale.