Skip to main content

Depressionsscreening efterprøves i Midtjylland

Journalist Jacob Berner Moe, jacob@bernermoe.dk

3. okt. 2008
5 min.

I en række midtjyske praksisventeværelser hænger der i hele oktober måned et opslag, der nok skal få den opmærksomme patient til at undre sig:

»Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, som tilhører en eller flere af følgende risikogrupper, med regelmæssige mellemrum undersøges for symptomer på depression ... Klinikken deltager fra den 1. oktober til den 31. oktober i en undersøgelse af, om det kan være nyttigt at indføre et tilbud om spørgeskemascreening for depression.«

Opslaget er underskrevet af to forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, og den er god nok. De midtjyske patienter skal i oktober måned være med til at kontrollere, om en væsentlig anbefaling i et af Sundhedsstyrelsens store referenceprogrammer nu også holder vand.

Lederen af det jyske projekt, Kaj Sparle Christensen, er ikke meget for at kritisere Sundhedsstyrelsens mindre end et år gamle referenceprogram. Men direkte adspurgt siger han:

»Jeg tror ikke, at de har tænkt så meget over, at anbefalingen jo faktisk er, at lægerne skal være meget mere opsøgende. Og der mangler dokumentation for, at det er umagen værd,« konstaterer Kaj Sparle Christensen, der ud over at være seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Århus Universitet også er praktiserende læge og ph.d. Han skynder sig dog at tilføje:

»Men kan dokumentationen tilvejebringes, så er det jo godt.«

Heftig debat om program

Den 7. marts i år ramte debatten om depressionsscreening af bestemte risikogrupper landets lægehuse. Det skete, da Dagens Medicin udkom med overskriften »En million danskere skal screenes for depression.« Efter at have levet et upåagtet liv siden offentliggørelsen den 21. november 2007, kom det i alt 138 sider store referenceprogram i den grad frem i lyset. Eller rettere kapitel 4 med navnet »Opsporing og risikogrupper« kom frem.

De to første anbefalinger i dette kapitel lyder sådan her:

  • Isoleret anvendelse af systematisk screening har kun ringe indflydelse på graden af diagnostik, behandling og udfald ved depression og anbefales derfor ikke generelt.

  • Det kan derimod anbefales at screene for depression i risikogrupper, idet man derved kan bedre udfaldet af depression.

Herefter fulgte blandt andet tre anbefalinger af gode screeningsmetoder.

Referenceprogrammet var altså ikke til at tage fejl af: Sundhedsstyrelsen anbefalede landets praktiserende læger at screene udvalgte grupper, og programmet indeholdt også en liste over de 13 risikogrupper, hvoraf de to sidste fik mest opmærksomhed:

  • Kvinder under graviditet og i barselsperiode

  • Flygtninge og indvandrere

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, var blandt dem, der meget hurtigt gjorde klart, at han ikke havde i sinde at screene »raske patienter«. Dupont og andre reagerede også kraftigt på følgende citat af formanden i arbejdsgruppen bag programmet, professor Poul Videbech:

»Pointen er, at det er mennesker, der kommer hos lægen alligevel, så det er ikke noget problem at give dem et skema, mens de venter i venteværelset.«

Poul Videbech har senere - også i Dagens Medicin - understreget, at det ikke er sekretæren, der skal stikke en gravid eller en flygtning et spørgeskema i hånden, »Det skal selvfølgelig altid skal ske i forbindelse med en samtale hos den praktiserende læge, også fordi spørgeskemaet ikke må stå alene.«

Men misforståelsen var sluppet løs, og det ærgrer blandt andet praktiserende læge og lektor ved Syddansk Universitet, Niels Damsbo, der sammen med Poul Videbech og 19 andre har brugt et par år på at lave det store referenceprogram.

»Vi skulle have været mere præcise i formuleringen af lige netop dette afsnit i referenceprogrammets anbefalinger,« siger Niels Damsbo med henvisning til diskussionen, om lægesekretæren kan udlevere et spørgeskema til patienter i risikogrupper. Niels Damsbo fastholder anbefalingen af at screene risikogrupper.

»Så længe det er den praktiserende læge, der gør det i forbindelse med konsultationer med patienter i risikogrupper, og ikke patienten selv.«

Minimum 1.000 midtjyder i forsøg

På Forskningsenheden For Almen Medicin i Århus fulgte professor Frede Olesen og seniorforsker Kaj Sparle Christensen interesserede med i debatten. De kunne sagtens se ideen i, at forekomsten af depression i nogle risikogrupper er så høj, at der kan være en pointe i regelmæssigt at screene disse grupper. Men de ledte forgæves efter de videnskabelige beviser.

Eller som Kaj Sparle Christensen udtrykker det:

»Det er en fornuftig debat, men der er ikke ligefrem tung evidens for nytten af en sådan indsats.«

Derfor gik de i krig med at designe det forskningsprojekt, der igennem oktober måned gerne skulle få mellem 20 og 50 praksisser ud af de 439 adspurgte i Region Midtjylland med på at afprøve, om nu også Sundhedsstyrelsens anbefaling har nogen effekt.

Spørgeskemaet hedder Major Depression Inventory (MDI) og er formodentlig det mest brugte herhjemme - og samtidig et af de anbefalede fra referenceprogrammet. Lægerne skal som sædvanlig give spørgeskemaet til patienter, hvor der er mistanke om depression, men herudover også til patienter, der hører til en eller flere af de 13 risikogrupper. Den praktiserende læge skal så blandt andet markere, om hun vil iværksætte en behandling som følge af screeningen.

Målet er at få mindst 1.000 patienter i kassen og i sidste ende kunne finde ud af, om det »nytter« at screene - og ikke mindst om det nytter at screene alle 13 grupper. Og som der står i protokollen for projektet, er perspektiverne store:

Projektet vil hjælpe til med at belyse om depressionsscreening af særlige risikogrupper i almen praksis er forbundet med højere diagnoserater, subjektivt oplevet udbytte, og om behandlingen er i overensstemmelse med referenceprogrammets anbefalinger [1]. Hvis MDI-spørgeskemaet samtidig demonstrerer høj og ensartet validitet, både når det bruges til risikoscreening som til screening på klinisk mistanke, taler det for, at lægerne bør være mere opsøgende i depressionsscreeningen.

Landets praktiserende læger må indtil videre vente til foråret 2009 med at få et svar på, om det er en god ide at screene risikogrupper for depression eller ej.

Kilder:

Referenceprogram for unipolar depression hos voksne

Følgebrev til referenceprogram

Protokol i Århus-forsøg

Opslag Århus-forsøg

MDI spørgeskema

Artikler i Dagens Medicin (»En million danskere skal screenes for depression« / »PLO-formand: Jeg vil ikke teste indvandrere og gravide for depression« / »Kompromis på vej i strid om depressionsscreening«)

Indlæg i ugeskriftet. Blandt andet: »Svar fra arbejdsgruppen ved Poul Videbech« / Er der eviden s for screening for depression? / »Screening af en million mennesker for depression«

Fakta:

De 13 risikogrupper, som ifølge Sundhedsstyrelsen bør screenes for depression:

  1. Tidligere depression

  2. Familiær disposition for depression

  3. Hjertesygdom

  4. Apopleksi

  5. Kronisk smertetilstand

  6. Diabetes mellitus

  7. Kronisk obstruktiv lungesygdom

  8. Cancer

  9. Parkinsons sygdom

  10. Epilepsi

  11. Andre psykiske sygdomme

  12. Graviditet eller fødsel

  13. Flygtning/indvandrer