»Der skal meget til, før en morsingbo tager på skadestuen«

Det er lidt over middag en fredag i midten af marts, og det lille venterum tilknyttet skadestuen på Sygehus Nord i Thisted er ikke ligefrem propfyldt. Der sidder en enkelt patient og venter.

At der er så få kunder i butikken, er nu nok en tilfældighed - sidste år havde skadestuen 7.131 patienter - men det illustrerer meget godt den udvikling, bl.a. Sundhedsstyrelsen ønsker at opnå med sin anbefaling af visiterede skadestuer: at mange patienter bliver væk.

Enten fordi de venter og går til egen læge, når de kan, fordi de behandler sig selv, eller fordi skavankerne går over af sig selv.

De 50.000 sjæle i optageområdet har for længst vænnet sig til, at de skal henvises til skadestuen.

»Der har været lokalannoncer, og der er blevet skrevet om det i aviserne«, siger overlæge Hardy Christoffersen, som er chef for skadestuen.

Derimod kan det knibe med de ca. lige så mange turister, som hvert år oversvømmer det naturskønne område ved Limfjorden. Men uanset hvem, der måtte forvilde sig ind på skadestuen uden at være blevet sendt derhen af en læge, bliver vedkommende taget hånd om alligevel - måske sendt til lægevagten, som ligger lige ved siden af. Mellem februar 2006 og februar i år var 14,6 pct. af patienterne ikke henvist. På skadestuen i Viborg er tallet for øvrigt endnu højere - her er princippet om den visiterede skadestue i realiteten aldrig rigtig blevet ført ud i livet.

»Vi afviser ingen. Det mener vi ikke, at vi kan tillade os«, siger Hardy Christoffersen. Hans skadestue har også en aftale med nogle af de store virksomheder i området, som trækker arbejdskraft til langvejsfra - f.eks. slagteriet Tican.

»De skærer sig jo - og det på alle tider af døgnet. Det er klart, at det er særdeles upraktisk for dem at gå til deres praktiserende læge, hvis de bor i f.eks. Viborg«, siger Hardy Christoffersen. Der er ca. 87 kilometer mellem Thisted og Viborg.

Pragmatisme

Den type pragmatisme findes også hos de praktiserende læger. De går ikke af vejen for at udbedre småskader, som læger andre steder i landet måske ville henvise videre.

»Det er så naturlig en del af mit virke, at jeg finder det problemløst. Lægerne her går så langt de kan - men kender deres grænser«, siger Finn Klamer, hvis praksis ligger i Øster Jølby på Mors.

Han synes ikke, at hverken skadestuevisitationen eller småskaderne bebyrder ham uforholdsmæssigt. »Jeg synes ikke, at det fylder så forfærdeligt meget i min hverdag. Det er en del af det, der gør det fascinerende at være praktiserende læge«, siger han.

Den megen tale om manglende adgang til praktiserende læger har andre årsager, mener han.

»Vi har en øget arbejdsbyrde i praksis. Vi tager f.eks. alle blodprøver selv - og vi får ufærdigbehandlede patienter ud fra hospitalerne, som vi skal tage os af de videre forløb for«, siger han.

Men lægerne kan dog også selv hjælpe på sagen ved at sørge for at organisere arbejdet fornuftigt.

»Vi vil ikke give køb på koordination og overblik, og der er et enestående potentiale for ressourcefrigørelse gennem den teknologiske infrastruktur, der er i stadig udvikling i sundhedsvæsenet. For patienterne giver for eksempel e-ydelser både bedre kvalitet og bedre service«, siger han, som selv bruger e-mail-konsultationer til f.eks. fjernrådgivning, laboratoriesvar og receptfornyelser.

Og måske mest af alt har mange patienter fået større forventninger til serviceniveauet. Men her er der store forskelle fra landsdel til landsdel - og måske snarere bydel.

»Patientadfærden er meget forskellig. I Hvidovre f.eks. tager patienterne hurtigere beslutningen om at tage til skadestuen lige om hjørnet. Mens der skal meget til, før en morsingbo tager på skadestuen«, siger han.