Der skal nok blive stillinger til alle

Den nye speciallægeuddannelse er inde i en kritisk og turbulent fase, og det prægede den beretning, som Mette Siemsen aflagde på Lægemødet for Lægeforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg, UPU.

Fire måneder efter skæringsdatoen mellem den gamle og den nye uddannelse er der stadig en næsten uoverskuelig mængde brikker, der skal falde på plads, men som formand for UPU mener Mette Siemsen, at det værste er overstået: Når sommeren er forbi, regner hun med, at det overvejende er »finjusteringen«, der mangler.

Løfte: Ingen bliver sorteper

Lige nu regner hun med, at hoveduddannelsesforløbene vil være opslået og besat i løbet af de kommende 3-4 måneder.

»Det følger nogenlunde det modus, de gamle u-stillinger blev slået op i, og der vil derfor ikke opstå huller i systemet«, sagde UPU-formanden.

Mette Siemsen pegede på det netop overståede postyr, som opstod, da en række afdelinger, især i region Øst, havde opslået stillinger med gamle stillingsnumre, og hvor der skulle en feberredning til: På opfordring fra videreuddannelsesrådet gav Sundhedsstyrelsen videreuddannelsessekretariatet i region Øst bemyndigelse til at dispensere, så disse ansættelser kommer til at tælle i den nye uddannelse.

Mange læger er stadig under videreuddannelse under den gamle ordning, og der har hersket en del forvirring omkring overgangsordninger. Bedre blev det ikke af, at Sundhedsstyrelsen først udmeldte en overgangsordning, som straks blev trukket tilbage igen.

»Lad mig mane den misforståelse i jorden, at alle skal over på den nye speciallægeuddannelse via overgangsordningen«, sagde Mette Siemsen. »Det er ikke tilfældet«.

Mette Siemsen forklarer: »Hvis man undtager intern medicin og kirurgi, så gælder det for alle specialer, at de skal blive på gammel ordning og gøre den blok, de er ansat i, færdig. Der er lavet dispensationsmuligheder på gammel ordning, således at uddannelsen ikke længere indeholder uddannelseselementer, der heller ikke findes på ny ordning, og så uddannelsestiden på gammel og ny ordning ækvivalerer.

For intern medicin og kirurgi, der ikke har uddannelsen placeret i blokstillinger, gælder lidt andre forhold: Her har der været nogen frustration blandt flere medlemmer, fordi det har været uklart, hvorvidt der vil være 1. reservelæge-stillinger at søge, eller om de gamle 1. reservelæge-stillinger kommer til at indgå i de nye hoveduddannelsesforløb«.

Lægeforeningen har gennem en spørgeskemaundersøgelse kortlagt behovet for 1. reservelæge-stillinger inden for såvel grund- som grenspecialer. Tallene har ikke skabt nervøsitet i de regionale sekretariater, og de tør fortsat love, at alle læger under uddannelse på gammel ordning naturligvis skal have mulighed for at blive speciallæge uden unødige forsinkelser - og i virkeligheden gerne lidt hurtigt, så der kan gøres plads i systemet til de kommende, store årgange.

Tre muligheder

Mette Siemsen peger på tre muligheder for læger, som er under uddannelse til speciallæge i intern medicin eller kirurgi under den gamle ordning:

At gøre sig færdig på gammel ordning. Dette vil som hovedregel være den bedste løsning for de læger, som har været færdige med deres uddannelsesstilling i mere end et år, og som er i gang med deres fase 3 i en klassificeret stilling.

»Jeg kan berolige med, at alle tre regioner løbende opslår de vakante 1. reservelæge-stillinger. Der er altså - og bliver ved med at være - stillinger at søge«, siger Mette Siemsen.

At overgå til ny ordning via 36-mdr.s blokke. Med den fremtidige specialestruktur vil der næppe blive større efterspørgsel på grundspecialister. Derfor vil regionerne i overgangsfasen oprette særlige blokforløb på 36 måneder, der kan søges efter undervisningsstilling, og som giver speciallægeanerkendelse i det pågældende speciale efter 2003-bestemmelserne.

»Det vil som hovedregel være den bedste løsning for de læger, der endnu ikke har færdiggjort deres undervisningsstilling, eller har færdiggjort den for mindre end et år siden«, siger Mette Siemsen.

Regionerne forventer at opslå blokkene samlet, så de kan søges og prioriteres samtidig. I region Syd ventes opslagene at ske allerede før sommerferien, så de, der færdiggør deres undervisningsstillinger til efteråret, kan søge dem. Det er tanken at slå mindst lige så mange overgangsblokke op, som der udløber undervisningsstillinger.

Regionerne Øst og Nord følger efter på samme måde.

I første omgang sammensættes blokkene af gamle undervisningsstillinger, så mængden af fase 3-stillinger opretholdes til alle, der ønsker at færdiguddanne sig under den gamle ordning.

At overgå til ny ordning ved en individuel vurdering. For de læger, som er langt henne i et speciallægeuddannelsesforløb, men som mangler klassificeret uddannelse i et eller andet omfang, vil det være en god idé at foretage en individuel vurdering af deres kompetencer. På baggrund af vurderingen kan der så tilrettelægges et forløb, hvor de manglende kompetencer kan tilegnes.

Ingen nye problemer

I forhold til det behov for 1. reservelæge-stillinger, som Lægeforeningens undersøgelse har kortlagt, vil der kun inden for ganske få grenspecialer opstå problemer med at etablere tilstrækkeligt med 1. reservelæge-forløb, hvad enten det gælder de nye 36-mdr.s blokke eller gamle 1. reservelæge-stillinger.

»På enkelte grenspecialer, fx plastikkirurgi og kardiologi, er behovet for stillinger større end stillingsmassen«, siger Mette Siemsen.

»Og der vil også være specialer, hvor der er flere stillinger, end der er behov for. Uanset, hvor frustrerende det kan være for den enkelte, er det ikke noget nyt. Sådan har det altid været i uddannelsessystemet: Nogle specialer søges mere end andre, og der vil altid være nogle, som må vælge deres 2. prioritet, hvis de ønsker at blive speciallæge.

Men det er altså ikke den nye uddannelses - eller overgangsordningens - skyld«, understreger Mette Siemsen.

Hun tror tværtimod på, at den store opmærksomhed på, at overgangen endelig ikke må få negative konsekvenser for de læger, der allerede befinder sig i systemet, kan give enkelte læger bedre chancer for at få netop den uddannelse, de ønsker sig, og endda på kortere tid.