»Der venter tre CT-skanninger …«

6.00: Efter badet laver jeg mad til de tre mindste børn – den ældste klarer det selv. Jeg cykler de 4 km til sygehuset og er fremme lidt før kl. 7.30 til morgenkonferencen.

8.00: Vi går til de funktioner, vi er sat til – i mit tilfælde til CT-skanneren. Jeg starter min computer og ser 10-11 skanninger igennem, som skal diskuteres ved lungekonferencen. Her gennemgår en lungelæge de fund, der er, og tager stilling til, om der skal videreudredes ved f.eks. biopsi, kontrol eller PET-skanning. Derefter og frem til konferencen tager jeg fat på at beskrive de skanninger, der ligger.

9.15: Efter en kort formiddagspause med kollegerne går jeg til lungekonference. Da jeg er tilbage på min plads og sidder og beskriver de løbende skanninger, kommer en radiograf og spørger til en skanning, der skal laves: Er det en thorax-abdomen-bækken-skanning eller en thorax-øvre abdomen-skanning , der skal laves? Patienten har for lave nyretal, så der er for stor risiko ved at give intravenøs kontrast, så vi laver en CT-skanning uden kontrast – plus en ultralyd af leveren, som vi kan klemme ind i programmet oppe i UL-rummet.

10.15: En stor del af mit arbejde er at beskrive skanninger. De små, f.eks. af hjernen, er hurtige at beskrive. Store skanninger af f.eks. patienter med cancer tager længere tid. Jeg fortsætter med at beskrive og visiterer sideløbende henvisninger, der kommer fra praktiserende læger ude i byen og oplandet – og selvfølgelig fra sygehusets egne læger.

11.45: På onsdag i næste uge har jeg undervisningsdag i ortopædradiologi for 20 introlæger fra både Region Nordjylland og Region Midtjylland, og der er praktiske ting at ordne: Jeg bestiller morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Kl. 12 spiser afdelingens læger sammen i frokoststuen – seniore og yngre læger ved samme bord, hvor vi snakker om både arbejde og private ting. Det er godt for arbejdsglæden også at kende lidt socialt til hinanden. Derefter ned til skanneren og beskrive videre.

14.15: Speciallægemøde for alle afdelingens speciallæger i afdelingens bibliotek. Efter mødet henter jeg vagttelefonen, mens andre går hjem. Jeg tager mit løbehjul over til akutafdelingen, hvor vi også har CT-skanner, røntgen- og ultralydudstyr. Jeg begynder at gennemgå og beskrive de akutte skanninger, der ligger tilbage fra dagtid. Jeg får UL-maskinen startet op.

15.00: Lige omkring vagtskiftet er der altid nok at se til. Der venter tre CT-skanninger, som ikke nåede at blive beskrevet i dagtid. De skal beskrives hurtigt, så klinikerne kan komme videre. Samtidig beder jeg radiografen sende en patient ned til ultralyd – et barn. En portør bringer patienten ned, som jeg kan nå hen og skanne i en pause mellem CT-beskrivelserne. Den lille børnehofte skal undersøges for en mulig væskeansamling.

15.15: Umiddelbart efter har jeg en stor CT-skanning af thorax, abdomen og bækken hos en patient med kræftsygdom. Så tilbage for at skrive videre – og der ligger nogle CT-skanninger af hjerner, der også skal skrives. Resten af eftermiddagen går med forskellige opgaver: Bl.a. lægger jeg et ascitesdræn, så tilbage og skrive og så ned for at lægge et pleuradræn samtidig med, at klinikere med korte mellemrum ringer for at bestille akutte undersøgelser, og jeg beskriver røntgenbilleder af patienter, der kommer ind fra almen praksis med obs-fraktur.

18.15: Jeg spiser aftensmad, da der er traumekald, og jeg suser over til CT-skanneren. En ældre herre er blevet klemt og har pågående blødning og fraktur i bækkenet. Ellers er aftenen relativt rolig: enkelte akutte skanninger, endnu et ascitesdræn, der skal lægges. Jeg har tid til at beskrive 5-6 røntgenundersøgelser af thorax, som egentlig først skulle beskrives i morgen.

23.00: Jeg sætter vagttelefonen tilbage og cykler hjemad.