Derfor gennemgår Lægemiddelstyrelsen alle lægemidler

Revurderingen af tilskudsstatus for blodtryksmedicin er ikke Lægemiddelstyrelsens egen ide. Men derimod en udløber af en folketingsbeslutning truffet tilbage i 2005. Dengang vedtog Folketinget, at alle lægemidler på det danske marked løbende skal gennemgås for at vurdere, om de opfylder betingelserne for generelt eller generelt klausuleret tilskud (tilskud på visse betingelser).

Det overordnede kriterium for at få generelt tilskud er som hidtil, at ethvert lægemiddels behandlingsmæssige værdi står mål med prisen.

Sektionsleder Karen Kolenda fra Lægemiddelstyrelsens afdeling for lægemiddeløkonomi finder det yderst fornuftigt at revurdere alle lægemidler regelmæssigt: »Den praksis betyder jo også, at de lægemidler vi en gang har sagt nej til, får en ny chance. Det var også nøjagtig, hvad der skete med de kolesterolsænkende midler og ikke mindst statinerne, som efter en revurdering i 2007 blev tildelt generelt tilskud.«

Lægemiddelstyrelsen har i første omgang valgt at tage udgangspunkt i midler, som er bredt anvendt i den almindelige befolkning, og som vejer tungt på samfundets medicinbudget. Som f.eks. blodtryksmedicin. Specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Elisabeth Thomsen, fortæller, at alle de midler, der får ny tilskudsstatus, tilhører lægemiddelgrupper, der er karakteriseret ved en høj grad af klasseeffekt. Dvs. midler med sammenlignelige effekter og hovedsagelig samme type af bivirkninger. »Vores nye tilskudspraksis er i tråd med Basislisten.dk, der er regionernes medicinanbefalinger til de praktiserende læger. Det er også her, at lægen kan se, hvordan hun kan skifte sin patient fra et lægemiddel til et andet, og hvordan dosis skal være.«

Forbruget af blodtryksmedicin vil fremover blive fulgt nøje. »Lægerne har deres fri ordinationsret, men har samtidig pligt til at være omkostningsbevidste. Vi er overbeviste om, at lægerne kan indse det fornuftige i tilskudsændringen, bare vi sørger for at informere grundigt om de nye vilkår for blodtryksmedicin,« fortæller Karen Kolenda og fortsætter: »En meget stor del af patienterne med forhøjet blodtryk kan behandles for under fem kr. pr. dag. Der er ingen grund til at bruge 15-20 kr. om dagen på dyr blodtryksmedicin, hvis det ikke er nødvendigt.«

Massiv underbehandling

Det skønnes, at ca. en mio. danskere har forhøjet blodtryk. Kun halvdelen er klar over, at deres blodtryk er forhøjet, og kun halvdelen af dem, der ved, at de har forhøjet blodtryk, er i behandling for samme blodtryksforhøjelse. Hertil kommer, at kun halvdelen af dem, der er i behandling, får en tilstrækkelig behandling. »Omsat til tal betyder dette, at der burde behandles ca. 300.000 flere, og at op mod 125.000 patienter burde behandles mere intensivt,« fortæller specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Elisabeth Thomsen. Sverige indførte allerede i efteråret 2008 de nye tilskudsregler for blodtryksmedicin, som nu kommer i Danmark. I Lægemiddelstyrelsen forventer man, at den ændrede tilskudsstatus vil give øget fokus på området og medføre, at flere kommer i behandling.

70 øre om dagen

Lederen af hypertensionsklinikken på Odense Universitetshospital, overlæge Ib Abildgaard Jacobsen, synes, at det er en god ide løbende at genoverveje tilskuddet til forskellige typer medicin, da lægevidenskabens viden om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin hele tiden ændres.

»Der er ingen grund til at bruge ti gange så dyr medicin til patienter, der har god gavn af og sagtens tåler en billigere medicin. Det er desværre lykkedes lægemiddelindustrien at få mange læger til at tro på, at de dyre angiotensin-hæmmere er meget bedre end de langt billigere ACE-hæmmere. Men der er ingen videnskabelig dokumentation for den antagelse. De internationale guidelines anbefaler da også, at ACE-hæmmerne vælges først,« fortæller Ib Abildgaard Jacobsen, som ikke tror, at et præparatskifte vil være til fare for patienterne.

»Jeg har selv i stort omfang skiftet mine patienter over på billigere blodtryksmedicin uden problemer. Men det kræver da en pædagogisk indsats fra lægens side. Man skal huske, at den typiske blodtrykspatient er en ældre person med beskeden indkomst. Vi har også som læger et ansvar for at skaffe patienterne medicinen billigst muligt. Det er ikke ligegyldigt, om en patient skal betale 7-8 kr. om dagen for sin medicin eller kan nøjes med 70 øre.«

Mange slags medicin

Det er de færreste blodtrykspatienter, der er i behandling med kun et enkelt præparat. Medicinen indgår oftest i en hårfin balance med andre typer medicin, og doseringen er fastsat efter gentagne lægebesøg og blodtryksmålinger. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at omstille patienter, der er i god behandling, mener formanden for Lægeforeningens lægemiddel- og medikotekniskudvalg, praktiserende læge, Yves Sales. Han mener, at de nye tilskudsregler overvejende skal pege fremad. »Man skal undlade at starte med de dyre præparater og fra starten ordinere de billige ACE-hæmmere, når en patient første gang får konstateret et behandlingskrævende blodtryk,« siger Yves Sales. Han opfordrer samtidig sine hospitalskolleger til at være mere omkostningsbevidste. Når f.eks. en hjertepatient bliver udskrevet fra sygehuset, er det nemlig ofte med en recept på den dyre blodtryksmedicin i hånden. Sygehusene bruger typisk de dyrere blodtrykspræparater, fordi de kan forhandle sig til en billigere pris end den, apotekerne må betale for de samme midler. Det betyder, at patienterne ofte har vænnet sig til at få et bestemt præparat på sygehuset, som de gerne vil fortsætte med. Derfor vælger mange praktiserende læger at lade patienterne fortsætte med den blodtryksmedicin, de er blevet sat i fra sygehusets side. »Hospitalslægerne bør ordinere en medicin, der er billig for patienten, når han/hun selv skal købe den på apoteket,« mener Yves Sales.

Fakta

Det er kendt, at ACE-hæmmerne giver hoste hos 5-20 pct. af brugerne. I de tilfælde kan i stedet de langt dyrere angiotensin-II antagonister anvendes, og så skal lægen skrive »Tilskud« på recepten.

Fakta

Lægemiddelstyrelsen vil udarbejde en alfabetisk liste over blodtrykssænkende præparater og deres tilskudsstatus.

Listen skal gøre det nemmere for læger, apoteker og patienter at finde frem til, hvilke produkter der ændrer tilskudsstatus pr. 13. juli 2009.

Læs mere om tilskudsændringen på www.Laegemiddelstyrelsen.dk

Cozaar

Patentet på angiotensin-II antagonisten Cozaar udløber pr. 1. september 2009. Det får formanden for Dansk Hypertensionsselskab, professor Hans Ibsen, til at foreslå, at tilskudsændringerne først iværksættes fra denne dato. »Når patentet på Cozaar (Losartan) udløber, kan vi forvente at se en række kopiprodukter med prisfald til følge. Kopiprodukterne ville pga. prisfaldet opnå generelt tilskud. Vi risikerer altså at skulle flytte patienterne fra Cozaar til billige ACE-hæmmere her i foråret for så at flytte dem tilbage til Cozaar-kopier engang i efteråret. Denne forvirrende manøvre kunne undgås, hvis man udsatte tilskudsændringen til senere på året,« fortæller Hans Ibsen.