Desirée og Niels Ydes hæderspris til lektor, dr.med. Paul E.G. Kristjansen

Paul E.G. Kristjansen (Fig. 1 ) er læge, ph.d. og dr.med. Allerede som medicinstuderende blev han involveret i klinisk kræftforskning, og efter at han i 1985, som 24-årig, blev læge var han i seks år ansat ved kræftafdelinger på Finseninstitutet og Rigshospitalet. I den periode publicerede han en række kliniske arbejder og etablerede sideløbende et samarbejde mellem NMR-center, Biokemisk institut A og Patologisk-Anatomisk Institut som led i et eksperimentelt licentiatstudium. Fra 1991 blev han formelt tilknyttet Patologisk-Anatomisk Institut ved Københavns Universitet, først som seniorstipendiat. I 1992 blev han ph.d. på et projekt om eksperimentel radiobiologi. Senere samme år blev han postdoctoral fellow ved et tumorbiologisk laboratorium ved Harvard Medical School, Boston, USA, hvor han i de følgende par år udførte det eksperi- mentelle arbejde, som danner grundlaget for hans disputats fra 1997. Paul Kristjansen er formand for Dansk Selskab for Cancerforskning.

Siden den 1. januar 1997 har Paul Kristjansen været lektor ved Institut for Molekylær Patologi. Han har her opbygget en forskergruppe, Laboratorium for Eksperimentel Onkologi, med et støt stigende antal yngre forskere tilknyttet, foruden 2-3 specialestuderende. Særlig højt prioriteret er en række projekter, der undersøger nydannelsen (angiogenese) og strukturen af blodkar i kræftsvulster - og specielt hvordan kræftbehandling indvirker derpå. Nye aktive midler mod kræft (antiangiogene stoffer) virker ved at hæmme denne proces. Undersøgelserne udføres på kræftvæv fra mennesker. Dette væv vedligeholdes i laboratoriet som rene cellekulturer og som hele svulster, der efter transplantation kan vokse i specielle immundefekte mus. I forskellige modelsystemer - både på rene cellekulturer og i intakte levende væv - undersøges, hvorledes antiangiogene midler indvirker på væksten af forskellige typer kræft, og desuden hvordan de forskellige behandlinger medfører forandringer i blodkarrenes struktur og i vævets regulering af angiogenesen. Kræftcellerne udsender specielle signalstoffer, der stimulerer de eksisterende blodkar til at danne nye spirer, og endotelceller i de nærmeste mikroomgivelser opfanger signalet vha. specielle receptorer. Omsætningen, den præcise lokalisation og koncentrationen af signalstoffer og deres receptorer måles før og efter behandling.

Den resulterende kortlægning af, hvordan nydannelse af svulstkar påvirkes af behandling, er biologisk meget interessant og åbner til stadighed nye spørgsmål. Desuden opnås der værdifuld information til mere umiddelbar anvendelse, i form af et dokumenteret grundlag for hvordan antiangiogen behandling bedst kombineres med anden cancerbehandling. Sideløbende arbejder Kristjansen et al med at udvikle helt nye undersøgelsesmetoder til non-destruktiv kontinuerlig vurdering af antiangiogen aktivitet i levende forsøgsdyr (mus). En af metoderne er i samarbejde med Universitetets Patentkontor under patentering i USA.

Ugeskriftet ønsker til lykke med hædersprisen.

Antaget den 12. december 2001.