Det blev en Frederiksberg-model

Hun hedder Hanne Bartholdy, hun er sygeplejerske, og hun er en nyskabelse i Frederiksbergs sundhedsvæsen.

Den 1. september 2005 startede hun og to kolleger i en ny funktion som sundhedskoordinatorer tilknyttet kommunens nye sundhedscenter.

Hanne Bartholdy og hendes kolleger skal så at sige agere som en slags bindemiddel i et sundhedsvæsen, der bliver mere og mere komplekst, og som en del af de svagere patienter kan have svært ved at overskue.

Problemerne er velkendte: mangelfuld opfølgning efter udskrivning, divergerende oplysninger om medicin, sammenfald af mødetidspunkter, overlapninger osv. Men også fravær af viden om muligheder, rettigheder og tilbud. Eller ganske enkelt manglende overblik.

»En del af patienterne er ældre med flere diagnoser - kroniske eller nyopståede - og de kan have mange parallelle forløb med kontakter både ambulant og til speciallæger, genoptræning, hjemmepleje og sygepleje«, siger Hanne Bartholdy.

Modellens omdrejningspunkt

Sundhedskoordinatorerne er omdrejningspunkt i det, kommunen kalder »Frederiksberg-modellen«.

Organisatorisk er det nye sundhedscenter ramme om allehånde »vugge-til-grav«-funktioner fra børnetandlæge over sygehjælp til rehabilitering, og meningen er så at sige at bringe de forskellige funktioner - inkl. forebyggelse - så tæt sammen, at systemfejl kan minimeres.

Samme tankegang ligger bag arbejdet i løbet af 2006 med at forberedesig på at overtage de opgaver, som Strukturreformen giver kommunerne - genoptræning uden for sygehusregi og forebyggelse - fra den 1. januar 2007.

»Allerførst er det meget vigtigt at få lavet samarbejdsaftaler med de forskellige partnere fra praktiserende læger til hospitalssektoren, som kan sikre sammenhængende patientforløb. Og jeg tror, at vi skal ret langt ned i detaljerne, når vi designer disse forløb«, siger sundhedscentrets chef pr. 1. januar i år, dr.med. Ane Friis Bendix, som er tidligere afdelingsleder i forsknings- og MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital.

Også her kan sundhedskoordinatorerne komme til at spille en rolle. En del af deres opgaver består i at identificere huller i systemet, hindringer, uhensigtsmæssig praksis m.m.

For eksempel er det nu muligt for en læge fra et H:S-hospital at tage blodprøver, der er bestilt af andre hospitaler, efter at en sundhedskoordinator gjorde opmærksom på det upraktiske i, at hele tre læger kom ud og tog prøver hos en patient, som havde været gennem flere hospitaler.

I det hele taget er sundhedskoordinatorernes rolle tænkt meget praktisk og kan f.eks. indebære noget så nede-på-jorden som at få lavet en tydelig kalender over møde- og kontroltidspunkter for en svagtseende patient eller organisere transport for patienter uden netværk til at gøre den slags.

De kan også koordinere særdeles bredt. Herunder oplyse om private muligheder for f.eks. fysioterapi i en periode, hvor der er ventetid på at komme i gang med det offentlige tilbud.

Måske på grund af et velstående borgerunderlag på Frederiksberg er et sådant offentligt-privat blandingssystem veletableret - f.eks. inden for hjemmepleje - men det hører med, at sundhedskoordinatoren også kan oplyse om eventuelle tilskudsmuligheder. Og sundhedskoordinatorerne kan ikke som sådan visitere.

Medio december havde der været 25 patienter gennem koordinatorernes hænder, og en del af deres arbejde består fortsat i at gøre andre opmærksomme på funktionen. Lede efter kunder, så at sige.

Praktiserende læger billiger

Som altid, når funktioner omlægges, og der skabes nye, kan det give anledning til en vis uro i systemet. Men Frederiksberg-folkene synes at have opnået en høj grad af opbakning til de nye koordinatorer og sundhedscenteret generelt.

»I den styregruppe, der etablerede sundhedscenteret, har der f.eks. siddet repræsentanter for praktiserende læger og H:S foruden kommunen«, siger Frederiksbergs socialdirektør Jesper Zwisler.

Den første praktiserende læge, som formidlede kontakt for en patient til sundhedskoordinatorerne var Lisbeth Mandel, der bestemt ikke ser funktionen som en konkurrent.

»Nej, det er bare om at se at få det i gang. Vi har jo en livsstilsepidemi, og der gør det ikke noget, at flere faggrupper tager fat«, siger hun.

Skulle de praktiserende læger have løftet opgaven, var det ikke blevet nær så godt, mener Erik Johansen, der også er en af de 60 praktiserende læger på Frederiksberg.

»Vi kunne måske have sat en times mere sekretærtid af om ugen, og de skulle så have sat sig ind i finurlighederne i social- og sundhedssystemerne. Vi risikerede at få 60, som ikke ved så meget. Nu har vi tre, som kan det hele«, siger han.

Når funktionen er endeligt udbygget, skal stort set alle i social- og sundhedssektorerne kunne henvise til sundhedskoordinatorerne, men de fleste »kunder« ventes dog at komme via hjemmesygeplejen, som ofte kommer i kontakt med de rigtigt svære patienter. De første tre koordinatorer er for øvrigt selv, for tos vedkommende, tidligere hjemmesygeplejersker - nummer tre kommer fra hospitalsverdenen og er forhenværende hjertesygeplejerske.

Med et sådant potentiale for kommunikation udgør it-delen en virkelig akilleshæl. Til stor irritation for ikke mindst de praktiserende læger kan der endnu ikke kommunikeres i nævneværdig grad med sundhedscenteret og dets funktioner via f.eks. e-mail.

Evaluering udefra

Ambitionerne omkring og forventningerne til de Frederiksbergske sundhedskoordinatorer er høje, men faldgruberne lurer naturligvis også. Derfor er der fra start tilknyttet en udefrakommende analytiker, som skal monitorere udviklingen. Det er Sidsel Vinge fra DSI Institut for Sundhedsvæsen, hvis første delrapport ventes i februar.

»Det er vigtigt, at sundhedskoordinatorerne ikke løser opgaver, som egentlig skal løses af andre. Men det er klogt, at der hverken er skarpe grænser for deres virke eller snævre rammer for deres tidsforbrug. Sundhedskoordinatorerne har f.eks. lov til at bruge mange timer på at hjælpe en patient, hvis der er brug for det«, siger hun.

Efter kun få måneder er det for tidligt at drage nagelfaste konklusioner, men Sidsel Vinge mener som udgangspunkt, at der er gode takter i modellen.

»Tanken er for mig at se den helt rigtige. Kunsten er at få det til at fungere«, siger hun.

Sker det, kan patienter på Frederiks-berg se frem til mere overskuelige forløb og politikerne til en succeshistorie.

»Evidens og dokumentation er meget vigtigt for os. Både ved at bruge evidensbaserede metoder og ved, at det nye vi gør, skal være målbart, så det kan justeres«, siger formanden for sundhedsudvalget i Frederiksberg Kommune, Jørgen Glenthøj (C).

Det gælder også sundhedskoordinatorerne. Den funktion kan muligvis også give økonomisk pote, selv om koordinatorerne i det mindste i starten koster penge.

»Vi gør ikke dette her for at spare penge. På sigt kan det godt være, at sundhedssystemet kan udnyttes mere optimalt, men for os er det hensynet til borgeren, der tæller 1;, siger Jørgen Glenthøj.

Op til ti sundhedskoordinatorer, som kommunen p.t. taler om, vælter da formentlig heller ikke det kommunale sundhedsbudget, som for 2005 var på lige under 1,5 mia. kroner. Og eventuelle besparelser kan udmærket indfinde sig andre steder i systemet - hos de kommende regioner f.eks. - snarere end i kommunen selv.

Men Frederiksberg tror på sin model. Kommunen har allerede ansat sundhedskoordinatorer i flere omgange, så der nu er seks.

Fakta

Frederiksberg Sundhedscenter åbnedesidste efterår og er oprettet uden til-skud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som sidste år støttede en række kommuners planer om sundhedscentre med 100 mio. kroner.

Frederiksberg fik dog senere ca. ti mio. kroner fra Socialministeriets uddeling til social forebyggelse, og de skal bl.a. gå til at videreudvikle den funktion, de nye sundhedskoordinatorer udfører.

Centeret samler kommunens forebyggelse, rehabilitering og koordinerende funktioner, hvor nogle ydelser - f.eks. information - er frit tilgængelige, mens egentlig behandling kræver visitation.