Skip to main content

Det døde folk af for 100 år siden

Dødeligheden i Danmark så helt anderledes ud i 1916 end i dag. For 100 år siden døde 13 pct. af danske børn inden femårsalderen. En målrettet indsats vendte udviklingen på ganske få år.

Hansine Poulsen begraves, 1902. Foto: Nebsager Lokalarkiv.
Hansine Poulsen begraves, 1902. Foto: Nebsager Lokalarkiv.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

28. sep. 2016
3 min.

Stakkels Aalborg, og stakkels Horsens. I 1916 udkom en statistisk oversigt over »Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmarks Byer i Aaret 1914«, og den blev anmeldt i Ugeskrift for Læger. Og her klarede de to byer sig i særklasse skidt.

Overordnet gik det meget godt i kongeriget: Børnedødeligheden er lav, konstaterer Ugeskriftets anmelder: Af 1.000 levendefødte døde kun 133 børn inden femårsalderen: »Et lavt Tal, men dog lidt højere end de foregaaende Aar«.

Det var især infektionssygdomme, der var årsag til de i alt 17.131 dødsfald, der skete i 1914. Dødeligheden var en smule højere i København end i provinsbyerne.

Spædbørnsdiarré

»Kolerine« – dvs. akut spædbørnsdiarré – var endnu et alvorligt problem i Danmark, som det stadig er det i mange udviklingslande. Den var fortsat den væsentligste enkeltårsag til spædbørnsdød, men nu, i 1914-1916, var den endelig for nedadgående.

Før 1909 døde i gennemsnit omkring 500 københavnske spædbørn hvert år af kolerine. På landsplan døde omkring 2.500.

I 1914 var det tal reduceret til omkring 300 i København. Artiklen omtaler ikke, hvordan det gik med kolerinedødeligheden i landet som helhed. Men på fem år var kolerinedødeligheden i København med andre ord reduceret med 40 pct.

Det markante fald skyldtes de seks københavnske børneplejestationer, der blev etableret omkring 1909 med overlæge Svenn Monrad som drivkraft. Her kunne mødre få lægefaglig vejledning i børnepleje, vigtigheden af amning og sterile sutter samt mælkeblandinger i sutteflaskerne.

Initiativet gjorde en stor forskel. Næsten alle de børn, som blev tilknyttet børneplejestationerne, undgik kolerine.

Også tuberkulosedødeligheden var markant på retur, kan man se: fra 187 årligt pr. 100.000 før 1909, til 138 i 1914. Man bemærker sig også, at dødeligheden var faldende for infektionssygdomme som kighoste, influenza og »bronkopneumoni«.

Til gengæld ser man begyndelsen til en ny, foruroligende tendens: »Kræftdødeligheden er fra 133 i 1900-09 gaaet op til 143 pr. 100.000«, noteres det. Når folk ikke døde så tidligt af infektionssygdomme, blev flere gamle nok til at få kræft. (I 1995 var kræftdødeligheden 303 pr. 100.000 og har siden været faldende til nu omkring 250).

Døden i Aalborg

Alle mennesker er dødelige – men i Aalborg og Horsens var de tilsyneladende mere dødelige end i andre byer: »Begge Byer, men navnlig Aalborg, har en betydelig epidemisk Overdødelighed«, hedder det i Ugeskriftet, som fortsætter:

»I begge Byer har Kighoste- og Kolerinedødeligheden været ret stor, i Aalborg tillige Difterien. Aarhus vilde med Aalborgs Kolerinedødelighed have haft 63 Kolerinedødsfald i Stedet for 44«.

Men Aalborg var også dårligt kørende med andet end epidemiske sygdomme: »Den By, der udenfor København har ikke blot relativt, men ogsaa absolut de fleste Dødsfald ved Ulykkestilfælde, er Aalborg: Den har 18 dødsfald af denne Art mod kun 12 på det næsten 3 Gange større Frederiksberg«.

Aalborg med havn og tung industri har formentlig også været et noget mere risikabelt sted at bo og arbejde end det pæne Frederiksberg.

Eller måske skyldtes de mange ulykker i Aalborg »Drikfældighed«. Den nævnes i hvert fald også blandt de markante dødsårsager i kongeriget for 100 år siden. Det begyndte først at ændre sig efter en afgiftsændring i 1917, da en flaske brændevin, der i januar kostede én krone, ved juletid var steget til 11 kroner. À

 

Ugeskrift for Læger 1916, s. 236-7.