Skip to main content

Det er en om'er

formand for forebyggelsespolitisk styregruppe, medlem af Lægeforeningens bestyrelse Jette Dam-Hansen

19. mar. 2010
3 min.



Kunne man forstille sig læger behandle et brækket ben med håndspålæggelser eller lange samtaler? Næppe. Her kan patienten være sikker på at blive mødt på sygehuset af kvalificeret personale, som ved, hvad der skal til.

Når det gælder alkoholproblemer, stiller sagen sig helt anderledes. For et par år siden lykkedes det for et tv-hold at opnå tilskud til alkoholbehandling med ristede pølser og græsslåning. Det kan kalde på smilet, men det stivner, når man tænker på de behandlingssteder, som slipper af sted med at tilbyde behandling til en meget udsat gruppe patienter uden at skulle dokumentere nogen som helst faglig kvalitet.

Den erkendelse har heldigvis bredt sig, og både fagfolk og politikere har argumenteret for, at behandlingsstederne skal godkendes og kontrolleres. Det foreløbige resultatet er det forslag til nye retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring. Desværre lever de langt fra op til forventningerne. Trods gode beskrivelser af, hvad der skal til, for at sikre en kvalificeret behandling, er der langt igen. Retningslinjerne er nemlig kun vejledende, hvor de skulle være bindende - der står »bør« de steder, hvor der skulle stå »skal«.

Retningslinjerne lægger op til, at kommunerne skal afgøre i hvor høj grad de private behandlingssteder skal leve op til de faglige krav. Mens de kommunale behandlingstilbud, som 60 pct. af kommunerne bruger, ikke er bundet op på faglige krav. Begge dele er helt uholdbare, og man undrer sig over, hvordan det er endt sådan. Den tanke melder sig, at det handler om penge. I samme øjeblik Sundhedsstyrelsen fra centralt hold stiller nye krav til kommunerne, vil reaktionen være krav om penge til opgaven.

Skuffende er også, at Sundhedsstyrelsen ikke tager højde for, at omkring halvdelen af de patienter, som er afhængige af alkohol, også har psykisk sygdom. De har brug for et tilbud, som retter sig mod begge lidelser - hvilket Sundhedsstyrelsen også tidligere har anbefalet.

Kommunerne har haft ansvaret for alkoholbehandlingen siden 2007. Spørgsmålet er, om der i alle 98 forvaltninger er fagpersoner, som kan tage stilling til kvaliteten på behandlingsstederne. Lægeforeningen tillader sig at tvivle og vil i det hele taget være mere tryg ved kvaliteten, hvis der bliver indført en landsdækkende akkrediteringsordning - styret af kompetente fagfolk - som kunne sikre kvaliteten på både private og offentlige behandlingssteder.

Lægeforeningen ser en ordentlig alkoholbehandling som en investering i fremtiden. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 585.000 danskere et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 er afhængige af alkohol. 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. Det er meget store tal, og de menneskelige tragedier der gemmer sig bag dem er svære rigtigt at fatte. Derfor er det for sølle, at der ikke bliver taget ordentligt hånd om problemet. Det er en om'er, for nu at citere en kendt ølreklame.