13.00 Operationsholdet – to sygeplejersker, narkoselægen og jeg – går til frokost sammen. Ikke noget med en flad madpakke – vi har et køkken, der sørger for maden. Vi får salater og smørrebrød og får drøftet mange ting. Det er højsæson for brystforstørrelser. Det er forår, folk skal være klar til badesæsonen, og vi har sindssygt travlt – arbejder både weekender og helligdage. Det er jo dejligt.
13.30 Den næste brystforstørrelse er lidt anderledes. Hun er lidt ældre, 32 år, og har født og ammet to børn. Brysterne har mistet al fylde, og da hun ellers er veltrænet og går meget op i sin krop, føler hun, at brysterne slet ikke svarer til resten af kroppen. Hun ønsker et meget naturligt resultat og har ved forundersøgelsen besluttet sig for anatomiske implantater. De fleste silikonebryster ser ofte meget runde ud. Men vi skal altså bare genskabe det bryst som hun har mistet ved sine amninger.
15.45 Efter endnu en operation – en brystforstørrelse – giver en af vores sygeplejersker afskedskage. Hun har fået fuldtidsjob på et andet privathospital. Lidt trist, men vi ønsker hende held og lykke.
16.00 Der kommer lige en patient mere – et ekstra tjek. For tre uger siden fjernede jeg poser under hendes øjne, og helingen tog lidt længere tid end forventet. Men det heler heldigvis godt. Jeg kender hende fra tidligere, fra et ansigtsløft for to år siden.
17.00 Jeg går hjem, tager bilen og kører op til et sted i nærheden af Ganløse i Nordsjælland, hvor jeg har andel i en hest. Det er skønt lige at komme en tur på landet og få adspredt tankerne. Men når jeg har opereret, har jeg vagt på mine egne patienter, så jeg kan ikke ride en tur i dag.
19.00 Hjemme i København. Kæresten har heldigvis lavet mad – menuen er bestemt af kassen fra »Årstiderne«. Bagefter ringer jeg rundt til alle dagens patienter. De bliver jo sendt hjem efter opvågningen. Men heldigvis har alle det godt og er tilfredse – og lettede over, at det er overstået.
22.30 Jeg sætter jeg mig til computeren – der er lidt korrespondance med Dansk Selskab for Kosmetisk Kirurgi, hvor jeg sidder i bestyrelsen, og vi planlægger det næste møde. Og så er det ved at være sengetid.