Det er rart at gå på vagt nu

Spørgsmålet om vagtbelastning har været et af de hedeste emner og genstand for tilbagevendende frustration for Yngre Læger ved de sidste mange overenskomstforhandlinger. Medlemmerne har til tider prioriteret en løsning på problemet med vagtbelastning højere end lønnen. Ved OK/05 lykkedes det omsider at få arbejdsgiverne i Amtsrådsforeningen og H:S til at acceptere, at man må søge en løsning og opnå, hvad begge sider er enige om, er nødvendigt: Et bedre arbejdsmiljø for de yngre læger til gavn for såvel patienter som ansatte og sygehusejere.

Resultatet var bl.a., at der blev nedsat en såkaldt »vagtstyregruppe« med repræsentanter for begge sider, som skal tage initiativer og samordne forbedringer på vagtområdet samt studere de erfaringer, der bliver gjort med Yngre Lægers pilotprojekt om registrering af vagtarbejdet på en række udvalgte medicinske afdelinger.

Nu, omkring midtvejs, har de ledende overlæger og de yngre lægers tillidsrepræsentanter på de udvalgte afdelinger på en fælles temadag haft lejlighed til at præsentere hinanden for deres projekter til at mindske vagtbelastningen.

Temadagen fandt sted den 16. juni hos Amtsrådsforeningen (i »Regioner-nes Hus« i København) og blev en meget konkret erfaringsudveksling, der viste, at det godt kan lade sig gøre at mindske vagtbelastningen og skabe et godt vagtarbejdsmiljø. Men det blev også tydeligt, at det dels kræver en velvilligt indstillet ledelse på afdelingen og en beslutsom, målrettet indsats fra de yngre læger selv og deres lokale tillidsmand. Hvis en af disse faktorer mangler, har projektet ikke mange chancer.

Gerne arbejde, men ikke afbrydes

Dagens første indlæg stod fællestillidsmand Margrethe Sehested, Horsens Sygehus, for. På hendes afdeling har pilotprojektet været en nærmest ubetinget succes (som er beskrevet for nylig i Ugeskr Læger 2006;168:2390).

Efter at registreringen havde udpeget de ømme ligtorne, nedskrev de yngre læger en række punkter med konkrete forslag til ændringer, der kunne nedbringe vagtbelastningen: Sekretærhjælp i weekenden, stuegangsgående læger i dagtiden skal kontrollere og handle på de blodprøver, der er ordineret i dagtiden, så det ikke skal foregå i aftenvagten, ledelsen skal indskærpe, at man ikke ringer til en vagtbærende læge om ting, der kan vente til næste dag - og man skal overhovedet respektere, at vagtarbejde er akutarbejde osv. med en liste over store og små praktiske ændringer, der vil lette vagtarbejdet.

»Det gode ved processen var, at vi fik sat fokus på vores måde at arbejde på, og det gav en meget fin dialog med ledelsen, der kun har vist en positiv indstilling«, fortalte Margrethe Sehested.

Listen over ændringsforslag kom til forhandling mellem de yngre læger og ledelsen, og forhandlingen fik som resultat, at så godt som alle forslagene blev gennemført - og resten arbejdes der seriøst på.

Efter forløbets foreløbige afslutning kunne lægerne konstatere, at de med registreringsskemaet havde fået dokumenteret, at lægerne faktisk løber stærkt i vagttiden. Man fik indflydelse på egen arbejdsdag, fik nedbragt belastningen og skabt et bedre arbejdsmiljø, især for de yngre læger, og man opnåede et tæt og godt samarbejde med ledelsen og fik sat større fokus på de yngre lægers arbejdsdag.

»Det er rart at gå på vagt nu«, sagde Margrethe Sehested. »Vi vil gerne arbejde men ikke afbrydes hele tiden. Arbejdet glider mere stille og roligt nu. Vagtbelastningen er stadig 100 procent, men det er bedre organiseret«.

Det er ikke gratis - og dog

Ulemper var der nu også: Yngre læger fører en nomadetilværelse, og derfor er ledelsens absolutte velvilje en forudsætning for, at forbedringerne bliver permanente.

En anden forudsætning er, at der på stedet findes en tillidsrepræsentant, der bider sig fast som en terrier:

»Hvem skal følge op, når jeg stopper i Horsens til efteråret, og der kommer 12 nye læger?« sagde Margrethe Sehested.

Hun indrømmede, at forbedringerne ikke havde været gratis. Den slags tiltag koster penge, men cheflæge på Vejle Sygehus, Johs. Gaub, advarede mod at lade gustne økonomiske overvejelser være en hindring:

»Ja, det koster penge. Men det skal ikke afskrække jer. Vores økonomi er aktivitetsbaseret, og jo mere, en afdeling laver, jo mere tjener den. For en arbejdsgiver er det ikke et problem, at der bliver ydet 16 timers arbejde for 16 timers løn«, sagde han.

Der var flere, som kunne se fornuften i det argument: En stor arbejdsmængde er ikke et problem i sig selv. Hvis der er flow i det, og man ikke bliver afbrudt og hevet i fra alle sider men får tid til refleksion, opleves 100 procents-belastningen af vagttiden ikke nær så frustrerende.

Vagtbelastning værst i de første timer

Margrethe Sehesteds solstråleberetning stod dog ikke alene. Fra de fleste andre afdelinger, som havde deltaget i pilotprojektet, var man ikke nået helt så langt og kunne fortælle om forskellige slags vanskeligheder. En af dem var, som 1. reservelæge Birgit Jurlander, Bispebjerg, sagde, at »vagtopgørelse kræver, at man har overskud til det. Og ved hård vagtbelastning har man ikke altid det overskud«.

Hun sammenlignede udmattelsen oven på en hård vagt med jetlag efter en transatlantisk flyvning - en tilstand, der knap nok når at fortage sig, før næste vagt truer.

På hendes afdeling var vagtopgørelsen først lige afsluttet, og nu forestod forhandlinger med ledelsen.

Den eneste kirurgiske afdeling, der havde deltaget, var den på Aalborg Sygehus. Tillidsmanden, 1. reservelæge Morten Gaarden, kunne fortælle, at man havde besluttet at forenkle det unægtelig meget omfattende og komplicerede skema til registrering af vagtbelastningen. Bl.a. havde man indført kolonner til en VAS-score, med en »smerteskala« på 1-10. Denne VAS-opgørelse viste i øvrigt, at belastningen opleves hårdest i den første tredjedel af vagttiden.

Et hovedbudskab fra Morten Gaar-den var, at skemaet for enhver pris skal holdes simpelt:

»Når vi står i skadestuen med en multitraumatiseret patient, kan vi altså ikke lige sige: Vent lidt - jeg skal lige score mit stressniveau!«, sagde Morten Gaarden og tilføjede: »Og hvis man kan det, så scorer man nok ret lavt«.

Fem spørgsmål til YNGRE LÆGERS FORMAND, Mette Worsøe

Er der seriøse tegn på, at sygehusejerne er ved at flytte sig i spørgsmålet om vagtbelastning?

»Der er tegn i den rigtige retning, og det er positivt, at vi har så mange engagerede, som vi har. Men der er altså også det store, tavse flertal, som vi ikke har hørt. Hvis vi ikke fastholder fokus på det, bliver det ingen succes. Men Danske Regioner, som er vores overenskomstpartner, er med - de tager det på sig«.

Under en procent af sygehusafdelingerne har deltaget i pilotprojektet, og de fleste har næppe hørt om det. Hvordan kommer erfaringerne fra temadagen videre ud?

»Dels ved mund til øre-metoden, og dels ved en aktiv indsats fra regionernes og vores side. Vi vil gå videre med det«.

Det vil næppe brede sig som ringe i vandet, fordi man hører om det?

»Nej, det kræver en aktiv indsats. Nu har vi taget det første spadestik, og det vil vagtstyregruppen følge op på og finde ud af, hvordan vi kan få det bredt ud til resten af landet. Dette er en del af overenskomsten, og gruppen skal aflægge en rapport inden næste overenskomst«.

Hvordan tror du, den kommer til at lyde?

»Evalueringen vil blive, at vi har fundet et udviklingspotentiale og nogle redskaber. Men jeg tror også, der kommer til at stå, at der fortsat skal arbejdes på det - og at det kræver en vedholdende, aktiv indsats«.

Hvornår vil den enkelte yngre læge begynde at mærke, at der begynder at ske noget?

»Jeg tror, at de allerede mærker det på de afdelinger, der er involveret, og at flere vil komme til at mærke det. Det var positivt at opleve på temadagen, at der, hvor de yngre læger har følt problemet, har de deltaget aktivt i projektet, og der er der sket noget. Det, der kan bekymre mig, er, at man ikke har fået næste lag - bagvagterne - med. Og det næste problem bliver at få også overlægerne med.

Det har været en succes for dem, der har haft det hårdest. Men vi bliver nødt til at få også de andre med, for det vedrører jo også deres hverdag«.