Patienters tillid til læger og lægers tillid til myndighederne var emnet for en Folkemøde-debat hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Men politianmeldelser og den utryghed, de skaber blandt læger og sygeplejersker, fyldte det meste af debatten.
Debatten startede med et historisk oprids af Svendborgsagen og af psykiatersagen, der i 2012 førte til, at Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet. Derefter blev to læger politianmeldt i 2015, 12 i 2017, og antallet af tilsynssager er også steget.
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing indledte med at slå fast, at politianmeldelser og retssager imod læger ikke kun hører fortiden til.
»Den umiddelbare nutid er, at der er fire nye læger, der er blevet politianmeldt i forbindelse med Ringstedsagen. Det er rigtig svært at tale om tillid og dialog på det bagtæppe. Det skal man have i baghovedet. Det er en voldsom og symbolsk handling, når politiet bliver involveret i spørgsmål, der har med faglige beslutninger at gøre«, sagde lægeformanden, som sad i debatpanelet sammen med Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter, Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, og Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Andreas Rudkjøbing pegede på, at det store fokus på sanktioner gør medarbejdere i sundhedsvæsenet utrygge, og de mister den tryghed, der skal til for at træffe svære beslutninger på et ufuldstændigt grundlag under tidspres.
Utrygheden går ud over den generelle patientsikkerhed, som afhænger af, at man har en åben og lærende kultur i sundhedsvæsenet, sagde han.
»Vi ville allerhelst have, at man som læge taler højt om og indrømmer over for sin chef, at man har begået fejl – selv hvis den fejl er så alvorlig, at man risikerer at komme i karambolage med lovgivningen. Men når truslen om politianmeldelser fylder noget, bliver man bange for at være åben om fejl. På den måde går det ud over den brede patientsikkerhed«.
Andreas Rudkjøbing understregede dog, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke skal rulles tilbage, der skal bare være balance i tingene.
Lovgivningen er meget firkantet, og virkeligheden er meget rund. Vi må aldrig komme derhen, hvor vi kriminaliserer det lægelige skøn Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt,
Moderator og sundhedsredaktør på Politiken, Lars Igum Rasmussen, spurgte herefter Anne-Marie Vangsted, om Styrelsen for Patientsikkerhed jagter sundhedspersonalet. Det mente hun bestemt ikke, og hun slog fast, at hun er enig i meget af det, Andreas Rudkjøbing sagde.
»Men Ringstedsagen er en totalt anden sag end den sag, vi havde i Svendborg. Det drejede sig om en yngre læge, som ikke havde fået ledelsens opbakning. I Ringsted drejer det sig om en ledelse på sygehusene, som har instrueret andre læger i at gøre noget, som ikke var i orden. Det bliver vi nødt til at holde fast i, for hvis man skal være tryg ved at være patient i det danske sundhedsvæsen, skal man også være tryg ved, at man får den rigtige behandling, og man skal være tryg ved, at en myndighed griber ind, hvis man ikke får det«.
Andreas Rudkjøbing svarede, at han godt ved, at Ringstedsagen er en anden sag, men han holdt fast i, at det er voldsomt at høre om kolleger, som bliver opsøgt af politiet på deres arbejdsplads. Det kan man ikke bare lukke øjnene for, sagde han.
Mads Koch Hansen indvendte, at det er et vilkår, at læger kan blive politianmeldt.
»Vi har en autorisation, et lægeløfte, og vi skal have samvittighedsfuldhed og ordentlighed i alt, hvad vi gør. Vi skal som arbejdsgivere sikre, at det kan foregå inden for rammer, som er i orden«.
Han ville dog gerne støtte op om, at det gør ondt, når politiet er involveret.
»Medarbejdere bliver en del af et retssystem, som har meget ringe forstand på, i hvilken kontekst beslutninger træffes. Lovgivningen er meget firkantet, og virkeligheden er meget rund. Vi må aldrig komme derhen, hvor vi kriminaliserer det lægelige skøn, for det er ikke muligt at kriminalisere noget, hvor man skal skønne, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Det kan vi ikke. Men er man bevidst dumdristig, skal det have en konsekvens, og samfundet har også en ret«.
Andreas Rudkjøbing nævnte her ledelsernes ansvar og ændringen af sundhedsloven, som slår fast, at ledelserne har ansvaret for, at rammerne er på plads.
Anne-Marie Vangsted efterlyste også mere ansvar hos ledelserne. Også hun var positiv over for skærpelsen af lovgivningen, som fastsætter det organisatoriske ansvar.
»Vi ville være rigtig glade, hvis vi slet ikke skulle ind over. Hvis de bekymringshenvendelser, der kom til ledelserne, blev ordnet derude. Vi er en nødventil«, sagde Anne-Marie Vangsted.
Hun var ked af, at debatten på Folkemødet handlede så meget om politianmeldelser, når så få bliver politianmeldt.
»Der er 290.000 autoriserede sundhedspersoner. Sidste år havde vi 21 politianmeldelser. Det er ikke ret meget«, sagde hun.
»Det er rigtigt nok, at det er få sager«, svarede Andreas Rudkjøbing. »Men de har en helt særlig symbolik. Vi kan også sagtens tale om tilsynssagerne, dem har vi også kritik af«.
Efter debatten sagde tre yngre almenmedicinere fra FYAM, Forening af Yngre almenmedicinere, til Ugeskrift for Læger, at diskussionen havde været god og konstruktiv, selvom retorikken var hård, og det var tydeligt, at emnet er følsomt.
»Det er et følsomt emne, fordi alle læger kan se sig selv i det. Det vidner #DetKuHaVæretMig også om. Det har konsekvenser for læger at blive politianmeldt, og selvom det drejer sig om få, kommer det tæt på«, sagde Søren Refsgaard, hoveduddannelseslæge i Region Hovedstaden.
Maria Bundgaard, hoveduddannelseslæge i Region Syddanmark, sagde, at tavlen ikke er visket ren efter Svendborgsagen.
»Fejl hænger sammen med travlhed. Når vi skal nå mange ting på samme tid, kan der opstå usikkerhed om, hvorvidt man har gjort det rigtigt. Vi har defensiv medicin allerede, det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kommer«, sagde Maria Bundgaard.
»Sygeplejerskerne dækker sig ind under lægerne i journalerne«, supplerede Signe Christiansen, hoveduddannelseslæge i Region Syddanmark. Også hun pegede på konsekvenserne af, at læger bliver politianmeldt, også selv om det ikke drejer sig om mange.
»Bare det at blive anmeldt, er nok til, at man føler sig dømt og sigtet. Det er det værste, jeg overhovedet kan forestille mig. Det rammer lægerne hårdt, især hvis man er ung«.
LÆS OGSÅ
»Jeg havde begået en fejl, som jeg skulle ind at tale med min chef om«
