DET ER TID TIL AT TÆNDE AF

Hanne Mollerup har ikke tal på de gange, hun er troppet op til møde i Lægeforeningens etiske udvalg med en fast overbevisning om, hvor konfliktpunkterne i dagens dagsorden lå. Alligevel er hun timer efter gået overrasket og ikke mindst beriget fra mødet med en helt ny opfattelse af problemerne.

»En af de spændende ting ved det etiske område er, at du ofte kan have en forudfattet mening om, hvordan tingene hænger sammen, men som regel får du rykket dine synspunkter i takt med diskussionerne, så du går derfra med en ændret opfattelse«, siger hun.

Efter seks år som medlem af Lægeforeningens Hovedbestyrelse, herunder halvandet år som Foreningens første kvindelige næstformand, er det 1. juni tid at takke af som tillidsvalgt. Hendes indgang til at engagere sig i det politiske arbejde var medlemskabet af Etisk Udvalg, som er fortsat alle årene som hovedbestyrelsesmedlem.

»Jeg ser det etiske område som et af vores kerneområder i forhold til samfundet og befolkningen. Ofte vedrører diskussionerne den grundlæggende patient-læge-relation, tavshedspligten og patienternes ret til selvbestemmelse. Det er i Etisk Udvalg, væsentlige principielle diskussioner skal tages. Eksempelvis når politiet ønsker, at vi som læger skal medvirke til at opbygge dna-registre, eller politikere vil have os til at garantere, at folk kan tåle langvarig isolationsfængsling«, forklarer Hanne Mollerup.

Hun blev et varmt samtaleemne, da hun under selve mødet for Foreningen af Yngre Lægers repræsentantskab for seks år siden lod sig opstille som modkandidat til den person, FAYL's bestyrelse selv pegede på som hovedbestyrelselsesmedlem.

»Set udefra har det nok lignet lidt af en ilddåb, og det var da også en noget konfliktfyldt start at få. Men bestyrelsen kom sig heldigvis hurtigt over chokket, og jeg oplevede, at vi hurtigt fik et meget konstruktivt samarbejde. Det er i denne periode lykkedes for hovedbestyrelsen at løfte sig og se tingene mere overordnet for derigennem at nå resultater, det ellers ville være vanskeligt at nå for de enkelte delforeninger. Det gælder blandt andet arbejdet med ,varedeklarationer` af kvaliteten på de enkelte afdelinger og sygehuse, så patienterne har fået andet end ventelister at forholde sig til, hvis de ønskede at benytte sig af det frie sygehusvalg«, siger Hanne Mollerup.

Desuden er der blevet større interesse for Lægeforeningens politiske områder i FAYL samtidig med, at et område som arbejdsmiljø nu har hele Lægeforeningens og ikke bare FAYL's interesse, fremhæver hun.

Åbenhed og samarbejde

Selv gik Hanne Mollerup til valg på større åbenhed både i forhold til medlemmerne og i forhold til andre faglige organisationer.

»De valgte skal være lette at komme i kontakt med, derfor har jeg selv holdt mobil- og OPS-numrene åbne. I større målestok er jeg glad for, at Lægeforeningen valgte at satse stærkt på DADLNET, så det er blevet en god service for medlemmerne, og at vi i højere grad har fået øjnene op for, at vi på nogle områder kan trænge bedre igennem, når vi samarbejder med andre faglige organisationer. Eksempelvis som vi gjorde i forbindelse med konferencen om vold og trusler om vold i sundhedssektoren og om det psykiske arbejdsmiljø, hvor vi tog initiativet men gik i tæt samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte«.

Hun var langtfra en novice i det politiske miljø, da hun meldte sit kandidatur til kampvalg for seks år siden. Det politiske engagement rækker helt tilbage til folkeskoletiden.

»Jeg tænder let, når jeg er vidne til urimeligheder. Ofte har det været en konkret sag, der har drevet mig ind i arbejdet, selv om jeg har tænkt, at jeg skulle tage en pause. På universitetet engagerede jeg mig pludselig igen, da en masse studerende dumpede ved en eksamen - det var simpelthen ikke fair og måtte laves om«, husker hun.

Noget af det mest frustrerende ved det politiske arbejde kan være, at man ikke altid får ret, selv om man åbenlyst har ret, fastslår Hanne Mollerup.

»Indimellem kræver politik en tålmodighed, jeg ikke synes, jeg ejer. Men i nogle tilfælde er tiden bare ikke moden til at tage den indlysende beslutning, der for alvor peger fremad. I stedet må tingene nødvendigvis udvikle sig meget langsomt, selv om det næsten ikke er til at bære«, smiler hun med rysten på hovedet.

Det politiske miljø kan også kræve hård hud på kroppen, fordi det foregår i et temmelig indspist miljø.

»Selv om det ikke er Christiansborg, vi færdes på, har vi også vores kaffeklubber, der bliver brugt til diskussioner og til at køre en selv eller meningsfæller i position i forhold til andre. Det er en del af det politiske spil, som man hurtigt lærer at læse«, konstaterer hun nøgternt.

Usynlige kvinder

De mange års erfaring i politik gav hende mod på at tage udfordringen op, da hun fik muligheden for at blive Lægeforeningens første kvindelige næstformand.

»Jeg synes afgjort, at det er en skam, at der ikke er flere kvinder i det fagpolitiske arbejde. I Yngre Læger er vi ved at komme godt med, men både i de andre delforeninger og når man kigger på ledelsesstillingerne ude på afdelingerne, er det svært at få øje på kvinderne. Der burde være en langt bedre balance mellem kønnene i de besluttende organer ikke mindst i betragtning af, at over halvdelen af de, der vælger lægestudiet i dag, er kvinder. Det var en af grundene til, at jeg valgte at sige tak til udfordringen«, forklarer hun.

Perioden som næstformand gav hende endnu større mulighed for at beskæftige sig med overordnede problemstillinger som blandt andet kvalitetsområdet. Det stortrivedes hun med.

»Jeg synes virkelig, det var spændende at få den indflydelse - og også lidt hårdt, da jeg måtte sige farvel til den igen ved det nye formandsvalg. Det rev lidt i mig i _tiden efter, når der var interessante diskussioner oppe, som jeg pludselig var sat uden for igen«.

Hanne Mollerup er ikke blind for de afsavn, det politiske engagement fører med sig, og som ofte får kvinder til at melde fra først. Det er først og fremmest hendes mand, der har stået for godnathistorierne for de lydhøre tvillinger på ti år og for størsteparten af de øvrige fornøjelser og opgaver, der hører et familieliv til. Vennekredsen er skrumpet ind, og der har ikke været megen tid at ofre på hendes egen lægefaglige karriere.

»Ofte har jeg kun haft én aften hjemme om ugen weekenden inklusive, så nu glæder jeg mig til at få mere tid til mig selv og til familien. Men nej, om jeg ville have undværet de seks år med politik! Jeg er vildt taknemmelig over at have haft muligheden for at være med«.

Fra 1. juni er der dømt pause fra det politiske liv, men 41-årige Hanne Mollerup har selvindsigt nok til ikke at vinke farvel for altid.

»Jeg er stor tilhænger af Lægeforeningens seksårsregel, for det er vigtigt, at der sker udskiftning, så de valgte ikke gror fast i det politiske arbejde. Men man kan jo engagere sig på forskellige planer, og jeg vil ikke udelukke, at jeg kan få lyst igen«.

Hanne Mollerup

Uddannet 1987. 1. reservelæge på nefrologisk afdeling ved Amtssygehuset i Herlev. Er netop startet på en fase 3-stilling med henblik på grenspecialisering i nefrologi.