Skip to main content

Det Etiske Råd advarer mod ny teknik til genetisk modifikation af fostre

Den såkaldte CRISPR-teknologi forventes at gøre det billigere og nemmere at fjerne arvelige sygdomme hos meget tidlige fostre. Men det skal ikke være tilladt, mener Det Etiske Råd.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

27. apr. 2016
2 min.

Der er for meget usikkerhed ved genmodificering, fordi vi ikke kender langtidseffekterne. De vil først vise sig efter flere generationer. Det er kort sagt, årsagen til, at et flertal – 11 ud af 17 - af medlemmerne af Det Etiske Råd opfordrer Folketinget til ikke at lave en lovændring, der tillader det.

”Genbaserede behandlinger bør ikke tilbydes, før teknologierne er langt mere udviklede og sikkerhedsafprøvede, end tilfældet er i dag, og der er meget store tekniske problemer, som skal overvindes, før det vil være tilfældet” skriver rådet i sin 14 sider lange udtalelse.

Nogle af rådets medlemmer mener slet ikke at der skal forskes videre, da de ikke tror, der nogensinde vil kunne udvikles en sikker behandling. Rådet skriver dog i udtalelsen:

”Men hvis sikker fjernelse af sygdomsanlæg fra kønsceller eller befrugtede æg bliver mulig, vil man være nødt til at overveje, om interventionen må tages i brug i Danmark. Det er før set på dette område, at forskningen har overgået fantasien og har præsenteret resultater – eksempelvis fåret Dolly, som var klonet fra en celle fra hendes mors yver – som ingen på forhånd troede mulige”.

I Kina og Storbritannien er forskere i gang med CRISPR-teknikken. I Kina vakte det fx opmærksomhed, da forskere ved Sun Yat-sen Universitetet i Guangzhou sidste år forsøgte at modificere det gen, som er ansvarlige for den alvorlige arvelige blodsygdom Thalassæmi – med henblik på udvikle fostre uden denne sygdom.

Det Etiske Raad skriver om det forsøg:

”De opnåede resultater var ikke optimale og viste ikke, at CRISPR/Cas9 kan bruges til at opnå sikre ændringer på befrugtede æg. Kun en lille del af de modificerede æg havde de tilsigtede genetiske ændringer, og desuden fandt man overraskende mange off-target mutationer, hvor ændringerne var sket i andre dele af genomet, end den intenderede”.

Flere danske forskere er ikke enige i Det Etiske Råds anbefaling, blandt andre professor Claus Yding Andersen fra Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Han siger til Berlingske:

»En ganske stor del af udgifterne på sygehusene bruges på genetiske sygdomme. Derfor er mit synspunkt, at vi med succes kan begynde at skimme, om vi kan gøre noget ved de genetiske sygdomme. Vi burde anskue denne teknologi med et åbent sind og en indstilling om, at vi skal gøre det bedste for dem, der har disse genetiske sygdomme.«

Læs Det Etiske Råds udtalelse her.