Det halve år gør den store forskel

» Forløbet på 12 måneder har mindsket mine kompetencer, den respekt, jeg får og min status«. (KBU-læge om sit basisforløb)

»Jeg føler, at min professionelle identitet lider under det. Jeg blev set på som om, jeg var studerende eller en slags minilæge«. (KBU-læge om sit basisforløb)

Omkring halvdelen af KBU-lægerne (nyuddannede læger, der har gennemgået det etårige basisforløb, Klinisk BasisUddannelse (KBU)) føler sig dårligt rustet til at gå i introstilling og påbegynde uddannelsen til speciallæge.

En undersøgelse blandt basislæger og turnuslæger afslørede for nylig, at kun 53 procent af KBU-lægerne er klar eller meget klar til at gå i introstilling, mens hele 82 procent af turnuslægerne erklærer sig klar eller meget klar til at starte i en introduktionsstilling.

Ifølge KBU-lægerne bør ambitionsniveauet i introstillingerne ligefrem nedjusteres for at tage højde for deres manglende kvalifikationer.

Basislægerne er også bekymrede for, om de vil blive udsat for forskelsbehandling, når introduktionsstillingerne skal besættes. Især hvis de ikke har haft intern medicin i basisforløbet.

Men hvad siger aftagerne?

- Kan basislæger det samme som turnuslæger?

»Nej«, siger ledende overlæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, professor Jørgen Rungby. »Og det kan man heller ikke forvente, for de mangler et halvt års uddannelse«.

»Nej, de har ikke de samme praktiske kompetencer, som de turnuslæger, der kom ud i almen praksis med 12 måneders erfaring fra både medicinske og kirurgiske afdelinger. Det er den tilbagemelding, jeg får fra tutorlægerne (praktiserende læger, som har det uddannelsesmæssige ansvar for KBU-læger i almen praksis), fortæller formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, praktiserende læge Roar Maagaard.

Praktiserende læge og lektor ved den lægelige videreuddannelse på Syddansk Universitet, Niels Kristian Kjær har i samarbejde med to kolleger gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 700 yngre læger, og konklusionen er klar: KBU-lægerne føler sig fagligt dårligere klædt på til at fortsætte deres videreuddannelse, når de er færdige med deres basisforløb, end turnuslægerne gør.

Niels Kristian Kjær har siddet i den arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, der har skrevet målbeskrivelsen til den ny basisuddannelse, og var nysgerrig efter at se, hvordan de nyuddannede læger ville tage imod KBU-uddannelsen.

Det sidste hold turnuslæger og det første hold basislæger blev færdige på samme tid, nemlig i starten af 2009, og det er denne gruppe unge læger, der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. I alt 1.034 fik indbydelsen, og heraf har ca. 66 procent svaret. Ca. tre fjerdedele var turnuslæger, og ca. en fjerdedel var basislæger.

»Turnusuddannelsen var primært en rammestyret uddannelse, hvor det var obligatorisk for de unge læger at opholde sig et halvt år på henholdsvis en medicinsk og en kirurgisk afdeling samt et halvt år i almen praksis. Der gjaldt det om at suge så meget viden og erfaring til sig som muligt.

KBU-uddannelsen er derimod kompetencestyret og forudsætter, at basislægerne efter sammenlagt 12 måneder på hospitalsafdelinger og i almen praksis skal have tilegnet sig 15 generelle kompetencer. Målene er løsrevet fra den enkelte afdeling«, fortæller Niels Kristian Kjær. Han fortæller videre, at det primære formål med KBU-forløbet er, at de unge skal gå fra at være studerende til at være arbejdende læger. Væk fra bøgerne og ud at arbejde med faget i praksis. Samtidig har man fra politisk hold ønsket at gøre vejen til en speciallægeuddannelse kortere ved at skære et halvt år af den obligatoriske turnus.

»Men basislægerne mener ikke, at det øgede fokus på uddannelse og supervision, som ligger i KBU-forløbet, kan opveje de seks måneders praktisk lægearbejde, de mangler, fordi uddannelsen er skåret ned fra 18 til 12 måneder. Vores undersøgelse viser helt klart, at KBU-lægerne følte sig mindre klar til at gå videre end turnuslægerne gjorde. Samtidig giver de udtryk for en bekymring for, at de skal konkurrere på ulige vilkår«, siger Niels Kristian Kjær. KBU-lægerne skal kvalificere sig til en hoveduddannelsesstilling i løbet af maks. fire år, mens turnuslægerne ifølge den gamle studieordning havde ubegrænset tid til at kvalificere sig til samme stilling.

Manglende konfrontationstid

Ifølge ledende overlæge på Medicinsk-endokrinologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, professor Jørgen Rungby er der ikke forskel på fortidens turnuslæger og nutidens KBU-læger, når de kommer som helt nyuddannede fra universitetet.

»Der, hvor vi kan mærke en forskel, er, når de kommer tilbage til afdelingen i en introstilling. KBU-lægerne mangler ganske enkelt den erfaring, som turnuslægerne har/havde. Man kan nå at se rigtig mange patienter i løbet af et halvt år.

Tid er afgørende for at blive en god læge. Jo flere patienter, man ser, desto mere tryg og dygtig bliver man til arbejdet som læge. KBU-lægerne er kun i klinikken et år. De har altså en tredjedel mindre tid i deres faglige bagage end turnuslægerne har. Vi oplever, at de - især i starten - mangler det halve år for at kunne fungere optimalt på afdelingen.

Man kan putte nok så meget kvalitet i form af postgraduat efteruddannelse ind i et KBU-forløb, men det kan aldrig erstatte den konfrontationstid (møde med patienten red.), som KBU-lægerne mangler«, siger Jørgen Rungby.

Et stort flertal blandt både KBU-læger og turnuslæger peger i den aktuelle undersøgelse på, at intern medicin er et must.

Det synspunkt er Jørgen Rungby enig i: »Unge læger uden intern medicin på CV'et er klart dårligere rustet end dem, der har haft intern medicin, til at varetage det almindelige akutte arbejde på en stor medicinsk afdeling, som denne med ca. 7.000 akutte indlæggelser om året. De har simpelthen aldrig set den slags patienter før«.

Medicinsk erfaring er dog ikke en direkte adgangsbillet til en introstilling på Jørgen Rungbys afdeling. »Vi anlægger altid en helhedsvurdering og vælger ud fra den, hvem der er den bedst kvalificerede. Samtidig indplacerer vi altid folk i vagtlagene i forhold til de kompetencer, de har. Helt nye og relativt uerfarne læger har brug for længere tids oplæring, og det tager vi hensyn til«.

Almen praksis

Roar Maagaard, der også er uddannelseskoordinator i Region Midtjylland, opfordrer sine praktiserende kolleger til at være meget omhyggelige med karriererådgivningen af KBU-lægerne.

»Generelt oplever vi heldigvis, at KBU-lægerne er meget engagerede og interesserede i faget, men de har behov for mere støtte, ikke mindst når det gælder valg af fremtidigt speciale, og hvordan de kan kvalificere sig til evt. introstillinger«, siger Roar Maagaard, som gerne så, at KBU-uddannelsen blev forlænget til 18 måneder.

»Tidligere tiders turnuslæger havde både været et halvt år på medicinsk afdeling og et halvt år på kirurgisk afdeling, før de kom ud i almen praksis. Dagens KBU-læger har kun været et halvt år i klinikken og er af naturlige grunde ikke helt så kompeten te. Der er meget stor forskel på de opgaver, de er blevet sat til at løse på de afdelinger, hvor de har været. De KBU-læger, der ikke har været på en kirurgisk afdeling eller en skadestue, mangler stort set de elementære praktiske kompetencer som at sy mindre rifter, forbinde o.l. Og de KBU-læger, der ikke har været på medicinsk afdeling, mangler erfaring i at modtage og vurdere den akutte patient. De er ikke trænet i at tolke på patientens symptomer og igangsætte en behandling«.

For »grønne«

Jesper Isaksen, praktiserende læge i Svendborg, postgraduat klinisk lektor (PKL) og uddannelseskoordinator i Region Syd, bekræfter, at KBU-lægerne føler sig dårligt rustet til at gå videre med deres speciallægeuddannelse.

»Generelt må man sige, at mange KBU-læger giver udtryk for, at de mangler nogle basale lægefærdigheder. De har ikke den faglige ballast, der skal til, når man skal stå alene over for en patient i praksis og søger derfor tilbage i sygehusstillinger for at få mere klinisk erfaring. De fortæller selv, at de føler sig for »grønne« og oplever, at det er svært at få introstillinger, medmindre de søger til områder med lægemangel«, fortæller Jesper Isaksen.

Han finder det bekymrende, at en KBU-læge - som uddannelsen er skruet sammen - i princippet kan starte i en hoveduddannelsesstilling som alment praktiserende læge uden nogensinde at have været på en intern medicinsk afdeling.

»Jeg så gerne, at KBU-uddannelsen blev ændret til en 18-måneders-uddannelse. Men lige nu må vi søge at træne KBU-lægerne så godt som muligt, mens de er ude i almen praksis og give dem troen på, at de er kvalificerede til at søge introstillinger«.

Jesper Isaksen foreslår, at hoveduddannelsen bliver set efter i sømmene. »Vi må tage højde for, at nogle af ansøgerne til hoveduddannelsen ikke har så meget klinisk erfaring. En mulighed var at lægge et helt års intern medicin ind i hoveduddannelsen frem for det nuværende halve års medicin. Man kunne også kræve, at alle KBU-læger skulle have et halvt års ansættelse på en fælles akutmodtagelse, så de derved blev eksponeret for de medicinske problemstillinger«, siger Jesper Isaksen.

Lars Riber, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, ser med stor alvor på KBU-lægernes udmeldinger i den aktuelle spørgeskemaundersøgelse.

»Da man vedtog reformen af speciallægeuddannelsen, blev det præciseret, at alle KBU-læger skulle stilles lige efter det etårige basisforløb. Altså have lige adgang til introduktionsstillinger i alle specialer. Alligevel bedømmer nogle overlæger/sygehusledelser KBU-lægerne på andre kliniske kompetencer end dem, der er beskrevet i KBU-målbeskrivelsen, når de søger introstillinger. Og her er det klart, at KBU-lægerne taber til turnuslægerne, som i kraft af turnusuddannelsens opbygning har langt mere klinisk erfaring«, siger Lars Riber.

Han mener, at det kan blive nødvendigt at ændre indholdet af den kliniske basisuddannelse og evt. gøre intern medicin obligatorisk. En anden mulighed er at harmonisere forløbene, så de alle er ens.

»Jeg tror ikke, at nogen af parterne bag speciallægereformen - det være sig Sundhedhedsstyrelsen, Lægeforeningen eller Danske Regioner - kan være tilfredse med KBU-undersøgelsens resultater. Vi er nødt til at evaluere fireårsreglen i forbindelse med KBU-forløbene og se på, om fire år er nok til at kvalificere sig til at gå i gang med speciallægeuddannelsen (hoveduddannelesstilling). Spørgsmålet er jo, om man får den kvalitet af læger, man ønskede, eller om reformen ikke har levet op til forventningerne?«

Sundhedsstyrelsen har sat evaluering af KBU-uddannelsen på dagsordenen senere på året. ·

Undersøgelse om KBU-læger

Endnu en undersøgelse om KBU-læger er på vej. Denne gang fra Center for Klinisk Uddannelse, der hører under Region Hovedstaden og Københavns Universitet, hvor afdelingslæge og postgraduat klinisk lektor Gunver Lillevang er i gang med en undersøgelse, der fokuserer på, hvor stort udbytte basislægerne har af den kliniske basisuddannelse.

Resultater af undersøgelsen

KBU-lægerne finder, at intern medicin bør være led i deres basisuddannelse.

KBU-lægerne efterlyser praktikophold i både primær- og sekundærsektoren.

KBU-læger føler sig mindre fagligt rustet end turnuslæger.

Der er ingen forskel i graden af afklarethed med henblik på specialevalg. KBU-lægerne holder lige så meget fast i deres drømme om et bestemt speciale i deres fremtidige lægeliv, som de turnuslæger, der har haft et længere introduktionsforløb til lægegerningen, gør.

Speciallægeuddannelsen består af:

• Et års ansættelse i klinisk basisuddannelse(KBU)

• Et års ansættelse i introduktionsstilling

• 4-5 års ansættelse (afhængigt af speciale) i hoveduddannelsesforløb.

Der må højst gå fire år, fra lægen er startet på KBU til hun/han er i gang med hoveduddannelsen.