»Det her kan jeg ikke være med til«

Det er tirsdag formiddag og dagen derpå. I går offentliggjorde Sundhedsstyrelsen sin specialplan, i dag vurderes konsekvenserne. På Urologisk Afdeling i Holstebro er der travlhed. Arbejdet skal jo passes, selv om spørgsmålene står i kø, for hvad vil det betyde, når nyrekræftkirurgien flyttes fra Holstebro til Viborg?

De første konsekvenser har allerede vist sig. Afdelingen er et flagskib i Vest med tårnhøj score i tilfredshedsundersøgelse, overskud, stigende produktivitet og en omsætning, der nærmer sig urologisk på Skejby. Men nu forlader kaptajnen flagskibet. Ledende overlæge Peder Graversen har sagt op, for han vil ikke medvirke til at bryde det ned, han har været med til at bygge op, som han udtrykker det.

Men hvordan er stemningen denne tirsdag, et døgn efter specialeplanens landing? Hvad mener de ansatte om fremtiden?

Rekruttering og uddannelse

Peder Graversen er optaget af en operation, og i ventetiden giver ledende lægesekretær Anne Brock Kristensen en kop kaffe i sekretærernes kaffestue.

»Ja, det er vores sted, men lægerne spiser nu også frokost her. Deres madpakker ligger derinde«, siger lægesekretæren og nikker mod køleskabet uden at tænke på, at hun hermed siger en del om det gode forhold mellem afdelingens personalegrupper.

»I dag er stemningen trykket, og folk kan ikke forstå det. Vi har fået en spritny afdeling, totalt renoveret. Alle troede, at det her skulle være en spydspids, at det var en afdeling, regionen ville satse på. Og så sker det her. Lige nu er vi meget usikre på, hvad det vil betyde. Det er jo trods alt en arbejdsplads for omkring 100 mennesker«.

På et kontor på lægegangen er overlægerne Palle Nielsen og Peter Bue i gang med en faglig snak. De er to af afdelingens otte speciallæger i urologi, og de er bekymrede for fremtiden.

»Der vil altid være behov for den basisurologi, som vi fortsat skal have. Men som uddannelsesansvarlig er jeg ikke spor tryg ved fremtiden. Hvor mange vil være interesseret i at få deres uddannelse hos os, når de ikke her på stedet også kan lære de mere avancerede former for kirurgi? På samme måder vil det få betydning for rekruttering af speciallæger, siger Peter Bue.

Palle Nielsen har fjernelse af nyresten gennem avanceret kirurgi som en del af sit arbejdsområde, men det skal ligeledes ifølge specialeplanen væk fra Holstebro.

»Jeg tror såmænd nok, vi kan holde afdelingen kørende, men det var jo ikke det her, vi havde forventet. Vi havde troet på udvikling frem for afvikling. Det er helt klart skidt for yderområderne, hvis de mister vigtige specialer som urologi, og vi vil da også arbejde hårdt for afdelingens overlevelse. Om det så lykkes, er en anden sag«, siger Palle Nielsen.

Langt mellem ord og handling

Ledende overlæge Peder Graversen mener ikke, det vil lykkes afdelingen at overleve under de nye betingelser, men han håber, at han tager fejl:

»Geografien spiller en stor rolle. Der er langt til Århus, og hvis vi skal tiltrække speciallæger, skal vi kunne tilbyde noget »spændende«. Vi beholder radikal prostatektomi, men jeg tvivler på, om det er nok. Nyrekræftkirurgi er så specialiseret, at det har været med til at tiltrække læger. Når det forsvinder, frygter jeg den stille død. Så der er to muligheder: Enten er de meget kyniske i regionen, eller også forstår de ikke, hvad resultatet af det her bliver. Og jeg siger med vilje regionen og ikke Sundhedsstyrelsen, for det er regionen, der har sat krydsene. I diverse skåltaler har vi gang på gang fået ros og fået at vide, hvor meget man satsede på os som højt specialiseret afdeling. Og så sker det her. Det kan jeg ikke være med til«, siger Peder Graversen.

»Men i morgen er vi positive«

Urologisk i Holstebro hører til blandt landet største og er regionens næststørste. På sengeafdelingen var der i 2009 godt 3.100 indlæggelser, mens der var 11.000 ambulante besøg i ambulatoriet.

På et kontor sidder de to assisterende afdelingssygeplejersker Bettina Lund Nielsen og Marianne Svejstrup, og som lægerne og sekretærerne er også sygeplejerskerne påvirket af situationen:

»En hel del af vore kolleger har oplevet noget lignende før: En afdeling mister vigtige områder, læger rejser, og til sidst afvikles afdelingen. Derfor er der bekymring for, at det samme vil ske her. Vi har en god afdeling med gode faggrupper, der arbejder godt sammen, så vi er nødt til at tro på det. Men lige nu er det svært, og det her er værre, end hvad vi havde frygtet«, siger Bettina Lund Nielsen.

Marianne Svejstrup håber, at den dynamik, der blandt andet ligger i det gode, tværfaglige samarbejde, kan overleve:

»Vi skal gøre vores til, at det, vi frygter, ikke bliver en selvopfyldende profeti. Vi kan ikke se nogen faglig begrundelse for, at en stor og veludviklet urologisk afdeling som vores skal fratages så vigtige områder, som det nu skal ske. Så i dag vil vi have lov til at være negative. I morgen tænker vi positivt og fremadrettet igen«.