Det indeholder regeringens nye lovforslag til regulering af almen praksis

STYRING OG KONTROL

De nuværende samarbejdsudvalg (SU) med paritet – dvs. ligelig repræsentation – mellem regionerne og de praktiserende læger forventes at fortsætte, men deres beføjelser beskæres kraftigt.

Bl.a. skal det ikke længere være SU’erne, der bestemmer over placering af ydernumre. Fremover skal et nyt organ i hver region – praksisplanudvalget med tre repræsentanter fra regionerne, fem fra kommunerne og tre fra de praktiserende læger – udarbejde en praksisplan, som placerer de forskellige praksisser. Det er en ændring i forhold til første udkast til lovforslag, hvor lægerne ikke var repræsenteret her.

Der skal »tilstræbes enighed« i disse udvalg. Ellers er det Regionsrådet, der har den endelige beslutning.

Ønsker en nuværende praksis at flytte, skal den søge om det hos regionen.

Praksisplanudvalgene skal også definere, hvilke opgaver almen praksis skal varetage og snitflader til det øvrige sundhedsvæsen. Som noget nyt skal opgaver for almen praksis, som udspringer af praksisplanerne, udmøntes i aftaler med lægerne.

Men aftaleretten er uklar, hvad angår opgaver, som udspringer af sundhedsaftalerne, og f.eks. opgaver, som løbende flytter ud fra sygehuse til almen praksis.

De praktiserende læger skal aflevere en række data til regionerne til »brug for planlægning, kvalitetssikring, kontrol af udbetalte tilskud og honorarer«. Der vil blive tale om oplysninger fra de kodninger, lægerne foretager, og fra Datafangst om »henvendelsesårsag, aktivitet, ydelse, viderehenvisning og medicinforbrug«. Det præciseres, at der ikke er tale om oplysninger, der kan hidføres til den enkelte patient.

NYE DRIFTSFORMER

Ydernumre, som regionen har overtaget – f.eks. efter at en læge ikke har kunnet få sin praksis afhændet – nyoprettede ydernumre, og ydernumre, som regionen har købt, kan sælges til praktiserende læger. Også til læger, der allerede har et ydernummer. Læger kan fremover eje op til seks ydernumre.

Alternativt kan regionen sætte driften af disse ydernumre i udbud, hvor den altså selv ejer ydernummeret. Det har ellers været forbeholdt speciallæger i almen medicin af eje ydernumre. Vindes et udbud af f.eks. et privathospital, skal der »sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin«. Det må så betyde, at eventuelle andre læger ikke behøver at være speciallæger i almen medicin. Lægemiddelvirksomheder må ikke drive ydernumre.

Hvis alt andet er umuligt, kan regionerne selv drive praksis, som det også sker i øjeblikket flere steder i landet. Det kan de gøre i op til fire år mod i dag to år.

Som noget nyt kan regionerne »ved akut opstået lægemangel« etablere et »midlertidigt alment medicinsk lægetilbud«. Det kan f.eks. være ved en læges pludseligt opståede sygdom, hvor der ikke kan findes en vikar, og hvor områdets øvrige læger ikke har overskudskapacitet.

LÆGERNES ARBEJDE

Lovforslaget indeholder ikke længere noget om, at læger er forpligtede til at tage på sygebesøg, have særlige åbningstider, eller tilbyde e-konsultationer.

15 km-grænsen (5 km i hovedstadsområdet) ophæves, men borgerne har så ikke krav på hjemmebesøg af deres læge.

Lægerne skal efterleve »opdateret viden, nationale faglige retningslinjer, pakkeforløb m.v.«

Lægerne skal også efterleve sundhedsaftalerne mellem regionerne og kommunerne. Det kan f.eks. være forløbsprogrammer for kronisk syge. Vilkårene skal dog aftales med lægerne. Men der er tvivl om, hvordan opgaver, som ikke står i sundhedsaftalerne, men løbende siver ud i almen praksis, skal håndteres.

Lægerne skal kode henvendelserne til deres praksisser og bruge Datafangst. Som noget nyt præciseres, at det vil dreje sig om KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme, cancer, diabetes og ikkepsykotiske lidelser. Ministeren - og ministeren alene - kan dog udvide kodningens omfang. Lægerne skal stille oplysningerne til rådighed for regionerne.

Oplysninger fra patienttilfredshedsundersøgelserne skal offentliggøres på praksisniveau. Det skal også oplysninger om lægernes efteruddannelse.

ØKONOMI

Lovindgrebet træder i kraft 1. september 2013 – det tidspunkt, hvor den nuværende overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er opsagt fra. Samtidig forlænges overenskomsten i op til et år, så lægernes honorarer m.m. ændres altså ikke umiddelbart.

Paragrafferne om de nye praksisplanudvalg kan dog træde i kraft inden. Det er de nærmest nødt til, for som noget nyt i lovforslaget er det præciseret, at disse udvalg skal præsentere deres første praksisplan senest 1. maj 2014.

Det økonomiprotokollat, som udløb 1. april i år, genindføres og løber frem til enten, at de to parter indgår en ny overenskomst, eller senest 1. september 2014. Protokollatet lægger et økonomisk loft over aktiviteten i almen praksis.

I en periode uden gældende overenskomst – hvor den f.eks. er blevet opsagt – er ministeren som i dag bemyndiget til at fastsætte de økonomiske vilkår såsom honorarer for lægerne.

GENERELT

Med lovindgrebet ophæves en række forhold, der tidligere var aftalestof, til lov. De bliver en del af sundhedsloven. Dermed omfattes de også af sundhedslovens straffebestemmelser. Det vil først og fremmest sige bøder.