»Det kan ikke blive ved«

»Læren af den seneste historie om bugspytkirtelcancer er, at de store spring på kræftområdet udløses indefra, men realiseres gennem et eksternt pres«.

Det fastslår overlæge Torben Palshof, formand for de Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) og flerårigt medlem af Kræftstyregruppen.

I 2006 blev der indført maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme oven på medieorkanen fra Herlev Hospital, hvor man lod kræftpatienter vente unødigt længe på strålebehandling.

Året efter fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at der ikke skulle være unødig ventetid på kræftbehandlingen i Danmark, og pakkeforløbene samme år var et konkret resultat af udmeldingen.

Resultatet blev politiske mål, der dikterer, at der højst må være to uger til forundersøgelse fra henvisning med mistanke om kræft, to uger til operation/kemoterapi, fire uger til strålebehandling og fire uger til efterbehandling.

Den seneste måned har den lange ventetid for patienter med bugspytkirtelkræft taget overskrifterne. Og vist, at lægerne ikke altid henviser til kolleger i andre regioner med ledig kapacitet, når de maksimale ventetider overskrides.

Alt for dårlig monitorering

Samtidig har sagen afsløret, at ingen reelt aner, hvor mange kræftpatienter der i virkeligheden overskrider den maksimale ventetid.

Siden har alle aktører forsøgt at kasten aben rundt mellem hinanden:

»Det er ikke, fordi vi klinikere ikke har forsøgt at løse problemerne med både for lange ventetider på visse kræftområder og for dårlig monitorering og dokumentation af de faktiske forløb. Men efter det har været i medierne, går der præcis 14 dage, og så er det vigtigste problem løst. Ligesom i 2007. Man kan undre sig over, at det i love skal beskrives, hvordan de, der har det samlede ansvar, skal behandle patienterne fagligt ordentligt og forsvarligt. Men sådan er det«, siger Torben Palshof.

DMCG-formanden kalder det »hævet over enhver tvivl«, at læger ligesom alle andre skal følge landets love.

»Vi kan ikke bøje lovens ord og sige, at man ikke vil følge reglerne - uanset begrundelsen eller særlige omstændigheder«, siger Palshof.

Hvorfor har de lange ventetider så kunnet finde sted?

»Manglende kapacitet, og fordi vi ikke udnytter resurserne nationalt og søger hen hos hinanden. Men årsagen er også, at der nu er mange ledelseslag med ,rockwool` imellem. Informationer forstummer mellem ledelseslagene. De røster, der kommer fra os, kommer ikke altid helt op til toppen. Ikke alle regionsdirektører syntes eksempelvis at have haft den eksakte viden om, at der var et længerevarende problem. Informationen stopper et eller andet sted i systemet«, siger han.

Behandlingsresultater kommer om få år

Trods kritik af kræftområdet er Torben Palshof ikke i tvivl om, at de senere års indsats har båret frugt. Ventetiderne er klart faldet og senest kom det frem, at etårsoverlevelsen på flere kræftområder er steget med 3-5 pct., hvilket bl.a. må tilskrives en forbedret diagnostik og behandling.

Han undrer sig dog over, at Rigsrevisionen i den netop offentliggjorte og stærkt kritiske rapport påpeger, at femårsoverlevelsen ikke har ændret sig:

»Langtidsresultaterne af de senere års indsatser ser vi jo først i 2013-2014«, pointerer han.

Hvad Torben Palshof dog godt forstår, er den skarpe kritik af, at hverken de fastsatte mål for ventetiden eller forløbstiderne er blevet tilstrækkeligt overvåget.

Rigsrevisionen kalder det for »særdeles utilfredsstillende«, at Sundhedsministeriet ikke har fulgt ordentligt op på de 6,8 mia. kr., der er bevilget området mellem 2007 og 2010.

Allerede i 2007 påpegede Rigsrevisionen, at det var svært at finde ud af, om de lovede ventetider blev overholdt. Folketinget pålagde dengang ministeriet at sikre en ordentlig opfølgning. Sundhedsstyrelsen fik opgaven. Lavede et målesystem, som klinikerne ifølge Torben Palshof var meget skeptiske over for. Endnu et målesystem blev skabt, som heller ikke kan svare på, om patienten bliver opereret inden for de lovede to uger. Det kritiserede Rigsrevisionen så i forrige uge.

»Det er tankevækkende, at man ikke tidligere har etableret det målesystem. Men nu kommer det«, siger Torben Palshof.

Nu kommer ensartet måling

Den 6. januar i år blev det besluttet i Sundhedsstyrelsens Task Force, at regionerne hver måned skal indberette månedlige tal for, hvor mange kræftoperationer der udføres inden for den fastsatte frist.

Lungecancergruppen, som Palshof selv tilhører, har gennem årene nationalt og regionalt kunnet dokumentere de faktiske forløbstider, og i hvor høj grad de maksimale ventetider overholdes.

Hvorfor er det ikke noget, som alle cancergrupper kan og allerede gør?

»Fordi der ikke er ret mange databaser som vores, der er i stand til med stor sikkerhed at indsamle information«, forklarer han og tilføjer, at der også har været stor uenighed om, hvor man præcis skal opgøre data.

Pakkeforløb arbejder med tider målt i hverdage, men for fagfolkene i lungecancergruppen sætter weekender og påsken ikke kræftsygdommen på standby, så de måler i kalenderdage.

»Vi kan skændes herfra og til evigheden om, hvilken måling der er korrekt. Men det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan blive enige om et system, der ensartet måler fra A til B. Og uanset at det fagligt set er mest interessant at måle tid fra henvisning til start på behandling, så skal vi også kunne dokumentere, at vi overholder de lovkrav, der er«, fastslår han.

Der er i øjeblikket forskellig registreringspraksis mellem databaserne, de fem regioner og Sundhedsstyrelsen.

»Vi registrerer dybest set det samme, men når til forskellige konklusioner. Det kan ikke blive ved. Vi bliver nødt til at koncentrere os om en ensartet national registrering. Det arbejder vi nu sammen om - og det kan formentlig iværksættes til sommer«, siger overlægen.