Det kvidrende hospital

Også hospitaler rundt omkring er begyndt at bruge mylderet af sociale medier på nettet til kommunikation og dialog. I Danmark er udviklingen endnu i sin vorden - men der er enkelte eksempler.

Hvidovre Hospital har f.eks. en Facebookgruppe, og Frederiksberg Hospital har brugt Facebook i sine bestræbelser på at rekruttere sygeplejersker.

På den sidste del af deres uddannelse skal de kommende sygeplejersker lave en bacheloropgave, og hospitalet oprettede en Facebookgruppe - Snart Sygeplejerske - for de studerende, der var tilknyttet hospitalet. Desuden holdt hospitalets folk irl (in real life)-møder med deltagerne og stillede vejledere til rådighed - inkl. en hotline, som de kunne ringe på.

»Det var ren win-win. De fik hjælp til at lave en rigtig god bacheloropgave. Vi ville brande os og få goodwill - vi manglede jo sygeplejersker«, fortæller hospitalets kommunikationskonsulent, Christian Andersen, som var idemager og projektleder.

Hospitalet lagde også jobopslag ud på Facebook-gruppen - også de ikkeopslåede. Ca. halvdelen af deltagerne endte for øvrigt med at få job på hospitalet.

Næste projekt handlede om dialog med patientforeninger, og flere ideer ventede i kulissen.

»Desværre udnytter de danske hospitaler ikke mulighederne for at skabe legitimitet og goodwill hos lokalbefolkningen ved hjælp af sociale medier. Borgerne, patienter og pårørende efterspørger og forventer dialog med hospitalet, og det behov kan de sociale medier i høj grad tilfredsstille«, siger Christian Andersen.

Det bliver dog ikke foreløbig - på grund af hospitalets dårlige finanser og nedskæringer er disse tiltag p.t. sat i bero.

Baggrunden er derimod på ingen måde sat i bero: hvordan man tiltrækker og fastholder ikke bare personale, men patienter i en tid, hvor de har fået reelle valgmuligheder. Samtidig får mange patienter længere til hospitalerne, efterhånden som centraliseringen tager fart, og der er også et skred over mod mere og mere ambulant behandling. Virtuel kommunikation og dialog bliver kernebegreber.

Dialog på tværs

Til løsning af den opgave ligger sociale medier ligefor, mener konsulent Hans Henrik Heming med speciale i de nye kommunikationsplatforme.

»Hvor kommunikationen nu er envejspræget og foregår på hospitalets præmisser - man skal typisk enten være på hospitalet og snakke med lægen, eller man får måske et brev - så tilbyder sociale medier et sæt af supplerende kommunikationsplatforme. Man kan kommunikere på tværs mellem pårørende, patienter, læger og koordinatorer m.m.«, siger han.

»Et af mine råd ville være, at hospitalerne - og lægerne - skal deltage der, hvor dialogen allerede er. I diverse patientgrupper f.eks. Men også lave egne rammer, så man ikke bare reagerer, men handler proaktivt«, siger han.

Det er ikke mindst noget, der batter på opmærksomhedsskalaen.

»Når vi søger information i det 21. århundrede, går vi jo på nettet først. Og de sociale medier hjælper med synligheden. Det handler om at forstå, at de er en del af det at være attraktiv og synlig. Det er ikke nok kun at have et flot hospital«, siger han.

Operation på Twitter

Internationalt eksperimenteres der på livet løs med de sociale medier. Cleveland Clinic i USA har f.eks. en Facebookside med op mod 8.000 »fans«. At dømme efter indlæggene er mange af dem patienter og pårørende. Fra siden er der også f.eks. et link til YouTube, hvor man kan se videoer med nyt fra den medicinske verden.

Flere amerikanske hospitaler bruger Facebook til at fundraise f.eks. til forskningsprojekter, og mange - også Cleveland Clinic - er på Twitter.

Der er sågar eksempler på, at der er blevet »kvidret« - altså kommunikeret via Twitter - fra en operationsstue. Sidste år skrev en informationsmedarbejder hyppige Twitteropdateringer fra en livmoderoperation på St. Luke's Hospital i Iowa, så de pårørende og andre interesserede kunne følge minutiøst med.

Det er dog et ekstremt eksempel. Men adskillige hospitaler bruger de sociale medier til ekstern kommunikation på linje med f.eks. almindelig opdatering af deres hjemmeside. Svenske Karolinska Institutet fortæller f.eks. om aktiviteter på hospitalet via Twitter, og det samme gør bl.a. universitetshospitalet i München. For nylig etablerede det tyske hospital også undergrupper på Twitter for specifikke sygdomme - bl.a. diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Meningen er i første omgang at skabe fora for lægerne.

»Fagspecialisterne skal her f.eks. kunne gøre sig bekendt med videreuddannelsesmuligheder og ny forskning« fortæller hospitalets pressetalsmand, Philipp Kressirer.

»Men vi gør grupperne åbne, så f.eks. patienter kan også være med. I første omgang er det ikke tanken at skabe dialog mellem enkelte læger og patienter, men vi må se, hvordan det udvikler sig. Der er tale om et eksperiment for os«, siger han.

For hospitalet er det dog klart, at de sociale medier kommer man ikke uden om. Også i Tyskland »konkurrerer« hospitalerne om patienterne, og man må være der, hvor de er.

»For os er det en øvelse i transparens. Og patienterne forventer det jo også«, siger Philipp Kressirer.

Links:

Projekt "Det Borgernære Hospital" på Herlev Hospital: http://www.herlevhospital.dk/menu/Forskning+og+samarbejde/Samarbejde/De…

Projekt "PaRIS" på OUH: http://www.ouh.dk/wm255829

Fakta

www.facebook.com: det mest besøgte sociale netværk på internettet. Mere information: http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook.

www.twitter.com: socialt netværk og mikro-blogging-site med små meddelelser - tweets - på max. 140 tegn. Mere information:

http://da.wikipedia.org/wiki/Twitter.

www.youtube.com: webportal, hvor man frit kan dele videoklip. Mere information: http://da.wikipedia.org/wiki/YouTube.

Skræddersyede sociale medier

Enkelte danske hospitaler overvejer at tage tankegangen fra de sociale medier op og skabe egne løsninger.

Herlev Hospital er f.eks. sammen med en række eksterne partnere i gang med projektet Det Borgernære Hospital, som har fokus på kommunikation mellem hospital og patienter og mellem patienterne selv.

»Vi er ved at udvikle, og det er svært at sige, om vi kommer til at gøre brug af sociale medier. Men vi har åbnet for posen«, siger projektleder Anne-Marie Christina Thoft.

»Vi har to unge mænd med i referencegruppen, som skal hjælpe os med at se potentialet i de sociale medier«, siger hun.

Der er flere årsager til, at hospitalet ikke vil bruge de eksisterende netværk.

»Facebook er et sted, hvor jeg synes, folk skal have lov til at være private. Men vi har brugt det til at rekruttere patienter, der ville deltage«, siger Anne-Marie Christina Thoft.

»Og så handler det også om sikkerhed. Hvis patienterne er intime omkring deres sygdom, skal de kunne være sikre på, at oplysninger om dem ikke pludselig lander på forsiden af B.T. Derfor skal det være os, der står for det«, siger hun.

Og så f.eks. Odense Universitetshospital er gået sammen med en række eksterne partnere i et kommunikationsprojekt, der formentlig vil få en social medie-komponent: Patiententens Rejse igennem Sundhedssektoren - eller PaRIS.

»Vi arbejder på at at oprette fora, hvor professionelle oplysninger er tilgængelige, og hvor patienterne kan udveksle oplysninger med hinanden. Fra patientworkshopper ved vi, at patienterne gerne vil kunne komme i elektronisk dialog med personalet, men af ressourcehensyn er det ikke muligt i vores projekt«, siger projektleder Mette Mollerup.