»Det lykkes at tale ham ned ...«

15.30 Jeg er på sygehuset, hvor jeg skal være til stede som bagvagt, indtil jeg i aften kan tage telefonen med hjem. Det har været en lang weekend efter store bededag. Afdelingerne er fyldte, men der er plads i modtagelsen.

16.00 Mens forvagten går i modtagelsen for at tage sig af skadestuepatienterne, går jeg stuegang. Der er roligt. En ung anoreksipatient skal have tvangsernæring, men en sygeplejerske, som har god kontakt med hende, overtaler hende, så vi undgår at bruge fysisk magt.

18.00 Der er en meget urolig, rastløs og psykotisk patient, som er ved at gå amok i skadestuen, og jeg går over for at hjælpe. Det lykkes at tale ham ned, så vi kan indlægge ham og overtale ham til at få beroligende medicin. Det er lidt svært, da han er ambivalent: Han vil have hjælp, men er samtidig mistroisk og paranoid.

18.30 Der er ting, der skal ordnes på afdelingerne. Et par tvangsmedicineringer med antipsykotika, som kræver en læges tilstedeværelse, og en patient med delir på lukket afdeling, som på grund af lavt kaliumniveau skal have kaliumklorid. Det må ske med tvang, da elektrolytubalancen kan udsætte hendes helbred for fare, og hun ikke har sygdomserkendelse. Derefter dikterer jeg journaler.

21.30 Inden jeg forhåbentlig kan gå, taler jeg med forvagten. Det går godt i skadestuen, og jeg kan tage hjem. Lægevagtens og andres henvendelser udefra går til bagvagtens telefon - også de tre afdelinger, som ligger langt fra sygehuset, og hvor vagten er til stede indtil kl. 23.

22.15 Hjemme. Vi bor på landet, og min kone og vores datter på 13 har holdt sig vågne. Vi snakker, og jeg spiser. Da de er gået i seng, ser jeg lidt fjernsyn.

23.00 Jeg går i seng og håber, at jeg ikke bliver forstyrret, men kl. 24 ringer intensivafdelingen på Aalborg Sygehus Syd angående en mand, som har forsøgt selvmord og er indlagt med forgiftning. Vi aftaler, at han kommer ned til os til psykiatrisk vurdering, når han er færdigbehandlet, og at de kontakter mig, hvis der er brug for akut hjælp.

2.00 Denne gang er det lægevagten, som vil sende en suicidal patient til Psykiatrisk Skadestue. Derefter er der med intervaller henvendelser fra de tre afdelinger. Heldigvis har jeg nemt ved at falde i søvn, hver gang jeg bliver vækket.

6.00 Jeg vågner op og laver kaffe. Så lufter jeg hundene og ser til mine bier. Jeg har lige købt en bifamilie samt udstyr - »begynderpakke« - og har været på kursus. Bierne har det godt efter stress ved at blive flyttet. De er ret passive, når det er så koldt. At se på bierne er afslappende, når man kommer hjem fra arbejde.

6.30 Det er jo mandag, så jeg vækker familien. Der har været konfirmation, så vores datter skal til blå mandag hos en klassekammerat senere. Min kone er socialpædagog og skal på sen vagt, så hun kan køre hende derhen.

8.30 Efter morgenkonferencen tager jeg på akutmodtageafdelingen (AMA). Jeg er konsulent på AMA dagligt kl. 9-10 og tager på psykiatrisk tilsyn sammen med en sygeplejerske, f.eks. til selvmordstruede, eller hvis der er tværfaglige problemstillinger.

9.00 På AMA skal jeg tilse en patient, som er indlagt desorienteret, konfus og med neurologiske symptomer. Hun er i behandling med antidepressiva, antipsykotika og beroligende medicin, og der er mistanke om overdosering eller bivirkninger. Jeg tilser hende og taler med lægerne på AMA om ændring i medicinen og kontakt til patientens praktiserende psykiater samt henvisning til neurologisk undersøgelse.

10.00 Arbejdsdagen fortsætter.