Det muliges kunst

Da dagpersonalet på Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus mødte i morges, var der kommet ni nye patienter ind i løbet af aftenen og natten. Der var i forvejen næsten fyldt op, så nu ligger der fire patienter på en gang, hvor der ifølge brandvæsenet må ligge to. Afdelingen har dels apopleksipatienter, dels andre neurologiske patienter. Der er intens, men rolig aktivitet denne formiddag, hvor læger, sygeplejersker, pårørende og terapeuter bevæger sig rundt i gangenes bløde belysning.

Morgenens tilstand af overbelægning ramler ind i et andet problem, som mange afdelinger kender: Personalemangel. Her mangler syv, snart otte sygeplejersker.

»Det er det muliges kunst«, besvarer afdelingssygeplejerske Ulla Duwander med knusende ro spørgsmålet om, hvordan man klarer sådan en dag. Oversygeplejerske Jytte Jensen supplerer:

»Vi begyndte at mærke personalemangelen for alvor for et par år siden. Det er værst første gang, sådan en dag kommer. Men nu har vi jo lært noget. Så finder man ud af, at verden ikke falder sammen«.

Ikke at det er godt, slet ikke, men det er et vilkår.

Sådan en dag gør sygeplejerskerne forskellige ting for at få det til at hænge sammen. Der er ikke noget ekstra personale at kalde ind. Man omfordeler personalet, sådan så der er mest personale om de patienter, der har mest brug for det. Så minimerer man opgaverne. For eksempel bliver den daglige sengevask erstattet af en vask med nogle klude, der er særligt pakkede og har noget sæbeindhold - det sparer tid i forhold til at skulle håndtere vandbaljer, sæbe og klude. Afdelingens fysio- og ergoterapeuter er villige til at kombinere dagens øvelser med ting, som sygeplejerskerne plejer at gøre. Eksempelvis kan ergoterapeuten, der skal træne synkeøvelser, made patienten - det kan tage op til 45 minutter.

Mangelen bliver værre

I dag mangler der samlet cirka 2.405 sygeplejersker ifølge analyser fra DSR. Stigningen forventes at fortsætte. Én fremskrivning siger, at der i 2015 vil mangle cirka 5.600, en anden at tallet vil være på 6.900.

Det betyder ikke, at sygehusene lige nu er ved at blive affolkede for sygeplejersker. For det samlede antal sygeplejersker på sygehusene er stigende. I 2000 var der 28.668 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker ansat på de offentlige sygehuse. I 2005 var det steget til 30.535.

Når mangelen alligevel bliver større og forventes at stige de næste mange år, skyldes det dels, at mange sygeplejersker er ældre og nærmer sig pensionsalderen og at optaget på sygeplejerskeskolerne har været lav i de senere år. Dels at der kommer nye behandlingsmuligheder og opgaver til, eksempelvis screening. For at gabe over det, ansætter sygehusene flere læger og sygeplejersker.

At der ikke er nogen snarlig lysning har Jytte Jensen erkendt også for sin afdeling på Roskilde Sygehus:

»Jeg har været i faget i 35 år og har prøvet at få 10 ansøgninger per opslået stilling. I dag er vi glade, hvis der kommer en. Jeg regner ikke med, at det bliver anderledes i min tid," siger hun. Personalesituationen er en daglig og konstant udfordring, man kan ikke hvile på laurbærrene, selvom det går godt. For det kan hurtigt skifte«, påpeger hun.

For halvandet år siden var den helt gal på afdelingen. Halvdelen af sygeplejerskegruppen manglede. Nogle havde nået pensionsalderen, andre gik på barsel og samtidig åbnede der et hospice i Roskilde. Det trak også. »Vi var bange for at skulle lukke afdelingen, for når først nogle går, kan andre få samme idé«, forklarer hun.

Løsningen blev blandt andet at flytte de otte senge fra genoptræningsafsnittet ud på andre afdelinger. Besværligt for lægerne, der måtte på langfart på stuegangen. »Det er ingen nem sag at gøre det«, siger Jytte Jensen.

Det var hulens dyrt i vikarer. »Vi brugte dem en masse«, siger hun.

Samtidig blev diverse tiltag sat i gang for at rekruttere og fastholde. En række social- og sundhedsassistenter blev kompetenceudviklet til at kunne varetage patienterne på genoptræningsafsnittet.

Afdelingsledelsen valgte at beholde deres studieenhed for at beholde de studerende. For det er en attraktion og giver mulighed for at rekruttere blandt de uddannelsessøgende. Det lykkedes, de fik et godt ry som uddannelsessted og rekrutteringen gik godt. Der blev fyldt op.

Det er der så et lille aberdabei ved. For de nyuddannede skal have børn. Så lige nu er der fire på barsel. I alt mangler der snart otte sygeplejersker på afdelingen.

Personalet blev spurgt om deres ønsker. Et af dem var færre weekendvagter. De gik ned fra hver anden til hver tredje.

»Vi ligger i konkurrence med andre afdelinger og med hjemmeplejen, hvor der ikke er så mange weekendvagter. Det er et vigtigt konkurrenceparameter«, forklarer Ulla Duwander.

Så der bliver stadig brugt vikarer. Men især i weekenderne.

»Vi ved, vi ikke har personale nok i wekenderne, det er ikke noget, der pludseligt opstår. Det er en prioritering«, siger Ulla Duwander. Samarbejdet med vikarbureauerne er blevet godt, siger hun:

»De er både vores med- og modspillere. I starten var vikarer jo ikke nogen, vi ville have, de kender ikke afdelingen så godt og får mere i løn end os andre - men vi er blevet afhængige af dem. Og de synes, vi er en attraktiv afdeling, så de sender gerne deres vikarer ud til os. Det er til vores fordel, for de kan ikke altid skaffe vikarer nok«.

Udvikling vigtig

Den 1. september åbnede afdelingen så for en trombolysefunktion. Det har gjort afdelingen yderlige attraktiv for sygeplejersker. For eksempel Charlotte Gervøe, som afdelingen rekrutterede fra studieenheden.

»Jeg tænder både på det lange sygeplejeforløb og på det akutte, og her er begge dele. Der er dage med højt tempo og der er mere rolige. Det er perfekt«, siger den nyuddannede Charlotte Gervøe. Tromobolysenfunktionen betyder, at afdelingen har ansat otte sygeplejersker og fire læger mere.

»Udvikling er også et meget vigtigt parameter i konkurrencen om personalet. At der er gode speciallæger, at der er ekspertise. Ligesom mulighed for kurser og efteruddannelse. Jeg er for længst holdt op med at tænke økonomi først. Hvis denne her afdeling skal være her, er vi nødt til først og fremmest at tænke i rekruttering og fastholdelse«, siger Jytte Jensen.

Lukkede operationslejer

På en sengeafdeling kan man skære ned på plejen af patienterne, når den er gal med personalesituationen. Det er noget andet på en operationsafdeling. Nogle er særligt ramt af konkurrencen om personalet fra privathospitaler. På Rigshospitalets anæstesi- og operationsklinik har to ud af seks ortopædkirurgiske lejer været lukkede i næsten et år.

Årsagen er mangel på operationssygeplejersker.

»En del private klinikker er startet op i det seneste år, og det kan vi mærke. De lokker med god løn og nogle gange bedre arbejdsforhold. Det er svært for os at hamle op med. Vi har travlt og hårde vagter«, siger klinikchef Jakob Trier Møller.

Derfor er dagligdagen præget af her-og-nu-løsninger .

Men det lysner snart. Afdelingen er ved at lære unge sygeplejersker op til operationssygeplejersker, og Jacob Trier Møller forventer, at alle seks lejer vil være oppe den 1. november.

Men superoptimist er han ikke.

»Der kan ske ting igen. Vi har mange unge sygeplejersker og de vil gerne ud og prøve noget forskelligt. Nye private kan starte op«.

Hvad gør I?

»Jeg synes ikke, vores muligheder er så gode. Vi kan ikke give sygeplejerskerne så meget i løn som de private, og det er nok heller ikke nogen god ide. Det ville starte en lønspiral. Vi forsøger at etablere et godt arbejdsmiljø og være kreative, vi har gratis kaffe og frugtordninger, men det har de jo så mange steder. Vi har haft meget held med at investere i bedre oplæring og uddannelse af vores sygeplejersker. Det er en linie vi vil gøre meget for at fortsætte. Så prøver vi at få folk til at overarbejde mere. Men det er også et tveægget sværd. Vi skal passe på med at drive rovdrift på vores personale, så risikerer vi, at de forlader os. Men samtidig er vi presset af produktionskrav og vi er blevet pålagt at spare. Så vi føler os ærligt talt lidt klemt«.

Vikarer er ikke en løsning på denne afdeling:

»Vi bruger vikarer. Men det er højt specialiserede behandlinger, vi foretager på Rigshospitalet. Og vikarbureauerne kan ikke skaffe specialuddannede sygeplejersker«, siger Jacob Trier Møller.

Uddanner specialsygeplejersker

Også på Hillerød Hospital er der gang i uddannelsen af specialsygeplejersker. Ledende overlæge Kristian Antonsen har ansvaret for driften af anæstesiafdelingen, inklusive operationsafsnittene og intensivafsnittet. Mangelen på sygeplejersker præger det hele.

»På alle tre områder kan vi mærke, at efterspørgslen efter de specialuddannede sygeplejersker er stor, og nogle gange kan vi ikke få stillinger besat. Så ansætter vi sygeplejersker, som vi først skal uddanne. Dermed kommer der en tidsfaktor ind. Det tager to år at blive uddannet intensiv- og anæstesisygeplejerske. Og et sted mellem fire og otte måneder at blive operationssygeplejerske«.

Afdelingen har oplevet en stor afgang blandt anæstesisygeplejerskerne, forstærket af et generationsskifte. Derfor ligger der nu en »enorm« uddannelsesopgave, der betyder, at uddannelseskapaciteten næsten skal fordobles i de kommende år.

»Vi prøver at løfte udfordringen og håber på midler fra Region Hovedstaden, så vi kan uddanne os ud mangelen«, siger Kristian Antonsen.

Afdelingen er også i fuld gang med at uddanne flere operationssygeplejersker. For tiden er 8 ud af 45 operationssygeplejersker i oplæring, og det er mange, siger Kristian Antonsen. »Heldigvis kan vi godt rekruttere nye sygeplejersker til det område. Men det gør os meget sårbare i en periode, når vi skal uddanne, for der går nogen tid, før de er i drift og kan gå i vagt og deltage i alle opgaver«.

Det er ikke noget problem at rekruttere til operationsområdet. Det er det til gengæld til på intensivområdet.

»Der har vi faktisk et dobbelt problem. Udover at det tager lang tid at uddanne dem - to år - så er de sværere at rekruttere. På den ene side er det et meget spændende og selvstændigt arbejde at være intensiv sygeplejerske. På den anden side er det et meget vagttungt speciale. Der skal ofte arbejdes nat og weekend, fordi man kører med stort set samme bemanding døgnet rundt. Det gør det mindre attraktivt på nogle områder«.

Vi beder om meget

Når der er mangel på personale, bliver der trukket ekstra på det, der er.

»Vi beder personalet om rigtig meget, og de kommer ind på ekstraarbejde og mister fridage, og dækker huller om aftenen og i weekenden. De yder en stor indsats for at enderne til at nå sammen. Men det er en balancegang. Vi vil jo til gengæld gerne kunne tilbyde en ordentlig løn og gode arbejdsforhold. Og føler de, at vi presser dem for meget, så, ja efterspørgslen er jo stor, med tilbud andre steder fra«. siger Kristian Antonsen.

Afdelingen bruger opgaveglidning så meget som muligt. Alt, hvad der ikke er sundhedsfaglige opgaver bliver flyttet fra sundhedspersonalet og lagt over til andet personale. Det er for eksempel køkkenarbejde og indkøb. Hvis der er mangel på anæstesisygeplejersker prøver man at lægedække flere stuer.

Hvad kan I gøre planlægningsmæssigt?

»Der er principielt to muligheder. Man kan sige, at vi på forhånd kan se, at vi har for få medarbejdere til det antal lejer, vi skal bemande. Og så lukke lejer og aflyse elektive patienter. Det prøver vi i videst muligt omfang at undgå. Vi prøver i stedet at mingelere tingene på dagen. Der kan komme en patient, som vi ikke kan operere af sundhedsfaglige grunde eller en patient dukker ikke op. Måske er vores akutprogram på en given dag ikke særlig stort. Nogle weekender har vi 40 akutte operationer, andre 20 - den buffer kan vi så bruge til elektive operationer. Derfor er det vores overordnede politik med så kort varsel som overhovedet muligt at se, om vi ikke kan få tingene til at gå«.

Men helt undgå aflysninger kan afdelingen ikke. Den dag, Ugeskriftet er på besøg, er to elektive operationer blevet aflyst. Den ledende overlæge synes, det har været en dårlig dag. »Det er en ulempe ved den politik, at nogle patienter når helt herind og får den meget triste besked på selve dagen at operationen ikke kan lade sig gøre. Den oplevelse vil alle gerne være foruden«.

Slut med selvpineriet

På længere sigt vil et elektronisk bookingsystem, som afdelingen har på trapperne, give mulighed for bedre planlægning, mener Kristian Antonsen, der også ser frem til, at de akutte funktioner bliver samlet som følge af hospitalsplanerne.

»Det vil give en bedre udnyttelse af ressourcerne og man må håbe, at der i fremtiden bliver større vilje også rent politik til at arbejde med dette aspekt af ressourceproblematikken. Men jeg tror ikke, at vi kan få akutberedskaberne til at fungere uden at investere i kapaciteten. Den er blevet beskåret i små bidder gennem de seneste 15-20 år. Hver gang, der har været budgetproblemer, har man skåret småbidder af akutberedskabet - en serviceassistent her, en bioanalytiker og en sekretær der. Det er ofte sket uden en samlet plan for området, og det kan mærkes. Vi må have kapaciteten op og kunne investere der, hvor det reelt er påkrævet«.

Og så er det måske ellers på tide at se lidt på selvforståelsen i det offentlige, mener Kristian Antonsen.

»Vi skal for eksempel gøre op med den myte, at de private sygehuse tager de bedste folk fra det offentlige. Skal vi, der er tilbage i det offentlige, så gå og sige til hinanden at vi jo ikke er så gode? Jeg ved ikke, efter hvilke kriterier, der måles, når man udtaler sig således, men indenfor anæstesiologien kan jeg ikke umiddelbart se, at udsagnet holder. Der er masser af dygtige medarbejdere og masser af talent i det offentlige. Vi må stoppe selvpineriet i det offentlige og få lidt positiv storytelling. Få gode ideer og vende udviklingen og få medarbejderne med på den. Rekruttering og fastholdelse understøttes ikke ligefrem, når man dag efter dag får tudet ørerne fulde om alle de problemer og urimeligheder, vi er stillet over for. Det er også en opfordring til Dansk Sygeplejeråd!«

Kilder:

Kjeld Møller Pedersen: »Manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet og hvordan man kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft«. Health Economic Papers 2008:2. www.healtheconomics.dk søg under forskning og working papers

Morten B. Rath og Martin Hornstrup: Ubesatte sygeplejerskestillinger 2008. DSR analyse, april 2008. www.dsr.dk søg under Synergi, arkiv, årgang 4.

Sygeplejerske mangel

I 2000 var der 28.668 fuldtidsansatte sygeplejersker på de offentlige sygehuse.

I 2005 var det antal steget til 30.535. Det er en stigning på 6, 5 pct. (Til sammenligning steg antallet af læger i samme periode med 14, 3 pct.)

Hvor mange ubesatte sygeplejerskestillinger der er vides ikke præcist. Men analyser fra DSR siger, at der i uge 4 i 2006 var 1.100 ubesatte sygeplejerskestillinger i alt både primær og sekundærsektoren. I samme uge i 2007 var tallet steget til 1.550 og i år var der 2.405 ubesatte sygeplejerskestillinger i uge 4.