Det nødvendige kompromis

De seneste år på det danske arbejdsmarked har været dramatiske. Stadig flere lønmodtagere accepterer at gå ned i løn og arbejde flere timer for at redde deres job. På sygehusene og i resten af den offentlige sektor er der fyret tusindvis af medarbejdere, samtidig med at arbejdstempoet stiger.

Imens raser finanskrisen i store dele af verden og lægger den offentlige økonomi i lænker. I nogle lande har regeringerne svært ved at finde penge til livsnødvendig medicin. Så hårdt ramt er Danmark ikke. Men det ændrer ikke ved, at vi befinder os i en langvarig krise, som giver det værst tænkelige afsæt for de kommende overenskomstforhandlinger.

I årets første uge mødes Overlægeforeningen med arbejdsgivermodparten i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) for at forsøge at blive enige om en ny overenskomst. Det bliver svært.

Regionerne kræver, at vi fremover skal kunne sættes på arbejde i tidsrummet 8-24 uden eller med ganske beskedne genetillæg. Og det skal være slut med regler, der sikrer arbejdsmiljøet ved at sætte rammer for hyppigheden af vagter.

Konsekvensen er lige så klar, som den er skræmmende: Vi risikerer at få et proletariat af overlæger, som har aften-/natarbejde uafbrudt, og som rives ud af fællesskabet på afdelingerne. Dermed mister de deres centrale funktion - at være med til at udvikle bedre behandling til patienterne.

Overlægeforeningen ønsker at styrke indsatsen for et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Derfor går vi til forhandlingerne med krav om større indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, bedre arbejdsmiljø og større patientsikkerhed. Natarbejdet skal begrænses til det absolut nødvendige, og en væsentlig del af arbejdstiden skal ligge i dagtimerne, hvor behovet for specialister er størst.

Regionerne bør huske, at overlægerne yder et afgørende bidrag til at sikre, at sygehusene behandler flere patienter for færre penge. Hvis regionerne kommer igennem med deres krav, vil vi ikke længere have mulighed for at yde den indsats. Det vil svække kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet, og det vil ødelægge arbejdsmiljøet.

Men vi ved også, at et kompromis er nødvendigt. Derfor er vi parate til at undersøge mulighederne for mere fleksible regler for aftenarbejde. Forudsætningen er, at det kan komme patienterne til gode og sikre arbejdsmiljøet. Når det gælder vagtbetaling, bør tillæggene afspejle belastningen. Jo større gener, jo højere betaling.

Overlægeforeningen har i de seneste par år haft en positiv dialog med Danske Regioner. Vi håber, at den proces kan bidrage til, at vi når et forlig. Det værste scenarie vil være, at forhandlingerne går i baglås, og det ender med et lovindgreb. I så fald sender regionerne et signal om, at de er overflødige. Men en konflikt eller et lovindgreb er heller ikke nogen løsning for overlægerne. For i så fald kommer de ubehagelige krav tilbage med fornyet styrke ved næste forhandling. Og til den tid er chancen for en fornuftig byttehandel endnu mindre. Derfor skal vi nå et forlig denne gang. Og vi skal klare det selv.