Aldrig er så mange patienter blevet behandlet eller udredt på private hospitaler og klinikker som i dag. Og det på det offentliges regning.
Siden 2010, hvor der var rekordmange – 68.607 i første halvår – faldt og faldt antallet og bundede i 2013, hvor private hospitaler og klinikker i det første halve år behandlede 50.303 patienter, der var henvist af det offentlige.
Men så i 2013 ændrede billedet sig. Pludselig lod regionerne flere af deres patienter sende over i den private sektor. Og siden er det steget. Første halve år af 2014 var tallet 57.669. Og i første halvdel af i år var der 71.618. Det er flere, end der var, da det toppede i 2010. (Se Overblik på næste side).
Omregnet henviste regionerne 16,5 procent flere patienter til behandling i privat regi, end de gjorde i 2013. Og i 2015 var det over 20 procent flere.
Spørger man regionerne, hvad forklaringen er, lyder det sådan fra næstformand og regionsformand i Region Sjælland, Jens Stenbæk:
»Stigningen skyldes først og fremmest udredningsretten. Vi lægger flere udredninger over i det private ved at de enkelte regioner laver aftaler om det – og til gengæld behandles der færre fritvalgspatienter i det private«.
Det er altså nogle centrale politiske beslutninger, der har lagt stenene til udviklingen.
I 2011 var Helle Thorning-Schmidt kommet til regeringsmagten. Hun afskaffede det udvidede frie sygehusvalg, der gav alle ret til behandling inden for 30 dage. I stedet kom først den differentierede behandlingsgaranti, den 1. januar, og siden, den 1. september, retten til hurtig udredning. Begge kom i 2013.
Stigende aktivitet, faldende omkostninger
Men regionerne selv har også foretaget en kursændring. Billedet har ændret over, hvilke opgaver de lægger ud til de private.
»Regionerne lægger i dag de mindre og billigere opgaver ud til de private. Og i stedet har vi prioriteret at øge behandlingskapaciteten i det offentlige. Dermed har vi reduceret ventetiden, og så er der færre patienter, som kommer i betragtning til det frie sygehusvalg«, siger Jens Stenbæk.
Den politik afspejler sig også i økonomien. Udgifterne til de private er ikke steget så meget som aktiviteten.
I 2008 betalte regionerne for eksempel 1,2 mia. kroner for behandlinger af patienter i det private under fritvalgsordningen. I 2014 var det nede på 345 mio. kroner. (se Overblik på næste side)
Regionerne satser i stigende grad på at lægge opgaverne ud til de private i udbud. Det giver en mulighed for at få opgaverne gjort til en »fornuftig pris«, som de udtrykker det.
Private: Det er en anerkendelse
De private sygehuse og klinikker ser udviklingen som en anerkendelse og håber på, at det vil bane vej for mere.
»Vi har i år en stigning på mere end 20 procent i forhold til 2014, og vi har siden 2013 haft et stigende samarbejde med det offentlige. Det er positivt, og vi ser det som et rygklap og en bekræftelse på, at der er noget, vi gør rigtigt. Vi konstaterer også, at omkring to trediedele af de knap 72.000 patienter, som vi har behandlet i år, kommer via lokale aftaler, som de enkelte regioner har lavet med private leverandører. Det er altså ikke patienter, som selv har søgt behandling hos os via det udvidede frie sygehusvalg, men patienter, som er kommet til os først, fordi regionen har aftalt det sådan«, siger Jesper Luthman, der er sekretariatsleder i BKP, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.
Aftalerne mellem privathospitalerne og regionerne handler som sagt mere og mere om større »klumper« af opgaver eller ligefrem forløb. For eksempel blev der i de første seks måneder af i år udført 23.860 skanninger i det private, det er en stigning på 56 procent i forhold til 2013.
De private ser gerne mere af det:
»Vi har aftaler om volumen, f.eks. 1.000 MR-skanninger. Men ser man det i forhold til et helt udredningsforløb, så synes vi, det vil være mere fordelagtigt for patienterne, at hele forløbet enten foregår hos os eller i det offentlige – og ikke kun 2-3 af tingene i forhold til et forløb med måske otte stop. Derfor vil vi gerne have lagt hele udredningsforløb ud hos os«.
Uddannelse i det private
Jesper Luthman oplyser, at de private hospitaler meget gerne vil indgå i uddannelsen af speciallæger, og at det er en del af den seneste aftale med regionerne.
Det ligger til gengæld ikke øverst på regionernes ønskeliste:
»Vores interesse er, at vores personale er så godt uddannet som muligt. Men det kræver en vis volumen, og vi har ikke lyst til at garantere privathospitalerne en omsætning og et bestemt antal behandlinger. Vi bruger de private som buffere, og derfor er det svært at lægge uddannelse derud. Desuden er omkring 90 procent af lægerne, der arbejder i det private, deltidsansatte, og alene det sætter begrænsninger i forhold til at uddanne. Så det er ikke lige om hjørnet«.
Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, siger:
»De få private sygehuse, der i dag uddanner, har vi umiddelbart hørt, er velfungerende. De private er udfordret af, at de ikke har akutbehandling, og derfor kan de ikke opfylde alle elementer i uddannelsen. Hvis man skal lægge mere speciallægeuddannelse ud i det private, skal det være, fordi der er behandlingsområder, som man permanent skal varetage i privat regi, så de sikres tilstrækkelige opgaver til, at man kan opnå de nødvendige kvalifikationer i uddannelsen«.
Ny behandlingsgaranti
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har bebudet en genindførelse af den gamle behandlingsgaranti på 30 dage. Lovforslaget ventes fremsat i starten af det nye år, så den endelige udformning af garantien er ikke kendt.
Jens Stenbæk tror dog ikke, at det på længere sigt kommer til at ændre det store ved samarbejdet mellem de private og regionerne:
»Patienterne i min region (Sjælland, red.) har haft den rettighed siden den 1. januar i år. Og jeg forventer ikke, at der generelt kommer et større træk på det private. Der vil blive en umiddelbar pukkelafvikling, indtil man har fået ventetiden ned fra de nuværende 60 dage til 30. Det vil give et øget træk på det private og øgede omkostninger. Derefter vil situationen være normaliseret og trækket på de private mindskes«.
Jesper Luthman fra privathospitalernes brancheforening ser derimod den kommende lov som en åbning:
»Jeg tror, at privathospitalerne vil opleve en bredere palette af patienter til både behandling og udredning. Og jeg håber, at regionerne vil bruge anledningen til at se alle områder igennem og definere, hvor vi bedst kan samarbejde. Og på den baggrund invitere til samarbejde om flere forløb, hele behandlingsområder og måske tættere relation mellem offentlige og private afdelinger«.
