»Det provokerer, når vi kaldes ,de unge mennesker`«

7.00 Mit vækkeur ringer. Jeg bor i Odense, men har sovet hos min bror på Islands Brygge, da jeg skal i Højesteret med sagen om fireårsreglen. Vi ønsker at få kendt dele af to bekendtgørelser ulovlige, altså det der handler om fireårsreglen. Selvom vi tabte sagen ved Landsretten, så forsøger vi nu en sidste gang. Jeg spiser havregryn.

8.00 Går til Højesteret, da vejret er fantastisk skønt, med rockbandet Kings Of Leon i ørerne.

8.45 Alle FADL-politikerne og en del ansatte fra hovedkontoret er troppet op. Vi taler om, hvor kedelig kaffen fra automaten er. Da ingen af os har været i en retssal før, overvejer vi, hvorvidt de har kåber og paryk på.

9.00 Bliver ført til Højesterets 2. afdeling, hvor fem dommer sidder på rad og række. Med kapper. Dog uden paryk. Heldigvis. Det ville også have været svært at tage seriøst. Vores advokat starter, og heldigvis er jeg inde i alle de juridiske kringelkroge og termer såsom legalitets- og proportionalitetsprincip, hjemmel og alt det, man ikke lige er vant til. Vi ved, at modparten, Kammeradvokaten, der repræsenterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, blot synes, vi er forkælede. Vi skal derfor tale om forringelser af den faglige bredde af fremtidens læger samt frihedsberøvelse. Det gør vores advokat godt.

10.30 Pause. De andre fra FADL, der ikke er inde i de juridiske termer, skal lige have oversat, hvad det egentlig er, vores advokat har sagt.

11.00 Kammeradvokaten starter sin fremlæggelse. Han kalder konsekvent medicinstuderende og uddannelsessøgende læger for »de unge mennesker« i en nedsættende tone. Det provokerer, ligesom når han siger, at vi er forkælede, fordi vi finder det problematisk at starte hoveduddannelsesforløb senest fire år efter påbegyndt klinisk basisuddannelse. Han taler om, at vi bare skal flytte til Hjørring, så kan alt lade sig gøre. Eller lade være med at gå så meget op i, hvilket speciale vi får. Det er som at høre Sundhedsstyrelsen. Han siger også, at vi er de eneste, der finder reglen problematisk, hvorfor der så nok ikke er så stor grund til at få den fjernet. Han har ret i, at vi har stået meget alene, selvom rigtig mange også er imod fireårsreglen.

12.00 I frokostpausen går vi i 7-Eleven. Jeg køber blot en kaffe. Vi joker med, at Kammeradvokaten lige før pausen sagde, at »de unge mennesker« jo bare alle kunne blive psykologer, da det er ledige hoveduddannelsesforløb i hele landet. Mon ikke han mente psykiatere.

13.40 Vi forlader Højesteret. Tilfredse. Sagen handler jo om, at de vil have os hurtigere gennem systemet, hvilket har negative konsekvenser. Det er en svær sag, men jeg føler vi står bedre end før Højesteret, da Kammeradvokaten var ret ensporet på »de forkælede unge«, der bare kan flytte sig, i sin argumentation. Men problemet for os er at få underkendt en bekendtgørelse. Det er altså ret så vidtgående.

14.00 Vi sætter os til bords på Kanal Cafeen og spiser smørebrød og evaluerer sagen.

17.50 Jeg tager lyntoget fra Hovedbanegåden mod Odense. Og sover hele vejen.

19.00 Taler i telefon med min mor og et par medstuderende, der alle vil høre, hvordan dagen er gået.

22.00 Går i seng, når mails er tjekket. Har været en lang dag.