Det skæve medicinstudium

Det har set skævt ud på medicinstudiet i mange år. Men aldrig så skævt som nu:

• Syv af ti medicinstuderende er kvinder.

• Otte af ti har forældre, der tilhører samfundets elite - dem med lange uddannelser, gode stillinger og høje indkomster.

• Fire af ti har akademikerforældre.

• 17 procent har mindst én lægeuddannet forælder.

For hver fem medicinstuderende på Københavns Universitet kommer de fire fra socialgruppe I og II. Det er stort set den samme sociale fordeling som i 1992 - og den sociale fordeling er mere skæv på medicin end på f.eks. psykologi og humaniora.

I 1992 kunne unge fra de lavere socialgrupper regne med en chance for at slippe ind via kvote 2. Siden er ordningen blevet kraftigt beskåret, og det er med til at øge den sociale slagside.

Men hvad er det da, der holder funktionærernes, de mindre selvstændiges og de ufaglærtes børn væk fra studiet? Ifølge bachelor i folkesundhedsvidenskab, Laura Toftegaard Pedersen, er en del af forklaringen nok den samme som for andre akademiske uddannelser: Hjemmet har ingen tradition for videregående uddannelse.

Men på medicinstudiet er den sociale skævhed ekstra udtalt, så der må ligge andet og mere bag. Og det kan ifølge Laura Toftegaard Pedersen være lægefagets frygtindgydende renommé:

»Der er tale om et ældgammelt og traditionsrigt fag, som er omgærdet af stor prestige. Og det har ry for at være et utroligt svært studium, som det kræver en lynende intelligens at gennemføre. Derfor kan det virke som en uopnåelig drøm i de lavere socialgrupper«, siger hun.

Jura er ganske vist også en gammel og agtværdig disciplin. Men det virker mindre utilnærmeligt, fordi det ikke kræver det samme, høje gennemsnit på studentereksamensbeviset.

Kvote 2 næsten afviklet

Når alt for få læger kommer fra en arbejderbaggrund, er det med til at uddybe uligheden i sundhed, mener Laura Toftegaard Pedersen. Ikke, fordi lægen, der voksede op i 2900 Hellerup vil forskelsbehandle fru Hansen i Haraldsgade. Ikke bevidst, i det mindste:

»Vi er slet ikke i tvivl om, at den enkelte læge vil yde sit bedste for alle patienter, og det sætter vi slet ikke spørgsmålstegn ved«, siger Laura Toftegaard Pedersen.

»Men vores fremtoning, når vi træder ind til lægen, er afgørende for, hvordan lægen møder os. Og undersøgelser viser, at der er en tendens til at møde patienter fra øvre socialgrupper med større velvilje. Læger, der kommer fra en lavere socialgruppe, har lettere ved at relatere sig til patienter, som tydeligt tilhører lavere socialgrupper«.

Socialt set er det altså gået galt for medicinstudiet i de seneste år, og det hænger ifølge Laura Toftegaard Pedersen også sammen med, at kvote 2-ordningen nærmest er under afvikling. Ordningen, der ud over gymnasiegennemsnittet også tager hensyn til eventuel erhvervserfaring og andre faktorer, var et forsøg på at modvirke den skæve rekruttering ved at lukke den akademiske verden op for andre end lige de dygtige gymnasiepiger.

Men hvor det for få år siden var 50 pct. af de studerende, der skulle optages via kvote 2, er det i de seneste få år skåret ned til blot 10 pct.

Nu 71 pct. kvinder på studiet

Og det er ikke kun socialt, at det går skævt for medicinstudiet. Også kønsmæssigt er der slagside.

Det er efterhånden længe siden, at lægeverdenen var et mandsdomineret sted, hvor kvinder kun lige var på tålt ophold. Men i de seneste år er det gået ekstra stærkt: Så sent som i 2006 udgjorde kvinder »kun« 60 pct. af de studerende. Nu udgør de mindst 71 pct.

En væsentlig årsag til den feminine fremmarch er, at langt flere piger end drenge gennemfører den almengymnasiale uddannelse - og at pigerne desuden gør det med et lidt højere karaktergennemsnit end drengene.

Laura Toftegaard Pedersen mener ikke, at problemet kan afhjælpes gennem kønskvotering. »Det vil formentlig også være ulovligt«, siger hun.

Hun peger i stedet på, at kvote 2-ordningen også var med til at modvirke den kønsmæssige skævvridning af studiet:

»Medicinstudiet på Syddansk Universitet har som en prøveordning fået lov til at optage helt op til 50 pct. af de studerende via en kvote 2-ordning kombineret med et personligt interview. Det har dels ført til langt flere mandlige lægestuderende end i Århus og København, dels en mere socialt jævn fordeling på studiet. Og det har også ført til et meget lavere frafald«, siger Laura Toftegaard Pedersen og ser derfor gerne, at man ikke alene bevarer kvote 2, men udvider den for at modvirke en yderligere social og kønsmæssig skævvridning af lægefaget.

Socialgrupper

I den danske socialgruppeinddeling er kriterierne den erhvervsmæssige position i bestemte kombinationer med uddannelsesniveau og antal underordnede eller ansatte. Inddelingen afgrænser fem socialgrupper:

• Socialgruppe I (9%): akademikere, store selvstændige og topfunktionærer

• Socialgruppe II (16%): personer med mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer

• Socialgruppe III (17%): mindre selvstændige og mellemfunktionærer

• Socialgruppe IV (37%): underordnede funktionærer og faglærte arbejdere

• Socialgruppe V (21%): ikkefaglærte arbejdere

Kilder: denstoredanske.dk; Leksikon.org

Undersøgelsen

En undersøgelse i Ugeskrift for Læger har afsløret, at den sociale rekruttering til medicinstudiet er lige så skævt som i 1992 - hvis ikke skævere. Til gengæld er ligestillingen nu nået så vidt, at 71 pct. af de medicinstuderende er kvinder.

Undersøgelsen blev lavet på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin, Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning. Afdelingen ledes af lektor Birgit Petersson, der har stået fadder til undersøgelsen sammen med bachelor i folkesundhed, Laura Toftegaard Pedersen.

Kvote 1 og kvote 2

I Odense sker kvote 2-optagelsen i forbindelse med et personligt interview. På Københavns Universitet indsender man en »motiveret ansøgning« og tager forsøgsvist en samtale med ansøgere, der er »på vippen«. I Århus sker kvote 2-optaget udelukkende på basis af karakterer i udvalgte fag. Odense har det suverænt laveste frafald, på kun 18 pct. I København og Århus er frafaldet på hhv. 24,5 og 27 pct. I øvrigt skyldes det lave frafald i Odense formentlig, at de kvote 2-studerende, som slap gennem interviewene, i gennemsnit har halvt så meget fravær som dem, der er optaget via kvote 1, hvor optagelsen udelukkende afhænger af karaktergennemsnittet.

Litteratur:

1. Bach.scient.san.publ. Laura Toftegaard Pedersen, stud.psych. Nanna Hasle Bach & lektor Birgit Petersson: »Den sociale baggrund hos medicinstuderende ved Københavns Universitet«. http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAE…
2. Mag art. Ha nne Bang, speciallæge Birgit Petersson, stud.scient. san.publ. Marianne Agergaard, reservelæge Torsten Risør & lic.phil. Tine Rask Eriksen: »Tid for revurdering af adgangskravene til lægestudiet?« (Ugeskr Læger 2006;168(18):1753)