Skip to main content

Det sunde valg

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

2. jun. 2009
12 min.



» EU og sundhed? Jeg går ind for begge dele«

Sådan kommer det raskt fra Margrete Auken (SF), og det er jo rart at vide, hvis man nu skulle have overvejet at stemme på hende ved Europaparlamentsvalget.

Ikke mindst fordi parlamentet nu om stunder har temmelig meget at skulle have sagt - også over adskillige tiltag med direkte konsekvenser for sundhedssystemerne, patienterne og for den sags skyld lægerne.

Mest kontroversielt er direktivforslaget om patienters ret til at få behandling i andre EU-lande end deres eget på hjemlandets regning.

Det skiller virkelig vandene, og holdningerne går lige fra den liberalistiske vision om et frit marked for frie patienter med - fristes man til at sige - frie penge, til en skrækvision om et EU-buldertog, der er i færd med at tromle de enkelte landes sundhedsvæsener ned ved at sende patienterne på europæisk rundtur.

De fleste politikere ligger et sted i den pragmatiske midte og synes, at retten til behandling andre steder skal stadfæstes, men med stopklodser, først og fremmest i form af en forhåndsgodkendelse.

Skal ræven vogte gæs?

Men inden for det spektrum, kan der være ganske betydelige nuancer.

Den konservative kandidat Karsten Skawbo-Jensen - der decideret har sundhed som mærkesag - går f.eks. stærkt ind for, at en forhåndsgodkendelse bliver præget af armslængdeprincippet så meget som overhovedet muligt.

»Det ikke skal være f.eks. den samme hospitalsafdeling, der først har vurderet patienten og måske fundet, at det var helt o.k. med en lang ventetid, som skal give forhåndsgodkendelse. Det ville være som at sætte ræven til at vogte gæs«, siger han.

Og efter Venstres »sundhedskandidat« Charlotte Antonsens mening bør forhåndsgodkendelse ikke føre til, at man som patient nægtes en behandling i andre EU-lande, blot fordi den ikke er indført i Danmark endnu.

»Det bør være o.k., at den er godkendt i et andet EU-land, men selvfølgelig skal der være en kvalitetsordning - det kan f.eks. være i form af en forhåndsgodkendelse. Det svarer nærmest til de muligheder, vi har i dag med eksperimenterende behandling (hvor Sundhedsstyrelsen skal forhåndsgodkende, red.)«, siger hun.

Socialdemokraternes Dan Jørgensen, som generelt er skeptisk over for direktivet, synes ikke, en forhåndsgodkendelse er nok, men at der også skal være en bremsepedal af hensyn til planlægningen.

»Vi skal jo både uddanne og behandle - også akut - og det skal vi kunne planlægge. Det kan ikke nytte noget, at vi åbner døren - både ind og ud«, siger han.

For hvis man ikke kan regne med noget som helst patientunderlag, hvordan organiserer man så f.eks. en specialeplanlægning?

Spørger man de radikales Sofie Carsten Nielsen, er der netop på det punkt behov for at tænke ud over Danmarks grænser. Hun har fremlagt et forslag, der går ud på at samle ikke blot centre for sjældne sygdomme, men også højt specialiserede behandlinger i det hele taget på EU-centre - altså en slags EU-version af den samling og koncentration, der allerede finder sted i Danmark.

Frygt for ulighed

Men som bekendt er ikke alle mennesker lige store tilhængere af EU, og nogle er decideret imod. Så Folkebevægelsens mod EU's spidskandidat Søren Søndergaard er ikke overraskende særdeles betænkelig ved direktivforslaget.

»Som det er udformet nu, er det en potentiel bombe under sundhedsvæsenet i Danmark og en række europæiske lande. Og det vil give yderligere ulighed både mellem fattige og rige lande og internt i landene«, siger han.

Pointen er, at hvis en dansk patient kan tage det beløb med sig til udlandet, som eksempelvis en knæoperation koster, har han eller hun mange muligheder, fordi prisniveauet er højt her. En bulgarsk patient, som har det - langt mindre - bulgarske beløb til rådighed, vil ikke have samme muligheder for at blive behandlet andre steder. Ergo: ulighed.

Ditto med intern ulighed, fordi et direktiv vil tilgodese de resursestærke.

Søren Søndergaard synes slet ikke, EU bør blande sig i dette her, men erkender, at den kamp går det måske ikke at vinde. Så må man være pragmatisk.

»Vi må sørge for, at sundhedssystemerne trods alt ikke går helt op i limningen. Man er nødt til at bygge en forhåndsgodkendelse ind. Men det vil ikke løse alle problemer - f.eks. det med uligheden mellem den rige og den fattige del af EU«, siger han.

Junibevægelsens Hanne Dahl er helt enig og har tænkt på mulige løsningsmodeller.

»Jeg har stillet forslag om en central fond. Det vil kunne komme uligheden til livs«, siger hun, der også betegner forslaget som et forsøg på at indføre et »indre marked for sundhedsydelser«.

Grænser for EU - men hvor?

Også Liberal Alliances Benjamin Dickow, som faktisk er stærk tilhænger af patientdirektivet, er inde på grænserne for EU.

»Det frie sygehusvalg er enormt stort for mig. Men der er nogen dele af sundhedsvæsenet, som jeg ikke synes, EU skal bestemme over«, siger han.

»For eksempel har jeg hørt om, at man på Århus Sygehus har problemer, fordi nogle EU-regler siger, at gravide ikke må komme i nærheden af MR-skannerne, også selv om de ikke kører. EU skal passe på med ikke at ensrette alt«, siger han.

Og taler vi om afgifter på f.eks. alkohol og tobak - hvor Europaparlamentet er uden direkte indflydelse, men nok kan påvirke - er det ikke noget, EU skal blande sig i - det må folk selv bestemme.

Det er en række af de andre politikere helt uenige i. Venstres Charlotte Antonsen vil oven i købet gerne have flertalsafgørelser blandt landene om sundhedsafgifter og ikke enstemmighed som nu - mens der absolut ikke er nogen, der synes, det er en dårlig ide med en fælles organdatabase i EU.

De radikales Sofie Carsten Nielsen går oven i købet ind for formodet samtykke - altså hvor man automatisk er donor, medmindre man aktivt har meldt fra - hvilket dog ikke er med i det pågældende direktivforslag.

Nej tak til medicinreklamer

Næsten alle EU-politikerne er betænkelige ved det forslag, der kom for nylig om, at lægemiddelindustrien skal kunne informere - f.eks. via tv-spots - om deres receptpligtige produkter, ligesom man nu kan med håndkøbsmedicin.

Kun Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skiller sig markant ud her.

»Alternativet er, at folk selv køber tvivlsomme produkter på internettet«, siger han.

Konservative Karsten Skawbo-Jensen synes egentlig, det er en god ide, at patienterne kan få så megen information som muligt, men han ender alligevel med at være mest imod.

»I princippet er det uholdbart, at læger har monopol på at give patienterne information. Men når man ved, hvor aggressivt medicinproducenterne markedsfører, og hvor sårbare patienterne er, så hælder jeg mest til at være imod«, siger han.

Sundhed i alting

Men et er de tiltag, der konkret handler om sundhed, noget andet er sundhedsaspekterne i andre ting. Karsten Skawbo-Jensen vil f.eks. arbejde for forskningsplatforme i EU, »så vi kan komme hurtigere fra grundforskning til almindelig forskning til noget, der kan bruges ude i klinikken«.

Og en del af de politikere, der allerede sidder i Europaparlamentet, har beskæftiget sig med fødevarer og kemi. Flere har aktivt forsøgt at få - og i visse tilfælde fået - gennemført begrænsning af farlige stoffer. Og en verserende sag handler om mærkning af fødevarer.

»Mærkning er et område, der har været krig på. Madproducenterne kæmper en hård kamp for at undgå mærkning af basisfødevarer - og det omfatter morgenmadsprodukterne. Men f.eks. alle de mennesker, der har diabetes, er nødt til at vide, hvor meget sukker der er i maden«, siger SF`s Margrete Auken.

Det er en klar mærkesag for hende, og dem har de øvrige politikere også en række af. Ofte forårsaget af ting, der er oppe i tiden.

Et eksempel er, at Venstres Charlotte Antonsen inspireret af den seneste frygt for en influenzapandemi ønsker et europæisk beredskab. Ganske vist findes der koordinering i European Centre for Disease Prevention and Control - ECDC - som ligger i Stockholm, men samordningen skal være endnu bedre, mener hun.

»Vi skal have et europæisk sundhedsberedskab - et kriseberedskab i forbindelse med fremkomsten af smitsomme sygdomme. Vi skal udnytte stordriftsfordelene, så vi kan reagere hurtigere«, siger hun.

Stordriftsfordele ... For tilhængerne er de netop noget af det, EU-samarbejdet handler om, mens det for modstanderne i høj grad handler om at definere, hvornår der netop ikke er tale om fordele ved »stordrift«.

Valget er nu borgernes. Afstemningen i Danmark er den 7. juni.

Det mener spidskandidaterne (for Venstre deltager partiets "sundhedskandidat" Charlotte Antonsen) om:

  1. Patienters ret til behandling overalt i EU?

  2. Lægemiddelproducenters ret til at informere om (kritikere siger reklamere for) receptpligtig medicin på f.eks. TV?

  3. En EU-database over organdonorer?

  4. Højere afgifter på tobak og alkohol i medlemslandene?

  5. Særlige mærkesager eller nye ideer?

Dan Jørgensen, Socialdemokraterne (A)

  1. Jeg er ikke imod men meget skeptisk. Der skal ikke være penge mellem læge og patient. Der skal være forhåndsgodkendelse og mulighed for at tage planlægningsmæssige hensyn.

  2. Meget skeptisk.

  3. God ide.

  4. EU skal ikke afgøre, hvor høje afgifterne skal være i landene. Men vi kan godt have minimumsstandarder.

  5. En af de store sager er kemikaliepolitikken. Vi skal have skiftet de farlige stoffer ud med sikre alternativer. Og vi skal følge med i implementeringen af REACH (EU's kemikalieregulering, red.)

Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre (B)

  1. Stort set ingen af os ved, at vi har ret til at blive behandlet i et andet EU-land, som EF-Domstolen har slået fast. Vi skal have et direktiv, der forklarer betingelserne.

  2. Bestemt ikke.

  3. Vi skal have fælles donorregister og donorkort i EU, og så skal vi have formodet samtykke - så man er donor, med mindre man melder sig fra.

  4. Ja.

  5. Vi skal samle lægemiddelgodkendelsen, så der kun er en fælles godkendelse - hos EMEA (European Medicines Agency, red.). Og vi skal have pan-europæiske recepter, så man kan få sin medicin uanset i hvilket EU-land, man befinder sig.

Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti (C)

  1. Det grundlæggende princip i direktivforslaget støtter jeg fuldstændigt. Men jeg har nogle betænkeligheder. F.eks. skal man have forhåndsgodkendelse hos de nationale myndigheder. Og den skal man kun kunne få, hvis en tilsvarende behandling ikke kan tilbydes inden for en lægefagligt forsvarlig tidsfrist i hjemlandet.

  2. Som udgangspunkt kan man godt synes, det er en sympatisk tanke, at alle virksomheder har lige adgang til at reklamere for deres produkt. Men netop ved receptpligtig medicin mener jeg ikke, at det er befolkningen, der har det store behov.

  3. Ja, god ide. Derved sikres en endnu bedre udnyttelse.

  4. At man koordinerer en samlet afgiftsforhøjelse EU mener jeg, er en del af løsningen.

  5. Med hensyn til retten til udlandsbehandling skal vi ikke ende i en situation, hvor patienter, som søger behandling i udlandet, dræner det offentlige danske sundhedsvæsen for ressourcer til skade for dem, som vælger at blive hjemme. Eller hvor udenlandske patienters valg af danske sygehuse forsinker behandlingen af danske patienter.

Margrete Auken, SF (F)

  1. Ja, men med forhåndsgodkendelse

  2. NEJ! Hold da op!

  3. Det er en god ide med sådan en database, men det kan være svært at få til at fungere i praksis.

  4. Ja.

  5. Jeg har i høj grad beskæftiget mig med koblingen til mad - ernæringsprofiler og mærkning. Og så er der er ting, vi simpelt hen skal have forbud mod.

Benjamin Dickow, Liberal Alliance (L)

  1. Som liberal kan jeg kun gå ind for frit sygehusvalg i EU.

  2. Jeg vil nødigt have TV-reklamer, men lægemiddelindustrien må gerne lægge information ud f.eks. på nettet.

  3. Hvis man kan få et samarbejde op at køre om det, så er det fint. Men det skal være frivilligt.

  4. Det er en dårlig ide. Jeg synes ikke, nogen skal diktere, hvad borgerne putter i munden.

  5. Det frie sygehusvalg er enormt stort for mig. Men der er nogen dele af sundhedsvæsenet, som jeg ikke synes, EU skal bestemme over - afgifter f.eks.

Hanne Dahl, Junibevægelsen (J)

  1. Direktivforslaget er det værste angreb på den offentlige sektor i Danmark, vi har set fra EU's side. Men hvis der ikke er behandlingsmuligheder i Danmark, skal man have lov til at gå til udlandet.

  2. Meget imod.

  3. Fælles database og register er en fin ide, men der må ikke lægges pres på folk for at organdonere.

  4. Ja - absolut.

  5. Jeg har helt konkret forsøgt at få forbudt bisphenol (et middel, der indgår i en række plastprodukter, red.) i sutteflasker. Stoffet er hormonsforstyrrende og kræftfremkaldende. Og spædbørn har nul tolerance over for det.

Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU (N)

  1. Som direktivforslaget er udformet nu - er det en potentiel bombe under sundhedsvæsenerne. Regeringen bør tage en kamp om, at dette her ikke er noget, EU skal blande sig i.

  2. Totalt imod.

  3. Det skal bygge på frivillighed. Og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor rammen skal være EU.

  4. Det er et nationalt anliggende.

  5. Det, jeg laver i parlamentet, handler i høj grad om fødevaresikkerhed og sygdomme. Vi skal satse på fælles minimumsstandarder men med mulighed for at lande kan gå foran. Så får vi et positivt kapløb.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti (O)

Ja, men der er en forhåndsgodkendelse fra en dansk læge til, så der sikres et sammenhængende og meningsfyldt behandlingsforløb.

Der må være restriktioner, men som udgangspunkt kan jeg ikke se et problem i, at vidensniveauet hæves, så længe det er lægerne, der udskriver medicinen.

Ja, men medlemslandene skal ikke kunne tvinges til at udlevere organer til andre lande.

Afgifter og skat er et nationalt anliggende, som EU skal blande sig udenom.

En mærkesag er at få reduceret EF-Domstolens politiske rolle

Charlotte Antonsen, Venstre (V)

  1. Ja.

  2. Nej, ikke umiddelbart.

  3. Ja.

  4. Ja - alle på en gang. Jeg vil gerne have flertalsafgørelser her.

  5. Et europæisk sundhedsberedskab.

FAKTA OM spørgsmål 1

Direktivet om patientrettigheder

Direktivet vil bl.a. give syge borgere ret til på hjemlandets regning at blive behandlet i andre EU-lande. Her har det udgående parlament vedtaget sin holdning, og direktivet ligger nu på sundhedsministrenes bord. Når de har en vedtagelse klar, skal de to instanser forhandle sig frem til et kompromis.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser KOM(2008)414. Se link på www.ugeskriftet.dk

FAKTA OM spørgsmål 2

Lægemiddelpakken

Pakken vil bl.a. give medicinalvirksomheder ret til at informere om deres receptpligtige produkter direkte til borgerne - en ret, der flere steder er blevet kritiseret for at være en bagdør for reklame. Også her skal Europaparlamentet og Ministerrådet være enige.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodels for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler, KOM(2008)663. Se link på www.ugeskriftet.dk

FAKTA OM spørgsmål 3

Direktivforslag om organtransplantation og -donation

Direktivforslaget om organtransplantation og -donation, som vil etablere fælles standarder for kvalitet og sikkerhed under organdonation.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. KOM(2008)818. Se link på www.ugeskriftet.dk

FAKTA OM spørgsmål 4

Afgifter på tobak og alkohol

Europaparlamentet har her ingen direkte magt. Det er Ministerrådet - dvs. EU-landenes ministre med ansvar for skat og afgifter - som alene har ret til at bestemme om disse spørgsmål. Oven i købet med enstemmighed.

Forslag til rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. KOM(2001)133. Se link på www.ugeskriftet.dk

Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (KOM(2006)486. Se link på www.ugeskriftet.dk

Yderliger information

Referencer

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser KOM(2008)414.
  2. http://ec.europa.eu/health/ph_overview/co_operation/healthcare/docs/COM_da.pdf
  3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodels for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler, KOM(2008)663.
  4. http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0663:FIN:DA:HTML
  5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. KOM(2008)818
  6. http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0818:FIN:DA:PDF
  7. Forslag til rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. KOM(2001)133.
  8. http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/committees/econ/20020107/com(2001)133_2_da.pdf
  9. Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (KOM(2006)486
  10. http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2006:0486:FIN:DA:PDF
  11. Tidligere artikler i Ugeskriftet om EU og sundhed:
  12. Minister: Tobak skal være dyrere i hele EU, Ugeskrift for Læger 2009, 171(19):1568?act=sub
  13. http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/304B98AC5E244A77A569FC4BB98F62DF?act=sub
  14. Enklere EU-regler er ikke så enkelt endda, Ugeskrift for Læger 2008, 170(41):3206
  15. http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2008/UFL_EKCMA_2008_41/UFL_EKCMA_2008_41_54835
  16. De langtskuende konsekvenser af Maître Deckers briller, Ugeskrift for Læger 2007, 169(11):978
  17. http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_11/UFL_EKCMA_2007_11_51861
  18. EU-Kommissionen i Danmark: http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm
  19. Europaparlamentet i Danmark: http://www.europarl.dk/
  20. Sundhed i EU: http://ec.europa.eu/health-eu/health_in_the_eu/index_da.htm