Det uforklarlige sygefravær

Med 23 konkrete initiativer sætter regeringen nu skub i bestræbelserne på at få nedbragt sygefraværet. Kommuner skal straffes økonomisk, hvis de lader sygemeldte i stikken, arbejdsgivere skal presses til at forbedre arbejdsmiljøet, og lægerne skal tilskynde patienterne til at bevare tilknytningen til arbejdspladsen.

Ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er der tre hovedgrunde til at nedbringe sygefraværet:

To ud af tre langvarigt syge risikerer helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Årligt er 15.000 mennesker syge i mere end et år.
Der er stor forskel på omfanget af sygefravær fra kommune til kommune og inden for samme typer arbejdspladser.
Hvis hver beskæftiget er syg blot en dag mindre, er det samlede sygefravær mindsket svarende til 10.000 personer.

Sygefraværet i Danmark kan gøres op til ca. 140.000 fuldtidsstillinger, og målt i forhold til andre lande er det ikke specielt højt. Alligevel indikerer de store variationer i, hvor sygefraværet opstår, at der er potentiale for at nedbringe omfanget. Som Arbejdsmiljøinstituttet har dokumenteret, hænger sygefravær i nogen grad sammen med arbejdsmiljø, men selv inden for samme brancher er der forskel på omfanget. Den kommunale indsats er også svingende. Nogle kommuner er hurtige til at følge op og tage hånd om mennesker, der er langtidssygemeldte. Andre lever end ikke op til loven om opfølgning efter otte uger, fastslår Claus Hjort Frederiksen:

»En del af sygefraværet kan simpelthen ikke forklares. Der er nogle kommuner og virksomheder, der gør det bedre end andre. Og når vi ved, at sygemeldte har en uendelig meget større chance for at vende tilbage til arbejdet ved blot at have en lille tilknytning til arbejdspladsen, er der grund til at se mere nuanceret på sygefraværet,« siger beskæftigelsesministeren.

Hurtig afklaring af sygesager

I handlingsplanen sættes der ind på en række felter: Fra den praktiserende læge, der skal efteruddannes og tilskynde patienten til at melde sig syg på deltid frem for på fuld tid, hvis det er muligt. Over virksomhederne, der kan spare penge i forsikringer, hvis de nedbringer de ansattes sygefravær. Til kommunerne, der vil blive presset økonomisk, fordi staten vil sænke refusionen for sygedagpenge fra 50 procent til 35 procent, når et menneske har været syg i mere end 26 uger.

Tankegangen er, at kommunerne hurtigere skal gå i gang med at sortere de uproblematiske sygemeldinger fra de mere komplicerede, der kan udvikle sig til langtidssygemeldinger. Det er ikke brækkede ben, influenza eller skisportsskader, myndighederne skal bruge krudtet på i sagsbehandlingen. Samtidig skal lægeerklæringerne - de såkaldte uarbejdsdygtighedserklæringer - moderniseres, så de kan bruges både af kommunen og af virksomheden som vejledning til, hvilke typer job eller funktioner den sygemeldte er i stand til at udføre:

»Der er ingen grund til at kaste sig ud i de vilde handlingsplaner, hvis det drejer sig om et brækket ben. Men der er sygdomme, som er mere diffuse med smerter og kronisk træthedssyndrom, som det kan være relevant at tage fat om. Mit indtryk er, at de lidelser let kan føre til langvarigt sygefravær,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Der går ingen skår af tillidsforholdet mellem læge og patient, selv om lægen skal gå dybere ind i spørgsmålet om, hvordan patienten bevarer tilknytningen til arbejdspladsen, mener han:

»Vi er nødt til at have lægerne med i alt, hvad vi laver. Og heldigvis har lægerne erklæret sig meget parate til at gå ind i arbejdet. Der skal fortsat være tillid mellem læge og patient. Jeg beder bare om, at lægerne ser, at det i nogle tilfælde kan være en fordel med en vis tilknytning til arbejdet,« siger Claus Hjort Frederiksen.

P.L.O.s nye formand Michael Dupont hilser handlingsplanen velkommen, men understreger at lægerne aldrig må medvirke til at give fortrolige helbredsoplysninger videre til arbejdsgiverne:

»Vi har ingen anden interesse end at nedbringe sygefraværet. Men man skal være forsigtig med helbredsmæssige oplysninger i lægeerklæringerne. Vi skal opretholde vores tavshedspligt,« siger Michael Dupont.

Foreløbig skal et udvalg med lægedeltagelse se på, hvordan det er muligt at modernisere erklæringerne, så de bliver mere brugbare.

Michael Dupont påpeger et grundlæggende problem i, at der for sjældent er en realistisk mulighed for at sygemeldte kan arbejde på nedsat kraft. Hertil kommer, at der som følge af opsvinget i 1990'erne i dag er flere »skrøbelige« grupper på arbejdsmarkedet - og det medfører flere sygedage.

»Det er ikke altid nemt at bruge deltidssygemeldinger, for det er ikke alle arbejdspladser, der er gearet til det. Det er svært at være skraldemand på halv tid,« siger Michael Dupont.

»Det kræver vilje to steder, hvis patienten skal i gang igen. Vilje hos den sygemeldte og vilje hos arbejdsgiveren. Og at tvinge nogen i arbejde som ikke vil eller kan - det har jeg sjældent set noget godt komme ud af. Hvis patienten angiver ikke at have kapacitet til noget som helst, har vi selvfølgelig grundlæggende tillid til, at det, patienten oplyser, er rigtigt,« siger han.

Beskæftigelsesministeren afviser kategorisk, at intentionerne med handlingsplanen er at presse eller tvinge syge på arbejde. Alligevel mener nogle læger, at der er gråzoner:

Praktiserende læge i Jyllinge, Ole Eckhardt Poulsen, der er tidligere formand for P.L.O.s Attestudvalg, kender til dilemmaet med at sidde med en patient, der mener sig for syg til at arbejde:

»Når vi taler kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, whiplash og lignende, er det meget vanskeligt at finde ud af, hvad man skal stille op, fordi det er tilstande, hvor patienten mener at opleve en lang række sygdomssymptomer. Og lægen kan lave nok så mange undersøgelser uden at kunne finde nogen forklaring. Det er lidt tids- og moderelateret, hvordan man oplever sin ulykkelige tilværelse, og det er frygteligt vanskeligt, hvis man har en patient, man finder sund og rask, men som selv mener ikke at kunne arbejde. Nogle af disse diagnoser handler mere om bagvedliggende sociale problemer. Og de skal løses et andet sted end i lægens konsultation,« siger Ole Eckhardt Poulsen. Når det gælder skader som whiplash, kan lægen dog spille en afgørende rolle ved at afdramatisere forløbet - så patienten ikke fastholdes i en opfattelse af langvarig sygdom.

»Men uarbejdsdygtighedserklæringerne kan være et meget konfliktfyldt område, fordi patienten kan have en anderledes opfattelse af situationen end lægen. Og så kan lægerne i varierende grad være rustet til at tage konflikten op,« siger han.

Kommuner protesterer

Regeringens handlingsplan vækker ikke udelt begejstring blandt arbejdsmarkedets parter eller i kommunerne: Således påpeger Vagn Ry Nielsen, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, at nogle kommuner har store grupper af langvarigt syge med livstruende sygdomme eller psykiske problemer.

»Det er ikke rimeligt at straffe kommunerne, der har mange af den type sager,« siger han .

Bente Sorgenfrey, formand for de 150.000 funktionærer og tjenestemænd i FTF, advarer ligeledes imod, at lovændringerne kan føre til pres på de langvarigt syge. Fordi kommunerne ellers risikerer at miste penge.

»Vi frygter, at kommunerne for at spare udgifter til sygedagpenge vil presse syge i arbejde efter et halvt år, selv om de ikke er klar til det,« siger hun til Ritzaus Bureau.

Fra politisk hold protesterer oppositionen imod, at regeringen ikke gør mere for at forbedre arbejdsmiljøet:

»Hvis vi kan skabe et godt arbejdsmiljø, bliver folk ikke syge til at starte med. Det er utroligt vigtigt, at vi fokuserer på forebyggelse. Og på det område mangler vi stadig et udspil fra regeringen,« siger den socialdemokratiske ordfører Thomas Adelskov.

Enhedslistens sundhedsordfører, Line Barfoed, er heller ikke tilfreds. Det er farligt at gøre forsikringsordningen for virksomheder med mange syge dyrere, mener hun:

»Det vil blot føre til, at de mennesker, der især er udsatte for sygdom, holdes uden for arbejdspladserne.«

Regeringens handlingsplan: »Det gør vi ved sygefraværet«.

Udvikling af nye lægeerklæringer, der skal fokusere på, hvilke funktioner den sygemeldte kan varetage
Hyppigere brug af delvise syge/raskmeldinger
Øget brug af rundbordssamtaler med læger, kommuner og virksomheder
Bedre statistik, så arbejdspladserne kan se, om de ligger højt eller lavt i omfanget af sygefravær
Ændret refusion, så kommuner med mange langvarigt syge mister statsligt tilskud
Ændret forsikringsordning for virksomhederne, så den bliver billigere for virksomheder med få syge
Økonomisk støtte til udvikling af partnerskabsaftaler mellem læger, virksomheder og myndigheder for at forebygge sygefravær
Udvikling af nye samarbejdsmodeller og bedre dialog mellem læger, myndigheder og virksomheder, så »bureaukratiske« ventetider nedbringes til et minimum
Inddragelse af nye aktører såsom arbejdsmiljørådgivere og arbejdsmedicinske klinikker
Nedsættelse af udvalg, der skal se på modernisering af sygedagpengeloven
Der er afsat 60 mio. kr. i 2005, når ny lovgivning på området efter planen skal træde i kraft. Hertil kommer 50 mio. kr. i de efterfølgende år samt ekstra 50 mio. kr. til de kommunale koordinationsudvalg